move aside old notes

14 files changed, 740 insertions, 0 deletions

diff --git a/old/20250922-moede.md b/old/20250922-moede.md
new file mode 100644
index 0000000..f2a4244
--- /dev/null
+++ b/old/20250922-moede.md
@@ -0,0 +1,24 @@
+Dorthe intro:
+
+* helst hurtigt igang
+* løbende tekster til feedback
+* 5 vejledningsmøder
+* fastlæggelse af alle vejledningsmøder til næste gang
+* vil dele forslag til samarbejdsaftale pr. mail
+* opgaven er *ikke* tværfaglig
+
+* *begrundelse* (ikke påvirkning af individ)
+
+Bud på problemformulering (eller arbejdstitel):
+
+* "Hvorledes give en filosofisk begrundelse for copyleft"
+* "Hvorledes give en filosofisk begrundelse for copyleft samt en kritik heraf"
+  (fremstilling og diskussion af standpunkter)
+* "Filosofiske perspeḱtiver på copyleft"
+
+Næste skridt:
+
+* Læs <https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/>
+* Find litteratur om copyleft
+  * Google Scholar
+  * <https://philpapers.org/>
diff --git a/old/20250926-notes.md b/old/20250926-notes.md
new file mode 100644
index 0000000..ab00018
--- /dev/null
+++ b/old/20250926-notes.md
@@ -0,0 +1,125 @@
+Kilde: <https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/>
+
+## 2.2 The Creative Commons, Copyleft, and Licensing
+
+Interessant, at licensering (inklusive Creative Commons og Copyleft)
+kun vedrører "first sale"-reglen blandt sættet af copyright-regler.
+
+Creative Commons er en portefølge of flere licensmodeller,
+men kun een er eksemplificeret
+(en der indeholder Copyleft-egenskaben "share-alike").
+
+## 2.2 Droit Morals
+
+Droit moral (ideelle rettigheder) er særligt europæiske.
+
+Teksten kommer ikke nærmere ind på USA's begrænsede anerkendelse
+af droit moral i deres tilslutning til Berne-konventionen i 1988.
+
+Teksten kommer ikke nærmere ind på naturligerettigheder
+(omend de nævnes helt kort i 3.4),
+og forskellen mellem (juridisk) droit moral og naturlige rettigheder.
+
+## 3.1 Personality-Based Justifications of Intellectual Property
+
+Nederst i afsnittet nævnes kort "an incentive-based component",
+tilsyneladende er særligt Hegelsk,
+som synes at knytte sig til kollektivet fremfor individet
+(eller er det måske tekstens forfatter,
+der *foreslår* et alternativt kollektivt fokus?).
+
+## 3.2 The Utilitarian Incentives-Based Argument for Intellectual Property
+
+Målet er "social utility",
+og rettighederne siges at være nødvendige for at stimulere kreativitet,
+udfra en cost-benefit logik.
+
+Incitament argumenteres udfra en konkurrence-logik,
+dvs. med afsæt i nulsums-spilteori.
+Digitalisering,
+som er væsentligst implementeret *efter* de fleste citerede kilder,
+udfordrer kraftigt gyldigheden af præmis om nulsum.
+
+### 3.2.2 Problems for the Utilitarian Incentives-Based Argument
+
+Statsstøtte til intellektuelt arbejde
+sikrer *kollektiv* binding af værker.
+
+Alternativ: Færre værker af bedre kvalitet, distribueret til flere.
+Men hvilket dynamik stimulerer "bedre" kvalitet?
+
+Forretningshemmeligheder fremhæves som mest problematiske.
+Men Copyleft stiller krav ikke kun til produkt
+men også transparens i produktionsmetode,
+som (i større grad for digitale produkte) gør,
+at også "kopiret" implicit omfatter hemmeligholdelse.
+
+## 3.3 Lockean Justifications of Intellectual Property
+
+Fælleden anskues som ikke-ejet fremfor fælles-ejet.
+
+### 3.3.2 The Lockean Rejoinder
+
+I slutningen af afsnittet argumenteres,
+at innovatører formodentligt vil undgå områder,
+hvor deres talent ikke sikres.
+Moderne tech-giganters lukreren på (ikke-Copyleft!) Open Source software
+indikerer at denne antagelse ikke holder
+(muligvis begrænset til digital innovation).
+
+## 3.4 Intellectual Property and the Prisoner’s Dilemma
+
+Spillet involverer værdiskabelse gennem innovation og handel,
+hvor begge favorable udfald -
+både det individuelt grådigste og det samlet set bedste -
+inddrager værdiskabelse gennem handel.
+Ideelt må være værdiskabelse kun gennem innovation
+(kunstnere som ikke skal belemres med handel)
+og et skrækscenarie må være innovationsreducerende handel
+(en typisk tendens for tech-giganter *efter* en innovativ begyndelse).
+
+Spillet inddrager "kopiering" af innovation (dvs. at "stjæle ideer")
+men forholder sig ikke til,
+at ideer sjældent opstår i et vacuum,
+og at der derfor er et (potentielt stort) potentiale
+i *kollaborativ* innovation.
+Her vil incitamentstrukturer formodentligt være forskellige
+for kollaboration afgrænset til direkte samarbejdende parter
+og fællesskabsbunden kollaboration sikret ved Copyleft.
+
+Moore er fra 2018.
+Det kunne være interessant at undersøge nærmere,
+hvordan digitalisering inddrages i den kilde.
+
+Det kunne være interessant at finde kilder,
+som eksplicit undersøger etiske aspekter ved *kollaborativ* innovation.
+
+## 4.4 The Social Nature of Information Argument
+
+Denne type argument er hvad Lawrence Lessig primært anvender.
+
+Lysander Spooner modargumenterer, at samfund ikke kan have købt noget.
+Jo da - bare ikke med penge men med indsats fra participanter.
+
+Det modargumenteres, at problemet med hvordan personer erhverver sig rettigheder
+forskydes til hvordan samfund erhverver dem
+(som implicit kan læses som det samme eller et større problem).
+Det kan i stedet anskues som det simplere problem
+at personlige rettigheder er eksklusive,
+og at det giver mening at visse rettigheder ikke er eksklusive -
+dvs. at en afklaring af hvilken person der har eksklusiv ret
+har det mulige svar at ingen enkeltperson har denne ret
+og at ingen (ikke alle) i så fald har den.
+
+Moore modargumenterer, at hvis intellektuelle rettigheder tilhører samfund,
+så burde også studiekarakterer og kriminalitet tilhøre samfund.
+Ja, i det omfang at læring og kriminelle handlinger er kollektive,
+men der er ikke belæg for at *alt* hører under samfundet
+blot fordi der er belæg for at noget gør det.
+
+Afslutningsvis modargumenteres,
+at den enkelte allerede har frikøbt ejerskab gennem uddannelse.
+Nej, for hvad der "købes" er ikke læring eller viden,
+men adgang til læringsrum,
+som er mere at regne som driftsomkostninger end som varige goder,
+og desuden typisk ikke er personligt eksklusive men kollektivt bundne.
diff --git a/old/notes-Astola.md b/old/notes-Astola.md
new file mode 100644
index 0000000..d8ffb0d
--- /dev/null
+++ b/old/notes-Astola.md
@@ -0,0 +1,73 @@
+@Astola2021 argumenterer for, at kreativitet kan ses som en kollektiv såvel som en individuel proces gennem 3 bestanddele udledt af begrebet: creative output, mastery og intrinsic motivation.
+
+Teksten undersøger specifikt, hvordan kreativitet som dyd kan defineres i konteksten af innovation. Dette fordi kreativitet har fået sin bedste, mest udbredte definition indenfor æstetik og kunst af Matthew Kieran, som betinger sin definition af den gældende kontekst.
+
+Teksten ser sin egen plads i den videnskabelige litteratur som berettiget af det faktum, at få forfattere lægger vægt på kreativitet som en kollektiv dyd. Den søger dermed at udjævne ubalancen i opmærksomhed, og peger på Pixar som et pragteksemplar af en virksomhed som er i stand til at sparke kollektive kreativitetsprocesser i gang ved fx. direkte at opfordre til hyppig diskussion og gennemløb af de konflikter der måtte opstå. Alle har rettigheden til at sende noter til filmdirektøren, er et andet eksempel på en praksis. Det er måske ikke filosofisk relevant for os, men viser hvordan praksis kan være betinget af filosofi og omvendt.
+
+Forfatterne ser kreativitet i lyset af dydsetisk teori som ser dyderne som karaktertræk, som er udtryk for transendentale idemæssige værdier. Teksten ser også kreativitet som en dyd i relation til det gode, det sande og det smukke.
+
+I tråd med Kieran tegner @Astola2021 også en linje mellem almen kreativitet og dydig kreativitet, sidstnævnte værende noget kun exceptionelle mennesker har, som har mestret den kreative proces på en sådan måde at de forstår hvad der sker når de tager del i et større kreativt værk som en bog eller nyttige ideer. I den kreative proces, beskriver Kieran, vil den dydigt kreative person være motiveret af værdier internt tilhørende det pågældende domæne, og de vil vælge hvad de gør af grunde, som passer til disse værdier på de rigtige måder (parafrasering)
+
+Forfatteren finder som nævnt 3 komponenter til kreativitet: det teleologiske, det proceduremæssige og det motivationsmæssige.
+
+## Den teleologiske bestanddel af kreativitet
+
+Kan også forstås som det meningsfulde, eller det som giver det værdi. Kieran beskriver målet med den kreative proces ved "frembringelsen af nye og brugbare artefakter".
+
+Heri finder man også begrundelsen for at kalde kreativitet kontekst-afhængig. For at forstå hvad der er værdifuldt, må man se ind i hvilken kontekst, kreativitetsprocessen finder sted indenfor. Hvad der er værdifuldt for en videnskabelig hypotese - som ikke desto mindre er resultatet af en kreativ proces - er ikke det samme som det værdifulde i et kunstværk som flytter folk følelsesmæssigt.
+
+## Den proceduremæssige bestanddel af kreativitet
+
+Der skal være kobling mellem intentionen for processen og resultatet. Den kreative person skal altså have kontrol over deres kreationer. Det givne eksempel:
+
+> En hjerneblødningspatient prøver at skrive, men de ender med at tegne smukke men ulæselige mønstre på papiret. Resultatet har værdi, og personen er kreativitetsmæssigt dydigt motiveret, men det vil ikke kunne siges at de besidder kreativitet som dyd.
+
+For at leve op til det proceduremæssige "krav" til at besidde kreativitet som dyd, skal den kreative altså have mesterskab over processen på en sådan måde at de kan vælge at beholde uheld, at deres penselsstrøg lander som de har tænkt det på kanvasses osv. Mesterskab lader til at være et synonym for besiddelsen af den proceduremæssige bestanddel af kreativitet.
+
+## Den motivationsmæssige bestanddel af kreativitet
+
+Kunstneren skal være internt motiveret til at skabe det kreative output gennem sin færdighed. Hvis de er motiveret af egoisme eller penge, besidder de altså ikke kreativitet som dyd.
+
+Der findes altså en korrekt motivation for at være kreativ, som gør at det tilhører en dyd. Kieran kalder dette "intrinsisk motivation for den gældende aktivitet". Tænk på poeten som glæder sig over at kunne skabe landskaber med ord, frem for at gøre det af rutine kun for at tjene penge.
+
+Kieran inddrager det paradoksale tilfælde af den kreative hedgefondforvalter. De må ikke være motiveret af i sidste ende af *have penge*, men skal være motiveret af penge-lavning i sig selv. At tænke ud af boksen og tænke strategisk. **Denne bestanddel er altså også kontekst-afhængig**
+
+En person som skriver smukke romaner, men som udelukkende er motiveret af penge kan siges at være kreativ, men ikke kreativ som en fuld karaktermæssig dyd. (Tænkt eksempel, hvis man skriver mange smukke romaner er det nok fordi man godt kan lide det).
+
+- **Repræsentation** – Gruppen har fælles forestillinger eller overbevisninger om verden (hvad der er sandt eller vigtigt).
+    
+- **Motivation** – Gruppen har fælles mål eller ønsker, der driver dens handlinger.
+    
+- **Interventionsevne** – Gruppen kan handle som en enhed og påvirke sin omverden på baggrund af sine mål og forestillinger.### Hvordan kan disse kategorier anvendes?
+
+Brugbarhed er en fællesnævner for definitioner af innovation. For at se hvordan innovation kan være kreativt, kan man derfor sige at hvis nogen laver noget, som ikke kan bruges, ikke bruges efter hensigten, eller ikke ændre på mulighederne tilgængelige i nogen situation, så er det ikke brugbart, og det er derfor ikke udtryk for kreativ dydighed indenfor innovation. 
+
+Forfatterne påtager sig også den holdning, lidt som en aside, at en kreativ nazist som er meget god til at torturere, stadig besidder dyden kreativitet, alt andet lige, og at det er andre vices som sender deres kreative dyd mod et skadeligt formål.
+
+Hvorvidt en kemiker besidder det proceduremæssige af kreativitet, kan ses om han fx kan genkende et gladeligt uheld, og gøre brug af det. Det kræver færdighed. De skal forstå molekyler og hvordan de hænger sammen, men en app developer som forsøger at hjælpe med self confidence behøver ikke forstå neurokemi på ekspert plan.
+
+Motivation som komponent af kreativitet kan anvendes ganske som ovenfor indenfor innovation som indenfor almen kreativitet. Motivationen skal bare komme fra feltet innovation, og beskrive en eller anden tørst for at forandre verden gennem sin motivation, uden at denne ting henviser til noget eksternt som god løn eller respekt, men til forandringen i sig selv. Altså skal motivation også komme fra selve den kreative proces, innovationsprocessen for at en innovator kan siges at besidde dyden kreativitet.
+
+## Kreativitet som kollektiv dyd, innovation som case
+
+Artiklen antager at grupper kan være agenter først og fremmest, selvom den også fraskriver sig at deltage i debatten om hvorvidt, man kan have kollektiv kreativitet som dyd i grupper som man ikke ser som agenter.
+
+Grupper eksisterer på et lag over individer, idet de kan gøre ting, som individer ikke kan. Det gælder ikke et tilfældigt udvalgt snit af mennesker i et supermarked, men grupper som møder 3 krav til "kollektiv agens".
+
+1. **Repræsentation** – Gruppen har fælles forestillinger eller overbevisninger om verden (hvad der er sandt eller vigtigt).
+2. **Motivation** – Gruppen har fælles mål eller ønsker, der driver dens handlinger.
+3. **Interventionsevne** – Gruppen kan handle som en enhed og påvirke sin omverden på baggrund af sine mål og forestillinger.
+
+Forfatterne stiller spørgsmålet, "given at grupper kan handle på måder som overværer/supervenerer individernes handlinger, og kan være ansvarlige for disse handlinger til en vis grad, på en måde som individer ikke kan være ansvarlige for, kan kreativitet så være en dyd som kan praktiseres af grupper?
+
+Grupper kan leve op til kravet om at producere noget brugbart, så er svaret jo indlysende ja. Det gør grupper. Grupper kan opfinde og skabe ting på grundlæggende andre måder og mekanismer end individer kan.
+
+Grupper kan leve op til kravet om det proceduremæssige idet de på emergent vis bliver trænet i at lade individernes handlinger stemme overens med andre individers handlinger. Rutiner som dialog og diskussion, kommunikation gennem IT osv. er alle måder grupper har procedure for at skabe som er direkte knyttet til det de skaber.
+
+Motivation er den sværeste at rededgøre for. Individer kan være motiverede, men hvordan kan en gruppe være det på en måde som individerne ikke kan? For at forstå hvordan må man forstå *praktisk identitet*, som er en identitet medlemmer af en gruppe påtager sig af hensyn til deres tilknytning til gruppen. Hvis personerne i en gruppe påtager sig en dydig motivation ifm. deres praktiske identitet, så kan det siges at gruppen er dydig pga. det. For at forstå hvordan dette forholder sig til motivation, kan man se på hvordan ansatte hos Pixar ofte "leger med" på en kreativ ide pga. deres tilknytning til gruppen, eller hvordan de kan være med til at opretholde en kultur for intrinsisk motivation, selvom de selv er ekstrinsisk motiverede. 
+
+## Konklusion
+
+Artiklen har taget udgangspunkt i en individualistisk definition af kreativitet, og overført den til det kollektive for at vise at det er muligt. Det betyder at kreativitet må være et mål i sin egen ret for grupper, virksomheder og institutioner. Det kan komme på bekostning af andre ting, såsom effektivitet.
+
+Hvis en gruppe er i stand til at være kreativ på en anden måde end sine medlemmer, betyder det at eksempelvis licensering skulle tage og overveje at give ophavsret til grupper, eller i hvert fald at anerkende dem, i stedet for individernes respektive kontributioner.
diff --git a/old/notes-Hardin.md b/old/notes-Hardin.md
new file mode 100644
index 0000000..a60bb7e
--- /dev/null
+++ b/old/notes-Hardin.md
@@ -0,0 +1,23 @@
+Teksten "The Tragedy of the Commons" postulerer,
+at fordi deltagere i en fælled handler egoistisk,
+vil fri befolkningsvækst og fri brug af fælleden altid medføre, at
+"[[f]reedom [of each herdsman] in a commons brings ruin to all]{lang=en}"
+[@Hardin1968, s. 1244].
+
+Den oprindelige tekst opsummerede problemet som at
+"[the commons, if justifiable at all,
+is justifiable only under conditions of low-population density.
+As the human population has increased,
+the commons has had to be abandoned in one aspect after another]{lang=en}"
+[@Hardin1968, s. 1248].
+
+I den senere retrospektive @Hardin1998
+reflekterer Garrett Hardin over sin tidligere publikation.
+Problemfeltet præciseres at vedrøre fælleder,
+som ikke er tyret gennem enten socialisme eller privatisering
+[@Hardin1998, s. 683],
+og han opsummerer problemet således:
+"[Under conditions of scarcity,
+ego-centered impulses naturally impose costs on the group,
+and hence on all its members]{lang=en}"
+[@Hardin1998, s. 683].
diff --git a/old/notes-Hofmeyr.md b/old/notes-Hofmeyr.md
new file mode 100644
index 0000000..7c3491f
--- /dev/null
+++ b/old/notes-Hofmeyr.md
@@ -0,0 +1,24 @@
+## Ostrom-Hardin-udfordringen
+
+@Hofmeyr2025 undersøger den såkaldte "Ostrom-Hardin-udfordring" --
+at Elinor Ostrom empirisk har påvist,
+at kollektivt styrede fælleder har kunnet opretholdes i længere tid.
+Ifølge Hofmeyr er Hardin generelt blevet misforstået
+som at "tragedien" ved fælleder er institutionel styring:
+Teksten er en ekplicit tilbagevisning ([rebuttal]{lang=en})
+af den markedsteoretiske metafor "den usynlige hånd",
+og "tragedie" defineres eksplicit som det klassisk græsske begreb
+om et forløb der fra begyndelsen er dømt til at ende galt.
+Hardin er altså ofte blevet tolket som kritiker (kun) af regulering
+og derfor implicit fortaler for frie markedskræfter,
+og i den forståelse er Ostroms empiriske undersøgelser blevet set
+som blot falsificering af, at regulering uværgerligt vil ende "tragisk"
+(her citeret, fordi det refererer til det alternative mere afslappede begreb);
+Hofmeyr argumenterer,
+at Hardin kritiserede ikke regulering men to centrale friheder --
+dels frihed til reproduktion og dels frihed i forbrug af fælleder --
+og konkluderer herudfra,
+at Ostrom ikke har falsificeret at problemet er meningsfuldt,
+men i stedet har peget på en løsning af problemet,
+netop ved former for kollektiv styring.
+Hofmeyr peger dog på, at kollektiv styring kun fungerer ved mindre fælleder.
diff --git a/old/notes-Peters.md b/old/notes-Peters.md
new file mode 100644
index 0000000..649d0c0
--- /dev/null
+++ b/old/notes-Peters.md
@@ -0,0 +1,18 @@
+@Peters2015 beskriver i artiklen Noosphere rising: Internet-based collective intelligence, creative labour, and social production, hvordan internettet kan bane vej for 'kreativt arbejde' som en funktion af kollektiv intelligens. Kreativt arbejde forstås her som socialt arbejde med immateriel produktion, som har potentialet til at afsætte et skift fra den kapitalistiske produktionsmåde til en social produktionsmåde.  Hvis projektets to øvrige tekste argumenterer for, hvor vidt samfund bør tage en peer-production-orienteret tilgang til 'the commons', giver denne tekst os indsigt i, hvordan et sådant skift kan se ud.
+
+## Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer
+
+Det er en igangværende debat i feltet, om peer-production reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo eller blot vil blive absorberet af den [@Peters2015]. Ifølge @Peters2015 har peer-production potentialet til at være et alternativ til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering, men det kan ikke formodes, at peer-production vil udveje markets-baseret hierarkisk produktion uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
+
+@Peters2015 trækker på Moulier Boutang, der beskriver en transition fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme. Her er der sket et skift fra materielle goder over til immaterielle kreative videns-goder som det centrale værdiskabende produkt, hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource. Immaterielt arbejde er kreativt arbejde og er: "a function of collective intelligence that stems from ‘the cooperative labour of human beings joined together in networks by means of computers" [@Peters2015]. Under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet af profitsøgende virksomheder, men peer-production kan ses som en mulig frigørelse fra denne struktur [@Peters2015].
+@Peters2015 mener dog til forskel fra Boutang, at den kollektive intelligens udtrykt via internettet har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af; det er et selvorganiserende problemløsende organ.
+
+## Kollektiv intelligens
+
+Kollektiv intelligens skal forstås som bestående af ikke kun mennesker men også computere, og har derfor ikke-menneskelige egenskaber. Den kollektive intelligens har dermed højnede problemløsningsevner. En af mekanismerne, der tillader dette, er sammenlægningen af resultater, der opbevares i en fælles hukommelse [@Peters2015].  Wikipedia gives som eksempel, hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag og redigere hinandens, hvilket skaber en spontant koordineret produktion, der kan give rigere og mere komplekse produkter end centraliserede produktioner. Denne mekanisme kalder de stigmergy [@Peters2015].
+
+Konceptionen om stigmergy kan også beskrive sociale mediers potentiale til at sammenlægge og koordinere millioner af mennesker viljer og ønsker og skabe konsensus (consensualization) samt social mobilisering [@Peters2015].  @Peters2015 noterer dog, at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet, da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder, og at "in the act of maximizing profits social media firms block – albeit indirectly and unintentionally – the transformation of collective intelligence into a political will that seeks to transform existing economic arrangements" [@Peters2015]. Sociale medier overvågende egenskaber, dataindsamling og målrettede annoncer solgt for profit skaber en 'social medie-habitus', hvor brugere konformere til konsumerisme, og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet. Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer til at koordinere viljer [@Peters2015].
+
+For at koordinere peer-production på tværs af hele økonomien er det nødvendigt ikke bare at koordinere viljer, men også at koordinere aktivitet. For at overgå fra en kapitalistisk produktionsmåde til en social, må den kollektive intelligens altså udvides kooperation i den virkelige verden [@Peters2015].
+
+[TODO: måske inddrage @Peters2019]
diff --git a/old/plan-anticommons.md b/old/plan-anticommons.md
new file mode 100644
index 0000000..d21f042
--- /dev/null
+++ b/old/plan-anticommons.md
@@ -0,0 +1,59 @@
+Fællederne (the commons) er de ressourcer, som alle har adgang til,
+og antifælleder (anticommons) er potentielle fælleder,
+fragmenterede ved afgrænsning til grupper eller enkelte individer,
+eksempelvis gennem ejendomsret.
+Et problem opstår, såfremt afgrænsningen hæmmer anvendelse,
+således at der sker en underudnyttelse af nævnte ressourcer.
+Et eksempel på en sådan underudnyttelse er patentkrigen om styreteknik for flyvemaskiner.
+Og spørgsmålet er så, hvad man stiller op med et sådant problem
+i form af underudnyttelse af en privatiseret ressource,
+som alle kunne have adgang til.
+
+**Hvorledes bør vi tackle udfordringen "the tragedy of the anticommons",
+der handler om underudnyttelse af potentielt fælles ressourcer?**
+
+## Disposition
+
+ 2. Redegørelse for antifælleder og "the tragedy of the anticommons"
+    [@Goodman2023]
+ 3. Kort redegørelse for kollektivitet ift. materielle fælleder
+    [@Hofmeyr2025]
+ 4. Begrebsanalyse af den centrale position i @Goodman2023:  
+    Det nuværende system lider sandsynligvis
+    under overdreven, og overdrevent rigid, beskyttelse
+    af intellektuel ejendomsret
+ 5. Diskussion:  
+    Hvordan bør vi, med afsæt i argumentet,
+    tackle udfordringen "the tragedy of the anticommons"?
+ 6. Konklusion
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Hvordan er udfordringen om anticommons relevant
+    for hhv. materielle og immaterielle fælleder?
+  * Bør politik som leder til antifælleder ændres eller helt droppes?
+  * Bør antifælleder gøres fælles,
+    således at private ikke kan hæmme deres udnyttelse?
+  * Bør antifælleder gøres statskontrollerede,
+    således at ansvar for bæredygtig udnyttelse er nationalt forankret?
+  * Bør kloden anses som een stor fælled,
+    og i så fald hvordan og af hvem (hvis overhovedet) bør den reguleres?
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+  * Redegøre for begreberne fælled og antifælled
+  * Redegøre for udfordringen "the tragedy of the anticommons"
+  * Diskutere arbejdsspørgsmål
+
+## Svagheder
+
+Kilderne omhandler mere snævert *intellektuelle* fælleder,
+som anticommons-udfordringen principielt ikke er afgrænset til.
+
+Introducerer ny central kilde @Goodman2023.
+
+## Noter
+
+Måske inddrage @Wilson2008,
+som argumenterer udfra et ontologisk rationale,
+at intellektuelt ejerskab ikke giver mening.
diff --git a/old/plan-capitalism-socialism.md b/old/plan-capitalism-socialism.md
new file mode 100644
index 0000000..14105b7
--- /dev/null
+++ b/old/plan-capitalism-socialism.md
@@ -0,0 +1,46 @@
+**Hvordan defineres viden
+under hhv. knowledge capitalism og knowledge socialism
+som beskrevet af Michael A. Peters,
+og hvordan bør vi forstå viden?**
+
+## Disposition
+
+ 1. Indledning
+ 2. Metode: (normativ/deskriptiv) begrebsanalyse?
+ 3. Analyse
+     1. Viden under knowledge capitalism
+        [@Peters2015, kap. 2]  
+        Hvordan defineres/produceres/viden under knowledge capitalism?  
+        Begrebsanalyse: viden under henvisning til kapitalisme
+     2. Viden under knowledge socialism
+        [@Peters2015, kap. 2]  
+        Hvordan defineres/produceres/viden under knowledge socialism?  
+        Begrebsanalyse: viden under henvisning til socialisme
+ 4. Diskussion:
+     1. Kan vi/bør vi godtage definitionen på viden under knowledge socialism
+        fremfor knowledge capitalism? Hvorfor?
+     2. Inddragelse af @Benkler2006
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Egentlig bare det, der står i dispositionen
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+  * Redegør for knowledge capitalism og knowledge socialism
+    og begynd at komme ind på deres forståelser af viden
+  * Få helt styr på vores kilder
+  * Få nogenlunde styr på begrebsanalyse
+
+## Noter
+
+Måske inddrage @Homscheid2020chap7,
+om værdisætning af software-udvikleres sociale kapital;
+eller andre dele af @Homscheid2020book,
+om samme emne mere bredt.
+
+Måske inddrage @Douglas2010,
+om hvorvidt ejendomsret for software etisk set er et socialt problem.
+
+Måske inddrage @Pfaffenberger1999,
+om patentproblemer ved fri software.
diff --git a/old/plan-collectivity.md b/old/plan-collectivity.md
new file mode 100644
index 0000000..ac3602f
--- /dev/null
+++ b/old/plan-collectivity.md
@@ -0,0 +1,40 @@
+**Bør vi overveje et skift til kollektiv brug af ressourcer og produktion?**
+
+## Disposition
+ 1. Redegørelse for begreberne "commons" og "peer production"  
+    (Selvom Ostrom ikke skriver "peer-production"
+    er det i princippet det samme, hun snakker om –-
+    brug af ressourcer er vel (oftest) = produktion.
+    Og i begge tilfælde foregår det
+    decentraliseret, selvorganiseret og kollektivt)
+ 2. Argumentationsanalyse af Hofmeyrs argument:  
+    Ifølge Ostrom undgår vi overforbrug af ressourcer
+    ved hjælp af kollektiv styring (peer production),
+    men kan muligvis kun fungere på lille skala
+    [@Hofmeyr2025]
+ 3. Argumentationsanalyse af Benkler og Nissembaums argument:  
+    peer production fremmer etiske dyder
+    [@Benkler2006]
+ 4. Argumentationsanalyse af Peters' tilføjelse:  
+    Peer production har potentiale på stor skala
+    [@Peters2015]
+ 5. Diskussion:  
+    Med afsæt i disse argumenter,
+    er der tilstrækkelig etisk begrundelse
+    for kollektivt brug af ressourcer/peer-production?
+ 6. Konklusion
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Hvile etiske begrundelser gives her
+    for kollektiv brug af ressourcer og produktion?
+  * Er disse argumenter tilstrækkelige
+    til at begrunde et samfundsmæssigt skifte?
+  * Kan de om ikke andet bruges
+    som værdifulde kritikker af det nuværende system?
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+  * Redegør for "commons" og "peer-production",
+    hvor vi viser at peer-production også omfatter det, som Ostrom beskriver
+  * Læs og opsummer Benklers tekst, som vi har gjort de andre
diff --git a/old/plan-commons.md b/old/plan-commons.md
new file mode 100644
index 0000000..03860f8
--- /dev/null
+++ b/old/plan-commons.md
@@ -0,0 +1,46 @@
+Fællederne (the commons) er de ressourcer, som alle har adgang til.
+Et problem opstår, såfremt der sker et overforbrug af en sådan ressource,
+således at den mindskes eller helt forsvinder.
+Et eksempel på et sådant overforbrug er overfiskeri.
+Og spørgsmålet er så, hvad man stiller op med et sådant problem
+i form af overforbrug af en fælles ressource, som alle har adgang til.
+
+**Hvorledes bør vi tackle udfordringen "the tragedy of the commons",
+der handler om overforbrug af fælles ressourcer?**
+
+## Disposition
+
+ 1. Redegørelse for fælled [@Frega2019, pp. 349-355] og the tragedy [via @Hofmeyr2025]
+ 2. Kort redegørelse for kapitalistiske (ang. ejendomsret) konsekvenser for fællederne, jf. @Hofmeyr2025.
+ 3. Introduktion af peer produktion og dettes potentielle løsning på de førnævnte problemer som teori for, hvordan fællederne bør behandles
+ 4. Argumentationsanalyse (?)  
+    Altså: argumenter for fordelene ved peer production
+    1. Fra "the tragedy of the commons revisited" [@Hofmeyr2025]
+    2. Fra "commons-based peer production and virtue" [@Benkler2006]
+    3. Fra "Noosphere Rising" [@Peters2015]
+ 5. Diskussion: Med afsæt i disse argumenter, hvordan bør vi tilgå fællederne (for at undgå the tragedy)?
+ 6. Konklusion
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Bør et overforbrugsproblem løses ad politisk vej ved reguleringer?
+  * Bør de fælles ressourcer privatiseres,
+    således at private kan sørge for at administrere dem på bæredygtig vis?
+  * Bør de fælles ressourcer ejes af fællesskaber eller samfund,
+    der kan sørge for kollektivt at administrere dem på bæredygtig vis?
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+  * Redegøre for udfordringen "the tragedy of the commons"
+  * Redegøre for begrebet fælled
+  * Diskutere arbejdsspørgsmål
+
+## Styrker
+
+Tager afsæt i tekster, som vi allerede har læst.
+
+## Svagheder
+
+Nogle kilder omhandler mere snævert *intellektuelle* fælleder,
+som ikke er meningsfuldt kan overforbruges
+(de er i stedet udfordret af "the tragedy of the *anticommons*").
diff --git a/old/plan-knowlege-socialism-virtue.md b/old/plan-knowlege-socialism-virtue.md
new file mode 100644
index 0000000..c9b5a4e
--- /dev/null
+++ b/old/plan-knowlege-socialism-virtue.md
@@ -0,0 +1,72 @@
+**Hvordan kan personlig etisk handling forstås i en verden,
+hvor viden og kreativitet i stigende grad ses som kollektivt,
+og dyd derfor må gentænkes på nye måder?**
+
+## Disposition
+
+ 1. Introduktion og problemfelt:
+    fra individuel etik til kollektiv kreativitet,
+    individets rolle i 2 vidensøkonomier
+ 2. Redegørelse for kreativitet som kollektiv og individuel dyd.
+    Indførelse af Aristoteles' begreb om dyd
+    ift. moderne teknologiske forståelser.
+ 3. Redegørelse for videnssocialisme
+    ift. videnskapitalisme og deres moralske kontekster.
+ 4. Analyse af begreberne og eksempler på "peer production" og "commons"
+    vha. forståelsen om videnssocialisme og videnskapitalisme.
+    * Her kan anvendes "peer production fremmer etiske dyder
+      [@Benkler2006]
+    * Analytisk sammenkobling af forskellige eksempler
+      på individuel deltagelse i kollektiv kreativitet
+      (Debian, FOSS, Wikipedia etc.),
+      med henblik på at stå tilbage med nogle eksempler
+      på individuel handling som fremmer dyder,
+      med fokus på kreativitet.
+ 5. Diskussion af individets rolle og etiske ansvar
+    ift. deres kreative potentiale.
+    Hvorledes bør individer tilgå kreativitet kollektivt,
+    og hvilke samfundsmæssige udfordringer spænder ben for muligheden?
+ 6. Konklusion
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Hvad er videnssocialisme, og hvordan adskiller det sig
+    fra den dominerende tankegang om konkurrence og ejendom?
+  * Hvordan kan kreativitet ses som en dyd, individuelt og kollektivt,
+    i konteksten af videnssocialisme?
+  * Hvad betyder det for individets etiske ansvar,
+    når kreativitet og viden forstås som en fælles praksis?
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+???
+
+## Litteratur
+
+Særligt fokus på @Benkler2006 og @Peters2019.
+Måske også noget litteratur om personlig dyd i en samfundsmæssigt kapitalistisk
+kontekst mere generelt.
+
+## Noter
+
+Måske komme ind på hvordan universiteters udgivelser
+ofte er bag paywalls, Elsevier's grådighed, og Open Source generelt.
+
+Måske @Astola2021 er relevant at inddrage,
+om anskuelse af kreativitet som en kollektiv dyd.
+
+Måske @Ghirlanda2024 er relevant at inddrage,
+om håndtering af delingsplatforme som kooperativer.
+
+Måske inddrage @Douglas2010,
+om hvorvidt ejendomsret for software etisk set er et socialt problem.
+
+Måske inddrage @Pfaffenberger1999,
+om patentproblemer ved fri software.
+
+Måske inddrage @Hormio2024,
+om organisationer anskuet som moralske aktører.
+
+Måske inddrage teksten
+[Common Knowledge and Publicity](https://philpapers.org/rec/BOZCKA),
+som undersøger skelnen mellem common knowledge og publicity.
diff --git a/old/plan-politics-creativity.md b/old/plan-politics-creativity.md
new file mode 100644
index 0000000..57cc330
--- /dev/null
+++ b/old/plan-politics-creativity.md
@@ -0,0 +1,39 @@
+**Bør staten og andre politiske organer
+understøtte kollektivt kreative processer
+samt peer production?**
+
+## Disposition
+
+ 1. Introduktion og problemfelt:  
+    hvis kreative processer er kollektivt bundne,
+    hvorfor ser vi så ikke større opbakning fra staten
+    til peer production, open source og creative commons?  
+    Hvordan kan staten overhovedet understøtte sådanne processer,
+    og er det i virkeligheden et spørgsmål
+    om optimal støtte til personlig kreativ udfoldelse?
+ 2. Redegørelse for kreativitet som kollektiv dyd
+    og klassiske etiske forståelser af statens rolle i at fremme dyder.
+    Henvisning til videnssocialismens tankegang
+    og Aristoteles' oprindelige begreb om dyd ift. nu
+ 3. Argumentationsanalyse
+     1. staten skal sørge for at folk kan opnå eudaimonia ved at være dydige
+        [@Aristoteles FIXME: Aristoteles, kilde???]
+     2. kreativitet kan ses som en kollektiv dyd
+        [@Astola2021]
+     3. peer production gør os mere dydige
+        [@Benkler2006]
+ 5. Diskussion eller refleksion over
+    projektets og dets metodes/empiris begrænsninger
+ 6. Konklusion
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Hvad er statens og politikkens funktion
+    ifølge klassisk aristotelisk dydsetik?
+  * Hvad er argumenterne for kollektiv kreativitet som dyd?
+  * Hvorledes kan staten bedst understøtte individet
+    i at højne sin kreativitet som dyd?
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+???
diff --git a/old/plan-politics-virtue.md b/old/plan-politics-virtue.md
new file mode 100644
index 0000000..acc0ef3
--- /dev/null
+++ b/old/plan-politics-virtue.md
@@ -0,0 +1,62 @@
+**Hvorledes bør staten og andre politiske organer
+understøtte kollektivt kreative processer
+som peer production og creative commons?**
+
+## Disposition
+
+ 1. Introduktion og problemfelt:  
+    hvis kreative processer er kollektivt bundne,
+    hvorfor ser vi så ikke større opbakning fra staten
+    til peer production, open source og creative commons?  
+    Hvordan kan staten overhovedet understøtte sådanne processer,
+    og er det i virkeligheden et spørgsmål
+    om optimal støtte til personlig kreativ udfoldelse?
+ 2. Redegørelse for kreativitet som kollektiv dyd
+    og klassiske etiske forståelser af statens rolle i at fremme dyder.
+    Henvisning til videnssocialismens tankegang
+    og Aristoteles' oprindelige begreb om dyd ift. nu
+ 3. Undersøgelse af staters roller i peer production sammenhænge; og
+ 4. Analyse af de etiske konsekvenser for de involverede parter.
+ 5. Diskussion af statens generelle rolle og muligheder
+    ud fra teorier om ejerskab og fællesskab
+    indenfor viden, videnssocialisme og -kapitalisme.
+ 6. Konklusion
+
+## Arbejdsspørgsmål
+
+  * Hvordan kan staten i almindelighed understøtte et dydigt samfund,
+    og hvordan vil det være unikt for kreativitet
+    som kollektiv og individuel dyd?
+  * I hvor høj grad er staten på nuværende tidspunkt involveret
+    i kollektiv kreativitet,
+    og, vigtigst, hvordan?
+  * Hvad bør hver enkelt individ kunne forvente af staten
+    når det kommer til kreativitet?
+    Og hvornår bør individet forvente mangel på indblanding
+    (positiv og negativ frihed ift. kreativitet),
+    ift. ejerskab over kreativitet, støtte til kreative processer,
+    hjælp til at finde fællesskaber osv.
+  * Hvorledes kan staten bedst understøtte individet
+    i at højne sin kreativitet som dyd?
+
+## Opgaver forud for næste vejledermøde
+
+???
+
+## Noter
+
+Mange af de samme kilder,
+bortset fra at vi ville inddrage noget mere klassisk etisk teori om staten.
+
+Måske inddrage @Wu2013, som empirisk undersøger
+projektlederskabs påvirkning af programmørers motivationsfaktorer.
+
+Måske inddrage @Riivari2017,
+om empirisk undersøger organisatorisk kreative dyder.
+
+Måske inddrage @Lea2006,
+som synes beslægtet og kommer med konkrete bud på reformer.
+
+Måske inddrage @Wilson2008,
+som argumenterer udfra et ontologisk rationale,
+at intellektuelt ejerskab ikke giver mening.
diff --git a/old/sources.md b/old/sources.md
new file mode 100644
index 0000000..3b641c4
--- /dev/null
+++ b/old/sources.md
@@ -0,0 +1,89 @@
+> "Information makes people want freedom."  
+> [@Kelty2008, s. 118]
+
+## Om begrebet "Copyleft"
+
+"Copyleft" har to betydninger.
+I juridisk kontekst er det en samlebetegnelse
+for en type af juridiske instrumenter (licenser),
+udviklet blandt software-hackere 1980-erne
+og i nyere tid adopteret mere bredt også indenfor andre kreative kredse,
+med det formål at håndhæve og motivere kollektivt udviklede værker.
+Som moralfilosofisk begreb
+er copyleft et etisk princip
+om at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold.
+Denne tekst beskæftiger sig med copyleft som moralfilosofisk begreb,
+når ikke andet er angivet.
+
+Selvom copyright historiefilosofik opstod i direkte tilknytning
+til væsentlige ændringer i amerikansk lovgivning
+om personlige rettigheder til abstrakte værker (immaterielret),
+så er begrebet moralfilosofisk forankret i kollektivt skabte værker,
+ikke individuelle rettigheder overfor eller ejerskab af værker:
+Betydningen af "fri" ved lanceringen af GNU EMACS i 1983
+var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse,
+ikke monetært fri, og ej heller fri af ejerskab
+[@Kelty2008, s. 186, 191-192].
+
+Copyleft som etisk princip er altså *ikke*
+en konstruktion ovenpå intellektuel ejendomsret
+(det er copyleft licensering).
+Nogle argumenterer ligefrem for
+at intellektuel ejendomsret er en konstruktion
+ovenpå et mere mangfoldigt begreb om skabelse af immaterielle ting:
+
+> "The distinction between creating software and maintaining it
+> is a commercial fiction
+> driven in large part by the structure of intellectual property."
+> [@Kelty2008, s. 199]
+
+Copyleft omtales også som "share-alike",
+særligt promoveret af licens-portefølgen Creative Commons
+bl.a. anvendt akademisk som en del af Open Access
+[@deLaat2006].
+
+Christopher M. Kelty undersøger også mere bredt frihedsbegreber,
+hvor han bl.a. kommer ind på kollektiv frihed
+[@Kelty2014].
+
+## Det kollektive
+
+@Runge2006 argumenterer,
+at moderne immaterielret kræver en dybere reflektion
+over inklusion og eksklusion i forhold til innovation.
+
+@Zhu2013 argumenterer,
+at ordentlig juridisk håndtering af Copyleft-begrebet
+kræver inddragelse af Relationel kontraktteori.
+
+@Frega2019, kap. 5 kritiserer Habermas' teori om kommunikativ rationalitet
+for ikke at rumme andre kvaliteter ved fællesskabet
+end at være rum for samtalen,
+og favorierer i stedet Honneth.
+
+@Murray2005 undersøger empirisk eksempler på "dual-purpose ideas",
+hvor immaterielle ideer har anvendelse både kommercielt og indenfor forskning,
+og derfor på samme tid kan argumenteres at burde være et fælles gode
+og at burde bære en rettighedsbeskyttet vare.
+Undersøgelsen omfatter fænomenet "anti-commons effect",
+hvor traditionelt set fælles goder i stigende grad rettighedsbeskyttes.
+
+
+## Deleøkonomi som del af en social kontrakt
+
+@Hielscher2021 undersøger inddragelse af sociale platforme
+(Uber, Airbnb, Couchsurfing m.fl.)
+i en social kontrakt mellem ikke kun borgere og offentlige institutioner,
+men også firmaer som dynamisk præger den samlede kontrakt
+gennem deres tilbud om mere snævre aftaler direkte med borgerne.
+@Ghirlanda2024 kritiserer @Hielscher2021,
+og argumenterer for kooperativer fremfor kapitalistiske virksomheder
+som dynamisk katalysator i et sådan samlet kontraktsystem.
+
+## Kilder til kilder
+
+Kollektioner af relevante videnskabelige tekster:
+
+  * <https://philpapers.org/browse/collective-responsibility/>
+  * <https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/#Bib>
+  * <https://scholia.toolforge.org/topics/Q133475,Q1057599,Q4116870,Q4330222,Q264892,Q29556,Q9828451,Q232932,Q5500847,Q1938404,Q2277143,Q3782613,Q797769>