tighten structure; add consequentialism

5 files changed, 117 insertions, 53 deletions

diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md
index d36b192..a86707d 100644
--- a/overview-classical-ethics.md
+++ b/overview-classical-ethics.md
@@ -1,21 +1,3 @@
-Anvendt etik må på den ene eller den anden måde henvise
-til en normativ teori indenfor etik,
-da vi for at kunne fælde etiske domme på konkrete praksisser
-må kunne henvise til,
-hvilke overordnede værdier der gør en konkret handling 'god' eller 'dårlig'.
-Projektet her fokuserer på deontologi, utilitarisme og kontraktteori,
-hvoraf den fjerde, dydsetik, er udeladt.
-
-Kontraktteori er oplagt,
-da copyleft licensering er en juridisk kontrakt,
-som også tager udgangspunkt i en normativ grundforståelse af,
-hvilken type etisk fællæsskab,
-dens regler skaber.
-
-(FIXME: ovenstående er ikke godt skrevet og sikkert forkert og vi skal flette sammen med konsekventialisme og deontologi)
-
-## Kontraktteori
-
 Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi,
 og kan også kaldes proceduralistiske,
 da de tager udgangspunkt det meta-etiske standpunkt,
diff --git a/overview-consequentialism.md b/overview-consequentialism.md
new file mode 100644
index 0000000..89748ab
--- /dev/null
+++ b/overview-consequentialism.md
@@ -0,0 +1,74 @@
+Konsekventialistisk teori omfatter flere forskellige grene.
+De har dog alle det udgangspunkt,
+at en handlings moralske kvalitet er bestemt
+ved værdien af de relevante konsekvenser.
+Ifølge konsekventialistisk normativ teori
+har alle de mulige tilstande (dvs. ting som kan ske) en intrinsisk værdi --
+altså alle tilstande er i sig selv enten gode eller dårlige
+[@Frey2005, s. 27].
+Dette betyder,
+at konsekventialister ser den moralske vurdering af handlinger
+blot som vurderingen af handlingens instrumentelle værdi
+i forhold til de relevante tilstande, som har intrinsisk værdi.
+Den moralsk rigtige handling bliver altså den,
+som er det bedst mulige instrument for at opnå gode tilstande
+[@Frey2005, s. 27].
+Historisk set har gode tilstande været bestemt ved bevidste væseners velfærd,
+og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebaseret
+[@Frey2005, s. 28].
+Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem,
+som de involverede parter ønsker.
+Nogle konsekventialister har en hedonistisk værditeori,
+hvilket vil sige, at nydelse, ifølge dem, er det eneste intrisiske gode.
+Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål,
+som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter,
+der også er gode i sig selv
+[@Frey2005, s. 27].
+Ligeledes er nogle konsekventialister handlingskonsekventialister
+og mener, at en handling er moralsk rigtig,
+hvis konsekvenserne af den specifikke handling er gode.
+Andre er derimod regelkonsekventialister,
+og vurderer ikke den specifikke handlings konsekvenser
+men i stedet konsekvenserne af at acceptere en social regel,
+der enten tillader, kræver eller forbyder den handling
+[@Frey2005, s. 27].
+
+Den mest udbredte form for konsekventialisme er utilitarisme,
+som har enten en hedonistisk eller ønskebaseret definition af tilstandes værdi
+[@Frey2005, s. 28].
+De vurderer en handlings moralske værdi
+ved at beregne de samlede fordele og ulemper for de involverede parter,
+hvor den moralsk rigtige handling --
+baseret på de beregninger --
+er den, som fører til de bedste tilstande
+[@Frey2005, s. 28].
+Hedonistisk utilitarisme hævder,
+at velfærd er en oplevet tilstand i bevidstheden,
+som kun kan påvirkes af bevidsthedens iboende kvaliteter,
+altså graderne af oplevet nydelse og smerte
+[@Frey2005, s. 28].
+Ønskebaseret utilitarisme hævder derimod,
+at individers velfærd er bestemt ved deres egne ønsker og præferencer,
+da man godt kan ønske sig andre ting
+end bevidsthedens oplevelse af nydelse,
+f.eks. bevarelse af naturen
+[@Frey2005, s. 28].
+Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer
+end den hedonistiske.
+Et eksempel er, at hvis vi antager,
+at en person ønskede bevarelsen af et bestemt naturområde,
+så ville ønskebaserede utilitarister se dette
+som et argument for at bevare dette naturområde,
+uanset om det påvirker personens oplevede tilstand.
+
+Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd,
+er den ikke bundet til det.
+Nogle filosoffer har argumenteret for,
+at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier,
+der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os
+[@Frey2005, s. 28].
+For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af,
+hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer,
+men dette er selvfølgelig noget,
+der bør argumenteres filosofisk tilstrækkeligt for
+[@Frey2005, s. 28].
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index 6d239af..beaf8c1 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -7,7 +7,7 @@ at det indebærer en form for etisk fremsyn,
 idet licenshaveren tager stilling til,
 hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode.
 
-## Frihed for hvem til hvad?
+### Frihed for hvem til hvad?
 
 Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på,
 hvordan fri software kan benyttes.
@@ -98,7 +98,7 @@ men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable",
 når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have
 [@Chopra2008, s. 46].
 
-## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
+### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
 
 De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg
 kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne
@@ -195,7 +195,7 @@ af argumentet præsenteret af BSD:
 at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent,
 er der en skade i at forgreninger eksisterer med lukket kildekode.
 
-## Etisk fremsyn
+### Etisk fremsyn
 
 Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
 Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
@@ -218,7 +218,7 @@ overfor den ikke-gensidighed, som GPL beskytter fællederne imod
 etisk fremsyn er centralt for copyleft
 og en super interessant genstand for analyse/diskussion)
 
-## Licenserne, konsekventialisme og deontologi
+### Licenserne, konsekventialisme og deontologi
 
 På overfladen kan det se ud som om, copyleft baserer sig i deontologi
 med sit universelle krav om reciprocitet,
@@ -231,7 +231,7 @@ er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer.
 Understøttende kan man spørge,
 i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt indenfor de to rammer.
 
-## klassik etik på copyleft
+### klassik etik på copyleft
 
 Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne
 gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi.
diff --git a/overview-theory.md b/overview-theory.md
new file mode 100644
index 0000000..b068320
--- /dev/null
+++ b/overview-theory.md
@@ -0,0 +1,15 @@
+Anvendt etik må på den ene eller den anden måde henvise
+til en normativ teori indenfor etik,
+da vi for at kunne fælde etiske domme på konkrete praksisser
+må kunne henvise til,
+hvilke overordnede værdier der gør en konkret handling 'god' eller 'dårlig'.
+Projektet her fokuserer på deontologi, utilitarisme og kontraktteori,
+hvoraf den fjerde, dydsetik, er udeladt.
+
+Kontraktteori er oplagt,
+da copyleft licensering er en juridisk kontrakt,
+som også tager udgangspunkt i en normativ grundforståelse af,
+hvilken type etisk fællæsskab,
+dens regler skaber.
+
+(FIXME: ovenstående er ikke godt skrevet og sikkert forkert og vi skal flette sammen med konsekventialisme og deontologi)
diff --git a/report.qmd b/report.qmd
index 4d3e9d1..581ddd7 100644
--- a/report.qmd
+++ b/report.qmd
@@ -118,54 +118,47 @@ for commons-based peer production.
 
 :::
 
-# Introduktion
+# Indledning
 
-<!--
-# Disposition
+# Problemfelt
 
-1. Introduktion
-2. Redegørelse for deontologi, så meget som vi har brug for for både at forstå Chopras argumentation og deontologiens rolle i at bestemme hvad der må tolereres.
-3. Redegørelse for tolerance eksemplificeret ved deontologi.
-4. Redegørelse for argumentationsanalyse som metode.
-5. Redegørelse for moralsk fremsyn ifm. åben deling:
-   Et princip om at enhver moralsk agent har evnen
-   til at tænke over hvordan deres handlinger kan påvirke andre i fremtiden
-   [@Chopra2008, s. 57].
-6. Argumentationsanalyse af Chopra2008, kapitel 2.
-   Vi forklarer Chopras argumenter baseret på vores forståelse af deontologi i redegørelsen
-   og konkluderer hvorvidt hans argumentation hænger sammen.
-7. Undersøgelse af moralsk fremsyn ifm. deling baseret på en deontologisk forståelse af tolerance.
-  * Er det moralsk forkert at lukke åbne ideer?
-  * Hvordan kan deontologien sætte grænser
-    for, hvorvidt lukning af åbne ideer skal tolereres?
-8. Diskussion af deontologiens evne til at fortælle os hvad vi skal tolerere.
--->
+## Forskningsspørgsmål
 
-# Teori og metode
+# Metode
 
 {{< include overview-method.md >}}
 
-# Redegørelse for copyleft
+# Empiri
 
 {{< include overview-copyleft.md >}}
 
----
+# Teori
 
-FIXME:
-Måske inddrage @Rappaport2017 og/eller @Douglas2010.
+{{< include overview-theory.md >}}
 
-Måske også inddrage kapitel 1 af @Birkinbine2020,
-eller nogle af de mange kilder derfra.
+## Konsekventialisme
+
+{{< include overview-consequentialism.md >}}
+
+## Deontologi
 
-# Klassiske etiske teorier
+## Kontraktteori
 
 {{< include overview-classical-ethics.md >}}
 
-# Etik og copyleft
+## Etik og copyleft
 
 {{< include overview-copyleft-ethics.md >}}
 
-# FIXME: flere fremstillende afsnit...
+---
+
+FIXME:
+Måske inddrage @Rappaport2017 og/eller @Douglas2010.
+
+Måske også inddrage kapitel 1 af @Birkinbine2020,
+eller nogle af de mange kilder derfra.
+
+# Diskussion
 
 # Konklusion