add deonthology; update consequentialism

3 files changed, 58 insertions, 8 deletions

diff --git a/overview-consequentialism.md b/overview-consequentialism.md
index 89748ab..a589813 100644
--- a/overview-consequentialism.md
+++ b/overview-consequentialism.md
@@ -18,8 +18,8 @@ og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebas
 [@Frey2005, s. 28].
 Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem,
 som de involverede parter ønsker.
-Nogle konsekventialister har en hedonistisk værditeori,
-hvilket vil sige, at nydelse, ifølge dem, er det eneste intrisiske gode.
+Konsekventialister, som har en hedonistisk værditeori,
+vil sige, at nydelse er det eneste intrisiske gode.
 Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål,
 som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter,
 der også er gode i sig selv
@@ -56,10 +56,11 @@ f.eks. bevarelse af naturen
 Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer
 end den hedonistiske.
 Et eksempel er, at hvis vi antager,
-at en person ønskede bevarelsen af et bestemt naturområde,
-så ville ønskebaserede utilitarister se dette
+at en person ønsker bevarelsen af et bestemt naturområde,
+så vil ønskebaserede utilitarister se dette
 som et argument for at bevare dette naturområde,
-uanset om det påvirker personens oplevede tilstand.
+uanset om det påvirker personens oplevede tilstand
+[@Frey2005, s. 28].
 
 Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd,
 er den ikke bundet til det.
@@ -68,7 +69,5 @@ at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier,
 der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os
 [@Frey2005, s. 28].
 For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af,
-hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer,
-men dette er selvfølgelig noget,
-der bør argumenteres filosofisk tilstrækkeligt for
+hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer
 [@Frey2005, s. 28].
diff --git a/overview-deonthology.md b/overview-deonthology.md
new file mode 100644
index 0000000..885e762
--- /dev/null
+++ b/overview-deonthology.md
@@ -0,0 +1,49 @@
+Deontologi adskiller sig fra konsekventialisme
+ved ikke at vurdere, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert
+på baggrund af objektive konsekvenser eller tilstande.
+Deontologer mener ikke,
+at udfald er det eneste, der gør en handling rigtig eller forkert,
+men mener at i hvert fald nogle moralske principper er relative
+til den moralske agent
+[@Frey2005, s. 30].
+Et eksempel er kontraktualisme,
+som kan siges at være en afdeling af deontologi,
+og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet
+ved de moralske agenters relationer til hinanden
+og den grundliggende ide om gensidig respekt
+[@Frey2005, s. 30].
+Deontologiske teorier har ofte undgået at begrunde sig selv
+ved ideer eller teorier, der menes at være mere fundamentale.
+Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme
+[@Frey2005, s. 31].
+Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper,
+hvis værdi ikke kan udledes fra et mere fundamentalt princip,
+men kun kan findes frem til ved intuition.
+Et eksempel, der gives, er, at det kan virke åbenlyst,
+at det er moralsk forkert at bryde et løfte
+[@Frey2005, s. 31].
+
+"[The doctrine of double effect]{lang=en}",
+som holdes af nogle deontologer,
+siger, at der er en moralsk forskel på at forårsage skade
+som en utilsigtet bivirkning af en handling
+og på intentionelt at forsage skade enten som mål eller som middel
+[@Frey2005, s. 31].
+Et eksempel, der gives, er,
+at under krig ville en handling,
+der utilsigtet fører til civile dødsfald,
+ikke være lige så moralsk forkert
+som én, der bevidst slår civile ihjel,
+selv hvis det førte til en sejr over et undertrykkende regime
+[@Frey2005, s. 31].
+Mange deontologer – særligt intuitionister – forsvarer også forskellen
+på at ’gøre’ og at ’tillade’,
+som illustreres af det berømte trolley-problem,
+der spørger os, om vi bør styre den løbske sporvogn
+væk fra en gruppe mennesker og mod en enkelt person på et andet spor,
+og derved bevidst slå denne person ihjel for at redde flertallet.
+Her kan det synes intuitivt,
+at der er en moralsk forskel på at forsage skade selv
+(styre vognen mod den ene person)
+fremfor at lade det ske (lade vognen selv køre ind i gruppen)
+[@Frey2005, s. 31].
diff --git a/report.qmd b/report.qmd
index 581ddd7..b439739 100644
--- a/report.qmd
+++ b/report.qmd
@@ -142,6 +142,8 @@ for commons-based peer production.
 
 ## Deontologi
 
+{{< include overview-deonthology.md >}}
+
 ## Kontraktteori
 
 {{< include overview-classical-ethics.md >}}