From d8434f39858e9fc7109700be5a8972a61019f2e8 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Tue, 9 Dec 2025 21:35:25 +0100 Subject: tighten structure; add consequentialism --- overview-classical-ethics.md | 18 ----------- overview-consequentialism.md | 74 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ overview-copyleft-ethics.md | 10 +++--- overview-theory.md | 15 +++++++++ report.qmd | 55 ++++++++++++++------------------ 5 files changed, 118 insertions(+), 54 deletions(-) create mode 100644 overview-consequentialism.md create mode 100644 overview-theory.md diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md index d36b192..a86707d 100644 --- a/overview-classical-ethics.md +++ b/overview-classical-ethics.md @@ -1,21 +1,3 @@ -Anvendt etik må på den ene eller den anden måde henvise -til en normativ teori indenfor etik, -da vi for at kunne fælde etiske domme på konkrete praksisser -må kunne henvise til, -hvilke overordnede værdier der gør en konkret handling 'god' eller 'dårlig'. -Projektet her fokuserer på deontologi, utilitarisme og kontraktteori, -hvoraf den fjerde, dydsetik, er udeladt. - -Kontraktteori er oplagt, -da copyleft licensering er en juridisk kontrakt, -som også tager udgangspunkt i en normativ grundforståelse af, -hvilken type etisk fællæsskab, -dens regler skaber. - -(FIXME: ovenstående er ikke godt skrevet og sikkert forkert og vi skal flette sammen med konsekventialisme og deontologi) - -## Kontraktteori - Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi, og kan også kaldes proceduralistiske, da de tager udgangspunkt det meta-etiske standpunkt, diff --git a/overview-consequentialism.md b/overview-consequentialism.md new file mode 100644 index 0000000..89748ab --- /dev/null +++ b/overview-consequentialism.md @@ -0,0 +1,74 @@ +Konsekventialistisk teori omfatter flere forskellige grene. +De har dog alle det udgangspunkt, +at en handlings moralske kvalitet er bestemt +ved værdien af de relevante konsekvenser. +Ifølge konsekventialistisk normativ teori +har alle de mulige tilstande (dvs. ting som kan ske) en intrinsisk værdi -- +altså alle tilstande er i sig selv enten gode eller dårlige +[@Frey2005, s. 27]. +Dette betyder, +at konsekventialister ser den moralske vurdering af handlinger +blot som vurderingen af handlingens instrumentelle værdi +i forhold til de relevante tilstande, som har intrinsisk værdi. +Den moralsk rigtige handling bliver altså den, +som er det bedst mulige instrument for at opnå gode tilstande +[@Frey2005, s. 27]. +Historisk set har gode tilstande været bestemt ved bevidste væseners velfærd, +og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebaseret +[@Frey2005, s. 28]. +Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem, +som de involverede parter ønsker. +Nogle konsekventialister har en hedonistisk værditeori, +hvilket vil sige, at nydelse, ifølge dem, er det eneste intrisiske gode. +Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål, +som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter, +der også er gode i sig selv +[@Frey2005, s. 27]. +Ligeledes er nogle konsekventialister handlingskonsekventialister +og mener, at en handling er moralsk rigtig, +hvis konsekvenserne af den specifikke handling er gode. +Andre er derimod regelkonsekventialister, +og vurderer ikke den specifikke handlings konsekvenser +men i stedet konsekvenserne af at acceptere en social regel, +der enten tillader, kræver eller forbyder den handling +[@Frey2005, s. 27]. + +Den mest udbredte form for konsekventialisme er utilitarisme, +som har enten en hedonistisk eller ønskebaseret definition af tilstandes værdi +[@Frey2005, s. 28]. +De vurderer en handlings moralske værdi +ved at beregne de samlede fordele og ulemper for de involverede parter, +hvor den moralsk rigtige handling -- +baseret på de beregninger -- +er den, som fører til de bedste tilstande +[@Frey2005, s. 28]. +Hedonistisk utilitarisme hævder, +at velfærd er en oplevet tilstand i bevidstheden, +som kun kan påvirkes af bevidsthedens iboende kvaliteter, +altså graderne af oplevet nydelse og smerte +[@Frey2005, s. 28]. +Ønskebaseret utilitarisme hævder derimod, +at individers velfærd er bestemt ved deres egne ønsker og præferencer, +da man godt kan ønske sig andre ting +end bevidsthedens oplevelse af nydelse, +f.eks. bevarelse af naturen +[@Frey2005, s. 28]. +Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer +end den hedonistiske. +Et eksempel er, at hvis vi antager, +at en person ønskede bevarelsen af et bestemt naturområde, +så ville ønskebaserede utilitarister se dette +som et argument for at bevare dette naturområde, +uanset om det påvirker personens oplevede tilstand. + +Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd, +er den ikke bundet til det. +Nogle filosoffer har argumenteret for, +at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier, +der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os +[@Frey2005, s. 28]. +For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af, +hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer, +men dette er selvfølgelig noget, +der bør argumenteres filosofisk tilstrækkeligt for +[@Frey2005, s. 28]. diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md index 6d239af..beaf8c1 100644 --- a/overview-copyleft-ethics.md +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -7,7 +7,7 @@ at det indebærer en form for etisk fremsyn, idet licenshaveren tager stilling til, hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode. -## Frihed for hvem til hvad? +### Frihed for hvem til hvad? Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på, hvordan fri software kan benyttes. @@ -98,7 +98,7 @@ men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable", når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46]. -## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI +### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne @@ -195,7 +195,7 @@ af argumentet præsenteret af BSD: at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger eksisterer med lukket kildekode. -## Etisk fremsyn +### Etisk fremsyn Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, @@ -218,7 +218,7 @@ overfor den ikke-gensidighed, som GPL beskytter fællederne imod etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion) -## Licenserne, konsekventialisme og deontologi +### Licenserne, konsekventialisme og deontologi På overfladen kan det se ud som om, copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet, @@ -231,7 +231,7 @@ er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer. Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt indenfor de to rammer. -## klassik etik på copyleft +### klassik etik på copyleft Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi. diff --git a/overview-theory.md b/overview-theory.md new file mode 100644 index 0000000..b068320 --- /dev/null +++ b/overview-theory.md @@ -0,0 +1,15 @@ +Anvendt etik må på den ene eller den anden måde henvise +til en normativ teori indenfor etik, +da vi for at kunne fælde etiske domme på konkrete praksisser +må kunne henvise til, +hvilke overordnede værdier der gør en konkret handling 'god' eller 'dårlig'. +Projektet her fokuserer på deontologi, utilitarisme og kontraktteori, +hvoraf den fjerde, dydsetik, er udeladt. + +Kontraktteori er oplagt, +da copyleft licensering er en juridisk kontrakt, +som også tager udgangspunkt i en normativ grundforståelse af, +hvilken type etisk fællæsskab, +dens regler skaber. + +(FIXME: ovenstående er ikke godt skrevet og sikkert forkert og vi skal flette sammen med konsekventialisme og deontologi) diff --git a/report.qmd b/report.qmd index 4d3e9d1..581ddd7 100644 --- a/report.qmd +++ b/report.qmd @@ -118,54 +118,47 @@ for commons-based peer production. ::: -# Introduktion +# Indledning - +# Problemfelt + +## Forskningsspørgsmål -# Teori og metode +# Metode {{< include overview-method.md >}} -# Redegørelse for copyleft +# Empiri {{< include overview-copyleft.md >}} ---- +# Teori -FIXME: -Måske inddrage @Rappaport2017 og/eller @Douglas2010. +{{< include overview-theory.md >}} -Måske også inddrage kapitel 1 af @Birkinbine2020, -eller nogle af de mange kilder derfra. +## Konsekventialisme + +{{< include overview-consequentialism.md >}} -# Klassiske etiske teorier +## Deontologi + +## Kontraktteori {{< include overview-classical-ethics.md >}} -# Etik og copyleft +## Etik og copyleft {{< include overview-copyleft-ethics.md >}} -# FIXME: flere fremstillende afsnit... +--- + +FIXME: +Måske inddrage @Rappaport2017 og/eller @Douglas2010. + +Måske også inddrage kapitel 1 af @Birkinbine2020, +eller nogle af de mange kilder derfra. + +# Diskussion # Konklusion -- cgit v1.2.3