misc. cleanup

4 files changed, 117 insertions, 44 deletions

diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md
index 866bae8..b95c2c1 100644
--- a/overview-contract.md
+++ b/overview-contract.md
@@ -25,6 +25,94 @@ Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
 i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed
 [@Darwall2005, s. 21].
 
+### Kontraktarianisme
+
+Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme
+ved at forestille sig et individ,
+som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
+Hver person ser det sådan,
+at de må gøre, som de vil,
+da det de vil, må være det gode.
+Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening
+at stræbe efter sine interesser,
+er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
+hvis alle kun følger deres egen fornuft, kun fra deres eget synspunkt.
+Hobbes konkluderer, at sådan en situation ville resultere i en alles krig mod alle,
+da forskellige mennesker ofte vil stræbe efter den samme ting,
+og de tilmed hver især føler sig mest berettiget til den ting,
+eftersom de ser dem selv og deres tanker på nært hold,
+og andre på afstand.
+Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse
+fører til et værre udbytte for hver enkelt,
+kaldes et "[collective action problem]{lang=en}"
+[@Darwall2005, s. 22].
+
+Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel
+kendt som fangernes dilemma,
+som er almenviden indenfor feltet.
+Historien kan formuleres således [@Darwall2005, s. 22]:
+To personer er sigtet på en mistanke om røveri.
+De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri,
+men der er som minimum nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel.
+De mistænkte får så at vide,
+at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør,
+kan de selv gå fri fra indbrudsdommen på et år,
+mens deres partner får 10 år i fængsel.
+Hvis de begge tilstår får de hver 3 år.
+I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt
+for dem hver at tilstå,
+da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 3 år.
+Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør,
+vil det resultere i 10 års fængsel.
+Problemet er, at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik,
+og de begge derfor ender med at tilstå,
+vil de også begge få 3 års fængsel,
+frem for 1 år hvis de undlod at tilstå.
+
+Samarbejde har altså potentialet for
+at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, end hvis de ikke samarbejdede.
+Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer,
+som når bilister venter for rødt,
+fordi der ellers ville være kaos på vejene.
+Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde
+[@Darwall2005, s. 23].
+
+Kontraktarianismen siger,
+at en handling er rigtig, hvis overholdelsen af de bredeste regler,
+som ligger til grund for den,
+resulterer i,
+at alles egne interesser er bedre opfyldt,
+end hvis der ingen regler havde været.
+Her refererer "bredeste regler"
+til systemuafhængige regler,
+som alle ville acceptere uafhængigt af interesser.
+Et eksempel herpå kunne være at man altid bør holde for rødt,
+da alternativet er at alle når langsommere frem,
+og det kontraktarianistisk set ville gavne alles interesser at nå hurtigere frem.
+Men der er også situationer, hvor flere forskellige mulige regler
+til en given situation ville stille alle bedre,
+end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
+Kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed"
+[@Darwall2005, s. 23],
+hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser
+sættes op mod styrken af folks interesser uden reglen.
+Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
+og derfor vil selv de svagest stillede i samfundet
+stadig være interesseret i at skrive under på de regler,
+selvom andre får mere ud af dem end de selv gør.
+
+Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis,
+hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen
+for at opretholde et sundhedssystem,
+da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
+og derfor ringere mulighed for at generere profit.
+
+Kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem på den ene side
+tilstanden af alles krig mod alle,
+og på den anden side samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
+med bedre mulighed for at hæve alles egen interesser end krigstilstanden.
+
+>>>>>>> 45d0c3c (misc. cleanup)
 ### Kontraktualisme
 
 Kontraktualismen har en lignende struktur,
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index 7b287d2..ae4cf6c 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -5,6 +5,7 @@ af @Chopra2008.
 Teksten anskuer to forskellige tilgange til software-licensering,
 ved at trække på frihedsprincipper
 samt konsekventialisme, deontologi og rawlsiansk kontraktteori.
+**FIXME: rawlsiansk kontraktteori er ude, men måske omformulere til at forsvare vores brug af andre kontraktteorier?**
 Derudover peger teksten på det unikke særpræg for copyleft,
 at det retter sig mod fremtidige etiske implikationer af en licens,
 idet licenshaveren tager stilling til,
@@ -33,13 +34,15 @@ of volutary cooperation in its citizens]{lang=en}"
 og "[[our] inspiration comes from the ideals of 1776:
 freedom, community and voluntary cooperation]{lang=en}"
 [Stallman, 2001, citeret i @Chopra2008, s. 59].
-Det moralske grundlag associeret copyleft kan derfor forbindes med dydsetiske overvejelser,
+Det moralske grundlag associeret med copyleft kan derfor forbindes med dydsetiske overvejelser,
 da det indeholder en form for aktiv moralsk handling i form af ovenstående dyder.
 Det bliver derfor interessant at se,
 hvad en utilitaristisk analyse af copyleft principper kan udlede,
 da det modsat fokuserer på samlede konsekvenser af deling og udvikling af værker.
 Derudover minder "voluntary cooperation" meget om princippet om
 reciprocitet indlejret i kontraktualisme.
+**FIXME: At Chopra kan belyse copyleft udfra dydsetik er irrelevant for en rapport som ikke vil røre ved dydsetik.**
+**FIXME: Hvad der "bliver interessant at se" hører ikke hjemme i en akademisk, redegørende tekst.**
 
 Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden,
 er et socialt imperativ, ifølge @Chopra2008.
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 8f7b11c..f2c1198 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -212,31 +212,6 @@ er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse,
 og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion.
 Hvordan dette forholder sig gennemgås nedenfor.
 
-Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
-"[Proprietary software developers use copyright
-to take away the users' freedom;
-we use copyright to guarantee their freedom.
-That's why we reverse the name,
-changing 'copyright' into 'copyleft']{lang=en}"
-[@Stallman2002, s. 91].
-
-Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
-primært software.
-Licenser som omfatter copyleft kaldes copyleft licenser.
-Copyleft licenser er del af en større licenser kaldet åbne licenser
-(engelsk: [open licenses]{lang=en}),
-som alle over en en sæt af principper om at give fri adgang
-til brug, genanvendelse og deling.
-Copyleft licenser indeholder et yderligere princip
-kaldet reciprocitet (engelsk: [reciprocity]{lang=en})
-eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}),
-til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve,
-at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
-[@Morin2012, s. 3; @Zhu2013, s. 290].
-Copyleft kan altså ses som en juridisk mekanisme,
-eller som en juridisk praksis eller metodik
-omfattende reciprocitet og share-alike som mekanismer.
-
 Copyleft er altså et etisk begreb indenfor domænet immaterielle værker,
 som er defineret ved eet princip:
 Princippet om,
@@ -245,11 +220,24 @@ så skal det deles med alle, der anerkender,
 at hvis de ændrer værket og deler det,
 så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling.
 
-### Ikke negering af copyright
+### Copyleft er ikke en negering af copyright
+
+Sproglig leg ved copyleft som udtryk
+kan lede til logiske fejlslutninger i brugen af copyleft som etisk begreb.
 
 Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright,
-men den anskuelse er for simpel,
-og kan lede til logiske fejlslutninger.
+men en sådan anskuelse er forkert:
+Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
+"[Proprietary software developers use copyright
+to take away the users' freedom;
+we use copyright to guarantee their freedom.
+That's why we reverse the name,
+changing 'copyright' into 'copyleft']{lang=en}"
+[@Stallman2002, s. 91].
+Dette er dog blot en leg med ord,
+som ikke påvirker copyleft som begreb.
+
+### Copyleft er ikke licensering med copyright
 
 Alle implementeringer af copyleft til dato
 er sket i form af ophavsretslige licenser.
@@ -269,21 +257,21 @@ er afgørende vigtigt for anvendelsen af copyleft-begrebet
 ved etiske bedømmelser.
 Ophavsret, kopiret og rettigheder generelt er juridiske detaljer,
 ikke universelle principper,
-og irrelevante for fri software og copyleft som begreber.
+og er irrelevante for fri software og copyleft som begreber.
 
 Et eksempel på fejlslutning forårsaget af implicering af jura
 er standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program",
 mødt med indvendingen, at det tilskynder piratkopiering,
 fordi det også dækker deling af *andres* programmer.
-Fejlslutningen består i, standpunktet intet siger om "mit" og "dit".
+Fejlslutningen består i, at standpunktet intet siger om "mit" og "dit".
 Alle copyleft-*licenser* siger noget om mit kontra dit,
 men det er en implementeringsdetalje, ikke et generelt princip.
 Pointen her er ikke, at copyleft kan bruges til at forsvare piratkopiering,
-men derimod at copyleft ikke siger noget om piratkopiering.
+men derimod at copyleft slet ikke siger noget om piratkopiering.
 Standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program"
 siger rent faktisk at vi bør piratkopiere når vi deler,
-ikke fordi copyleft trumfer ophavsret,
-men fordi det ikke inddrager ophavsret:
+dog ikke fordi copyleft trumfer ophavsret,
+men fordi det ikke omfatter ophavsret:
 Piratkopiering tilskyndes hverken mere eller mindre
 end ved det alternative standpunkt
 "Vi bør dele frit, når vi deler et program".
diff --git a/overview-method.md b/overview-method.md
index 8ded3ad..a22837f 100644
--- a/overview-method.md
+++ b/overview-method.md
@@ -3,12 +3,6 @@ Metoden er beskrevet herunder.
 
 ## Reflekteret ligevægt
 
-For redegørelsen og anvendelse af metoden
-tager vi udgangspunkt i kapitel 2 af Tanja Rechnitzers bog
-*Applying Reflective Equilibrium:
-Towards a Justification of a Precautionary Principle*
-fra 2022.
-
 Metoden reflekteret ligevægt (engelsk: [reflective equilibrium]{lang=en})
 kan bruges til at bedømme gyldigheden af et normativt etisk standpunkt.
 Metoden kan også anvendes indenfor andre grene af politisk filosofi end etik,
@@ -38,7 +32,7 @@ men i stedet at det er noget vi kan forpligte os til --
 altså noget vi "bør".
 
 Systemet er de ting,
-vi kan inddrage til bedømmelse forpligtelserne,
+vi kan inddrage til bedømmelse af forpligtelserne,
 som oplagt kan omfatte principper, teori og modeller,
 og kan være lovmæssigheder eller på anden vis generelle,
 men dette er ikke en nødvendighed
@@ -66,12 +60,12 @@ til bedre at stemme overens med systemet,
 uden at de væsentligt ændrer mening i forhold til de oprindelige,
 og der startes forfra med afsæt i disse justerede forpligtelser.
 Denne vekslende reflektion
-over hhv. forpligtelser og et system der kan undersøtte dem,
+over hhv. forpligtelser og et system der kan understøtte dem,
 fortsættes,
-indtil der er er fundet overensstemmelse mellem dem.
+indtil der er fundet overensstemmelse mellem dem.
 Et sådan sæt af overensstemmende forpligtelser og tilhørende system
 kaldes et standpunkt
-og denne proces raffinering og validering af et standpunkt
+og denne proces af raffinering og validering af et standpunkt
 kaldes reflekteret ligevægt
 [@Rechnitzer2022, s. 18],