diff options
| -rw-r--r-- | overview-consequentialism.md | 15 | ||||
| -rw-r--r-- | overview-deonthology.md | 49 | ||||
| -rw-r--r-- | report.qmd | 2 |
3 files changed, 58 insertions, 8 deletions
diff --git a/overview-consequentialism.md b/overview-consequentialism.md index 89748ab..a589813 100644 --- a/overview-consequentialism.md +++ b/overview-consequentialism.md @@ -18,8 +18,8 @@ og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebas [@Frey2005, s. 28]. Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem, som de involverede parter ønsker. -Nogle konsekventialister har en hedonistisk værditeori, -hvilket vil sige, at nydelse, ifølge dem, er det eneste intrisiske gode. +Konsekventialister, som har en hedonistisk værditeori, +vil sige, at nydelse er det eneste intrisiske gode. Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål, som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter, der også er gode i sig selv @@ -56,10 +56,11 @@ f.eks. bevarelse af naturen Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer end den hedonistiske. Et eksempel er, at hvis vi antager, -at en person ønskede bevarelsen af et bestemt naturområde, -så ville ønskebaserede utilitarister se dette +at en person ønsker bevarelsen af et bestemt naturområde, +så vil ønskebaserede utilitarister se dette som et argument for at bevare dette naturområde, -uanset om det påvirker personens oplevede tilstand. +uanset om det påvirker personens oplevede tilstand +[@Frey2005, s. 28]. Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd, er den ikke bundet til det. @@ -68,7 +69,5 @@ at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier, der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os [@Frey2005, s. 28]. For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af, -hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer, -men dette er selvfølgelig noget, -der bør argumenteres filosofisk tilstrækkeligt for +hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer [@Frey2005, s. 28]. diff --git a/overview-deonthology.md b/overview-deonthology.md new file mode 100644 index 0000000..885e762 --- /dev/null +++ b/overview-deonthology.md @@ -0,0 +1,49 @@ +Deontologi adskiller sig fra konsekventialisme +ved ikke at vurdere, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert +på baggrund af objektive konsekvenser eller tilstande. +Deontologer mener ikke, +at udfald er det eneste, der gør en handling rigtig eller forkert, +men mener at i hvert fald nogle moralske principper er relative +til den moralske agent +[@Frey2005, s. 30]. +Et eksempel er kontraktualisme, +som kan siges at være en afdeling af deontologi, +og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet +ved de moralske agenters relationer til hinanden +og den grundliggende ide om gensidig respekt +[@Frey2005, s. 30]. +Deontologiske teorier har ofte undgået at begrunde sig selv +ved ideer eller teorier, der menes at være mere fundamentale. +Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme +[@Frey2005, s. 31]. +Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper, +hvis værdi ikke kan udledes fra et mere fundamentalt princip, +men kun kan findes frem til ved intuition. +Et eksempel, der gives, er, at det kan virke åbenlyst, +at det er moralsk forkert at bryde et løfte +[@Frey2005, s. 31]. + +"[The doctrine of double effect]{lang=en}", +som holdes af nogle deontologer, +siger, at der er en moralsk forskel på at forårsage skade +som en utilsigtet bivirkning af en handling +og på intentionelt at forsage skade enten som mål eller som middel +[@Frey2005, s. 31]. +Et eksempel, der gives, er, +at under krig ville en handling, +der utilsigtet fører til civile dødsfald, +ikke være lige så moralsk forkert +som én, der bevidst slår civile ihjel, +selv hvis det førte til en sejr over et undertrykkende regime +[@Frey2005, s. 31]. +Mange deontologer – særligt intuitionister – forsvarer også forskellen +på at ’gøre’ og at ’tillade’, +som illustreres af det berømte trolley-problem, +der spørger os, om vi bør styre den løbske sporvogn +væk fra en gruppe mennesker og mod en enkelt person på et andet spor, +og derved bevidst slå denne person ihjel for at redde flertallet. +Her kan det synes intuitivt, +at der er en moralsk forskel på at forsage skade selv +(styre vognen mod den ene person) +fremfor at lade det ske (lade vognen selv køre ind i gruppen) +[@Frey2005, s. 31]. @@ -142,6 +142,8 @@ for commons-based peer production. ## Deontologi +{{< include overview-deonthology.md >}} + ## Kontraktteori {{< include overview-classical-ethics.md >}} |