aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-09 17:50:39 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-09 18:02:37 +0100
commit17052b91c36acab31ed0f8dc12671a0bf5f6829c (patch)
tree91c795d8d639a1d1ca32abede09c33bf39459f64
parenteb4be6d2a883a4a9ce4885fa2e841572e0e0361b (diff)
update copyright overview
-rw-r--r--overview-copyleft.md124
-rw-r--r--ref.bib80
2 files changed, 186 insertions, 18 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 764e179..b56be3f 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -2,27 +2,133 @@
For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er.
-Først og fremmest kan copyleft tolkes som værende en udfordring
-af vores nuværende syn på ejendom og ophavsret --
-specielt hvad angår intellektuel ejendom.
+
+Udtrykket copyleft dækker over en praksis
+[@Chopra2008, s. 14],
+et koncept
+[@Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3],
+en metodik
+[@Singh2025, s. 270]
+eller en mekanisme
+[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290]
+indenfor jura.
+
+Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
+primært software.
+Licenser som omfatter copyleft kaldes copyleft licenser.
+Copyleft licenser er del af en større licenser kaldet åbne licenser
+(engelsk: [open licenses]{lang=en}),
+som alle over en en sæt af principper om at give fri adgang
+til brug, genanvendelse og deling.
+Copyleft licenser indeholder et yderligere princip
+kaldet reciprocitet (engelsk: [reciprocity]{lang=en})
+eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}),
+til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve,
+at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
+[@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290].
+
+Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright
+[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
+Udtrykket blev introduceret af Richard Stallman
+[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
+Det alternative udtryk reciprocitet henviser til,
+at målgruppen for licensering indeholdende copyleft
+er alle der accepterer selv at anvende samme licens ved evt. videre deling,
+og udtrykket del-under-samme-vilkår henviser til selve denne videre deling.
+
+Copyleft er altså en delingslogik,
+som er indlejret i immaterialretslige licenser,
+om at dele værker med alle, der accepterer,
+at hvis de ændrer værket og deler det,
+så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling.
+
+Effekten af copyleft,
+dvs. hvilken betydning det har at anvende licenser indeholdende copyleft,
+kan forstås på tre forskellige måder,
+afhængigt af om hvert værk anskues som en en selvstændig enhed,
+eller en iteration af en fortløbende genfortælling,
+eller en ytring i en habermasiansk samtale med programmeringskode som sprog
+[@Zhu2013, s. 290].
+
+Med et værk anskuet som en selvstændig enhed,
+kan effekten forstås som obstruering af lockeansk ejendomsret.
+Ifølge John Locke vindes hævd over ikke-ejede resourcer
+ved at tilføre resourcen personlig ejendomsret gennem bearbejdning,
+på lige fod med retten til afgrøder efter opdyrkning af jord
+[@FIXME FIXME: kilde til John Locke el.lign.].
+Hvis et værk A deles,
+og et nyt værk B udvikles baseret på A,
+men A ikke anskues som at have krav på B --
+hvis eksempelvis A blot anskues som inspiration for B --
+så vil B kunne anskues som personligt ejet
+udfra Lockeansk teori for ejendomret.
+Effekten af copyleft vil udfra denne anskuelse være en modarbejdelse
+af denne personlige ejendomsret,
+da det stiller krav til, hvordan B må deles.
+Udfra denne forståelsesramme er al software altså nogens ejendom,
+og copyleft er en måde at obstruere dette centrale princip --
+dvs. copyleft er en udfordring af ejendoms- og ophavsret.
+
+<!--
+
Hvis vores nuværende ejendomsstrukturer tager udgangspunkt
i et liberalt og individualistisk syn på intellektuelt ophav,
så er copyleft en mere social og kollektivistisk gentænkning
af intellektuelt ophav.
+
+-->
+
+Et værk kan anskues som en udgave af en kollektiv historie,
+løbende udviklet ved at blive fortalt igen og igen,
+hvor den kreative proces er kollektivt forankret,
+og genbrug af tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
+At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
+kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
+på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
+[@FIXME FIXME: Himma2013, s. ???].
+Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
+og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
+dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
+indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
+
+Et værk kan anskues som en diskurs --
+dvs. en ytring i en samtale formuleret med programmer som sprog.
+Den kreative proces er efter denne anskuelse ikke et værk
+men et bidrag til en software-trend som en samfundsmæssig diskurs,
+og tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
+<!--
+At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
+kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
+på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
+[@FIXME FIXME: kilde?].
+Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
+og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
+dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
+indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
+-->
+
Copyleft stammer fra fri software-bevægelsen,
ifølge hvem kreativitet og innovation er en dybt dynamisk proces.
Desuden er ideer og intellektuelle produkter ikke udskåret af et fast stof,
og intellektuel ejendomsret beskæftiger sig med ikke-rivaliserede goder,
da de er immaterielle
[@Singh2025, s. 270].
+<!--
+FIXME: nej, copyright kan ikke fravælges, og patenter er noget andet
+
Helt konkret tager copyleft form af licenstyper, der kan vælges
som alternativer til traditionelle proprietære ejendomsforhold
som copyright eller patenter.
+-->
I nogle sammenhænge omtales copyleft også
i forbindelse med musik blandt andet,
men i denne redegørelse vil vi tage udgangspunkt i copyleft,
som det udsprang af fri software-bevægelsen.
+<!--
+FIXME: De fir friheder er generelle for både copyleft- og liberale licenser,
+og det er ikke alle copyleft-licenser men kun specifikt GPL der kræver kildekode
+
Fri software er defineret ved fire centrale friheder,
der sikrer brugeres og udvikleres muligheder
for frit at bruge, kopiere, studere og videreudvikle software,
@@ -49,8 +155,13 @@ på fri software og proprietær software;
nemlig hvilke handlingsmuligheder,
der er tilladt og tilgængelige for brugerne af softwaren
[@Chopra2008, s. 40].
+-->
+<!--
+FIXME: Nej, ordet fri knytter sig til værket, ikke brugeren
+
Ordet "fri" i fri software betyder altså,
at brugerne er frie til at gøre med softwaren, hvad de vil.
+-->
Copyleft er i forlængelse heraf den praksis, der anvendes
for at gøre et program eller et stykke software frit
og ikke mindst for at sikre denne frihed.
@@ -64,11 +175,15 @@ gør dit værk tilgængeligt i det offentlige domæne,
og alle, der bruger dit værk
(uanset hvor meget de videreudvikler)
skal gøre det samme.
+<!--
+FIXME: nej, med Bernerkonventionen sker copyright automatisk
+
For at sikre dette i juridisk praksis
må man dog først erklære sit værk "copyrighted"
for dernæst at tilføje de rette distributionsbetingelser,
f.eks. de fire friheder
[@Singh2025, s. 270].
+-->
I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord:
"Proprietary software developers use copyright
to take away the users' freedom;
@@ -76,8 +191,7 @@ we use copyright to guarantee their freedom.
That's why we reverse the name,
changing 'copyright' into 'copyleft'"
[@Stallman2002, s. 91].
-Stallman kan velsagtens krediteres
-med at have grundlagt fri software og copyleft,
+Stallman grundlagde fri software og copyleft,
da han i 1980'erne startede software-projektet GNU
samt The Free Software Foundation (FSF)
[@Chopra2008, s. 12-13],
diff --git a/ref.bib b/ref.bib
index ca0aad1..77166c6 100644
--- a/ref.bib
+++ b/ref.bib
@@ -84,6 +84,15 @@
crossref = {Amin2008},
}
+@InBook{Darwall2005,
+ author = {Stephen L. Darwall},
+ title = {Theories of Ethics},
+ chapter = {2},
+ doi = {10.1002/9780470996621.ch2},
+ pages = {17--37},
+ crossref = {Frey2005},
+}
+
@Book{Kelty2008,
author = {Christopher Michael Kelty},
date = {2008-06-09},
@@ -959,19 +968,64 @@
file = {:Singh2025 - Concept of Copyleft.pdf:PDF},
}
-@inbook{Darwall2005,
-author = {Darwall, Stephen L.},
-publisher = {John Wiley & Sons, Ltd},
-isbn = {9780470996621},
-title = {Theories of Ethics},
-booktitle = {A Companion to Applied Ethics},
-chapter = {2},
-pages = {17-37},
-doi = {10.1002/9780470996621.ch2},
-url = {https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/9780470996621.ch2},
-eprint = {https://onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1002/9780470996621.ch2},
-year = {2005},
-keywords = {theories of ethics, normative ethics, practical ethics, case ethics, normative ethical theory},
+@Article{Morin2012,
+ author = {Andrew Morin and Jennifer Urban and Piotr Sliz},
+ date = {2012-07},
+ journaltitle = {PLoS Computational Biology},
+ title = {A Quick Guide to Software Licensing for the Scientist-Programmer},
+ doi = {10.1371/journal.pcbi.1002598},
+ editor = {Fran Lewitter},
+ issn = {1553-7358},
+ number = {7},
+ pages = {e1002598},
+ volume = {8},
+ file = {:Morin2012 - A Quick Guide to Software Licensing for the Scientist Programmer.pdf:PDF:https\://journals.plos.org/ploscompbiol/article/file?id=10.1371/journal.pcbi.1002598&type=printable},
+ publisher = {Public Library of Science (PLoS)},
+}
+
+@Article{Himma2013,
+ author = {Kenneth Himma},
+ date = {2013-11},
+ journaltitle = {Journal of Information, Communication and Ethics in Society},
+ title = {The legitimacy of protecting intellectual property rights},
+ doi = {10.1108/jices-10-2013-0041},
+ issn = {1477-996X},
+ number = {4},
+ pages = {210--232},
+ subtitle = {The irrelevance of two conceptions of an information commons},
+ volume = {11},
+ file = {:Himma2013 - The Legitimacy of Protecting Intellectual Property Rights.pdf:PDF},
+ publisher = {Emerald},
+}
+
+@Article{Murphy2012,
+ author = {Darryl J. Murphy},
+ date = {2012-02},
+ journaltitle = {Ethics and Information Technology},
+ title = {Are intellectual property rights compatible with Rawlsian principles of justice?},
+ doi = {10.1007/s10676-012-9288-8},
+ issn = {1572-8439},
+ number = {2},
+ pages = {109--121},
+ volume = {14},
+ file = {:Murphy2012 - Are Intellectual Property Rights Compatible with Rawlsian Principles of Justice_.pdf:PDF},
+ publisher = {Springer Science and Business Media LLC},
+}
+
+@Book{Frey2005,
+ date = {2005-01},
+ title = {A Companion to Applied Ethics},
+ doi = {10.1002/9780470996621},
+ editor = {R. G. Frey and Christopher Heath Wellman},
+ isbn = {978-0-470-99662-1},
+ location = {Malden, Mass.},
+ number = {26},
+ pagetotal = {698},
+ publisher = {Wiley},
+ series = {Blackwell companions to philosophy},
+ booktitle = {A Companion to Applied Ethics},
+ file = {:Frey2003 - A Companion to Applied Ethics.pdf:PDF},
+ origdate = {2003},
}
@Comment{jabref-meta: databaseType:biblatex;}