add deonthology; update consequentialism

1 files changed, 49 insertions, 0 deletions

diff --git a/overview-deonthology.md b/overview-deonthology.md
new file mode 100644
index 0000000..885e762
--- /dev/null
+++ b/overview-deonthology.md
@@ -0,0 +1,49 @@
+Deontologi adskiller sig fra konsekventialisme
+ved ikke at vurdere, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert
+på baggrund af objektive konsekvenser eller tilstande.
+Deontologer mener ikke,
+at udfald er det eneste, der gør en handling rigtig eller forkert,
+men mener at i hvert fald nogle moralske principper er relative
+til den moralske agent
+[@Frey2005, s. 30].
+Et eksempel er kontraktualisme,
+som kan siges at være en afdeling af deontologi,
+og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet
+ved de moralske agenters relationer til hinanden
+og den grundliggende ide om gensidig respekt
+[@Frey2005, s. 30].
+Deontologiske teorier har ofte undgået at begrunde sig selv
+ved ideer eller teorier, der menes at være mere fundamentale.
+Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme
+[@Frey2005, s. 31].
+Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper,
+hvis værdi ikke kan udledes fra et mere fundamentalt princip,
+men kun kan findes frem til ved intuition.
+Et eksempel, der gives, er, at det kan virke åbenlyst,
+at det er moralsk forkert at bryde et løfte
+[@Frey2005, s. 31].
+
+"[The doctrine of double effect]{lang=en}",
+som holdes af nogle deontologer,
+siger, at der er en moralsk forskel på at forårsage skade
+som en utilsigtet bivirkning af en handling
+og på intentionelt at forsage skade enten som mål eller som middel
+[@Frey2005, s. 31].
+Et eksempel, der gives, er,
+at under krig ville en handling,
+der utilsigtet fører til civile dødsfald,
+ikke være lige så moralsk forkert
+som én, der bevidst slår civile ihjel,
+selv hvis det førte til en sejr over et undertrykkende regime
+[@Frey2005, s. 31].
+Mange deontologer – særligt intuitionister – forsvarer også forskellen
+på at ’gøre’ og at ’tillade’,
+som illustreres af det berømte trolley-problem,
+der spørger os, om vi bør styre den løbske sporvogn
+væk fra en gruppe mennesker og mod en enkelt person på et andet spor,
+og derved bevidst slå denne person ihjel for at redde flertallet.
+Her kan det synes intuitivt,
+at der er en moralsk forskel på at forsage skade selv
+(styre vognen mod den ene person)
+fremfor at lade det ske (lade vognen selv køre ind i gruppen)
+[@Frey2005, s. 31].