fix @Frey2005 -> Darwall2005

2 files changed, 19 insertions, 19 deletions

diff --git a/overview-consequentialism.md b/overview-consequentialism.md
index a589813..82e5081 100644
--- a/overview-consequentialism.md
+++ b/overview-consequentialism.md
@@ -5,17 +5,17 @@ ved værdien af de relevante konsekvenser.
 Ifølge konsekventialistisk normativ teori
 har alle de mulige tilstande (dvs. ting som kan ske) en intrinsisk værdi --
 altså alle tilstande er i sig selv enten gode eller dårlige
-[@Frey2005, s. 27].
+[@Darwall2005, s. 27].
 Dette betyder,
 at konsekventialister ser den moralske vurdering af handlinger
 blot som vurderingen af handlingens instrumentelle værdi
 i forhold til de relevante tilstande, som har intrinsisk værdi.
 Den moralsk rigtige handling bliver altså den,
 som er det bedst mulige instrument for at opnå gode tilstande
-[@Frey2005, s. 27].
+[@Darwall2005, s. 27].
 Historisk set har gode tilstande været bestemt ved bevidste væseners velfærd,
 og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebaseret
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem,
 som de involverede parter ønsker.
 Konsekventialister, som har en hedonistisk værditeori,
@@ -23,7 +23,7 @@ vil sige, at nydelse er det eneste intrisiske gode.
 Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål,
 som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter,
 der også er gode i sig selv
-[@Frey2005, s. 27].
+[@Darwall2005, s. 27].
 Ligeledes er nogle konsekventialister handlingskonsekventialister
 og mener, at en handling er moralsk rigtig,
 hvis konsekvenserne af den specifikke handling er gode.
@@ -31,28 +31,28 @@ Andre er derimod regelkonsekventialister,
 og vurderer ikke den specifikke handlings konsekvenser
 men i stedet konsekvenserne af at acceptere en social regel,
 der enten tillader, kræver eller forbyder den handling
-[@Frey2005, s. 27].
+[@Darwall2005, s. 27].
 
 Den mest udbredte form for konsekventialisme er utilitarisme,
 som har enten en hedonistisk eller ønskebaseret definition af tilstandes værdi
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 De vurderer en handlings moralske værdi
 ved at beregne de samlede fordele og ulemper for de involverede parter,
 hvor den moralsk rigtige handling --
 baseret på de beregninger --
 er den, som fører til de bedste tilstande
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 Hedonistisk utilitarisme hævder,
 at velfærd er en oplevet tilstand i bevidstheden,
 som kun kan påvirkes af bevidsthedens iboende kvaliteter,
 altså graderne af oplevet nydelse og smerte
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 Ønskebaseret utilitarisme hævder derimod,
 at individers velfærd er bestemt ved deres egne ønsker og præferencer,
 da man godt kan ønske sig andre ting
 end bevidsthedens oplevelse af nydelse,
 f.eks. bevarelse af naturen
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer
 end den hedonistiske.
 Et eksempel er, at hvis vi antager,
@@ -60,14 +60,14 @@ at en person ønsker bevarelsen af et bestemt naturområde,
 så vil ønskebaserede utilitarister se dette
 som et argument for at bevare dette naturområde,
 uanset om det påvirker personens oplevede tilstand
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 
 Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd,
 er den ikke bundet til det.
 Nogle filosoffer har argumenteret for,
 at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier,
 der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
 For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af,
 hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer
-[@Frey2005, s. 28].
+[@Darwall2005, s. 28].
diff --git a/overview-deonthology.md b/overview-deonthology.md
index 885e762..7cc81e8 100644
--- a/overview-deonthology.md
+++ b/overview-deonthology.md
@@ -5,37 +5,37 @@ Deontologer mener ikke,
 at udfald er det eneste, der gør en handling rigtig eller forkert,
 men mener at i hvert fald nogle moralske principper er relative
 til den moralske agent
-[@Frey2005, s. 30].
+[@Darwall2005, s. 30].
 Et eksempel er kontraktualisme,
 som kan siges at være en afdeling af deontologi,
 og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet
 ved de moralske agenters relationer til hinanden
 og den grundliggende ide om gensidig respekt
-[@Frey2005, s. 30].
+[@Darwall2005, s. 30].
 Deontologiske teorier har ofte undgået at begrunde sig selv
 ved ideer eller teorier, der menes at være mere fundamentale.
 Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme
-[@Frey2005, s. 31].
+[@Darwall2005, s. 31].
 Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper,
 hvis værdi ikke kan udledes fra et mere fundamentalt princip,
 men kun kan findes frem til ved intuition.
 Et eksempel, der gives, er, at det kan virke åbenlyst,
 at det er moralsk forkert at bryde et løfte
-[@Frey2005, s. 31].
+[@Darwall2005, s. 31].
 
 "[The doctrine of double effect]{lang=en}",
 som holdes af nogle deontologer,
 siger, at der er en moralsk forskel på at forårsage skade
 som en utilsigtet bivirkning af en handling
 og på intentionelt at forsage skade enten som mål eller som middel
-[@Frey2005, s. 31].
+[@Darwall2005, s. 31].
 Et eksempel, der gives, er,
 at under krig ville en handling,
 der utilsigtet fører til civile dødsfald,
 ikke være lige så moralsk forkert
 som én, der bevidst slår civile ihjel,
 selv hvis det førte til en sejr over et undertrykkende regime
-[@Frey2005, s. 31].
+[@Darwall2005, s. 31].
 Mange deontologer – særligt intuitionister – forsvarer også forskellen
 på at ’gøre’ og at ’tillade’,
 som illustreres af det berømte trolley-problem,
@@ -46,4 +46,4 @@ Her kan det synes intuitivt,
 at der er en moralsk forskel på at forsage skade selv
 (styre vognen mod den ene person)
 fremfor at lade det ske (lade vognen selv køre ind i gruppen)
-[@Frey2005, s. 31].
+[@Darwall2005, s. 31].