Konsekventialistisk teori omfatter flere forskellige grene.
De har dog alle det udgangspunkt,
at en handlings moralske kvalitet er bestemt
ved værdien af de relevante konsekvenser.
Ifølge konsekventialistisk normativ teori
har alle de mulige tilstande (dvs. ting som kan ske) en intrinsisk værdi --
altså alle tilstande er i sig selv enten gode eller dårlige
[@Frey2005, s. 27].
Dette betyder,
at konsekventialister ser den moralske vurdering af handlinger
blot som vurderingen af handlingens instrumentelle værdi
i forhold til de relevante tilstande, som har intrinsisk værdi.
Den moralsk rigtige handling bliver altså den,
som er det bedst mulige instrument for at opnå gode tilstande
[@Frey2005, s. 27].
Historisk set har gode tilstande været bestemt ved bevidste væseners velfærd,
og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebaseret
[@Frey2005, s. 28].
Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem,
som de involverede parter ønsker.
Konsekventialister, som har en hedonistisk værditeori,
vil sige, at nydelse er det eneste intrisiske gode.
Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål,
som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter,
der også er gode i sig selv
[@Frey2005, s. 27].
Ligeledes er nogle konsekventialister handlingskonsekventialister
og mener, at en handling er moralsk rigtig,
hvis konsekvenserne af den specifikke handling er gode.
Andre er derimod regelkonsekventialister,
og vurderer ikke den specifikke handlings konsekvenser
men i stedet konsekvenserne af at acceptere en social regel,
der enten tillader, kræver eller forbyder den handling
[@Frey2005, s. 27].
Den mest udbredte form for konsekventialisme er utilitarisme,
som har enten en hedonistisk eller ønskebaseret definition af tilstandes værdi
[@Frey2005, s. 28].
De vurderer en handlings moralske værdi
ved at beregne de samlede fordele og ulemper for de involverede parter,
hvor den moralsk rigtige handling --
baseret på de beregninger --
er den, som fører til de bedste tilstande
[@Frey2005, s. 28].
Hedonistisk utilitarisme hævder,
at velfærd er en oplevet tilstand i bevidstheden,
som kun kan påvirkes af bevidsthedens iboende kvaliteter,
altså graderne af oplevet nydelse og smerte
[@Frey2005, s. 28].
Ønskebaseret utilitarisme hævder derimod,
at individers velfærd er bestemt ved deres egne ønsker og præferencer,
da man godt kan ønske sig andre ting
end bevidsthedens oplevelse af nydelse,
f.eks. bevarelse af naturen
[@Frey2005, s. 28].
Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer
end den hedonistiske.
Et eksempel er, at hvis vi antager,
at en person ønsker bevarelsen af et bestemt naturområde,
så vil ønskebaserede utilitarister se dette
som et argument for at bevare dette naturområde,
uanset om det påvirker personens oplevede tilstand
[@Frey2005, s. 28].
Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd,
er den ikke bundet til det.
Nogle filosoffer har argumenteret for,
at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier,
der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os
[@Frey2005, s. 28].
For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af,
hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer
[@Frey2005, s. 28].
|
