1 files changed, 5 insertions, 5 deletions

diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index 6d239af..beaf8c1 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -7,7 +7,7 @@ at det indebærer en form for etisk fremsyn,
 idet licenshaveren tager stilling til,
 hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode.
 
-## Frihed for hvem til hvad?
+### Frihed for hvem til hvad?
 
 Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på,
 hvordan fri software kan benyttes.
@@ -98,7 +98,7 @@ men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable",
 når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have
 [@Chopra2008, s. 46].
 
-## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
+### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
 
 De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg
 kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne
@@ -195,7 +195,7 @@ af argumentet præsenteret af BSD:
 at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent,
 er der en skade i at forgreninger eksisterer med lukket kildekode.
 
-## Etisk fremsyn
+### Etisk fremsyn
 
 Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
 Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
@@ -218,7 +218,7 @@ overfor den ikke-gensidighed, som GPL beskytter fællederne imod
 etisk fremsyn er centralt for copyleft
 og en super interessant genstand for analyse/diskussion)
 
-## Licenserne, konsekventialisme og deontologi
+### Licenserne, konsekventialisme og deontologi
 
 På overfladen kan det se ud som om, copyleft baserer sig i deontologi
 med sit universelle krav om reciprocitet,
@@ -231,7 +231,7 @@ er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer.
 Understøttende kan man spørge,
 i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt indenfor de to rammer.
 
-## klassik etik på copyleft
+### klassik etik på copyleft
 
 Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne
 gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi.