aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-12-09 13:55:22 +0100
committerIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-12-09 13:55:22 +0100
commit03ee4311660f5f9b295e9cfc83de50ac5c5c1394 (patch)
tree5271594fa4d59cfeb11119d274a3b82ca1271fd5
parent5f6dad07ae551debbe5ca5f847d857f4a488dc11 (diff)
more writing
-rw-r--r--overview-classical-ethics.md45
1 files changed, 43 insertions, 2 deletions
diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md
index 0d2a70d..83cd811 100644
--- a/overview-classical-ethics.md
+++ b/overview-classical-ethics.md
@@ -16,10 +16,51 @@ dens regler skaber.
## Kontraktteori
+Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi,
+og kan også kaldes proceduralistiske,
+da de tager udgangspunkt det meta-etiske standpunkt,
+at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale -
+ikke substans eller konsekvenser.
+Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk,
+at moral grundes i specifikke aftaler.
+De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper
+fra oftest hypotetiske situationer,
+hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale.
+
Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarisme,
eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme,
-eksemplificeret ved Rousseau.
+eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau.
+
+Kontraktarisme karakteriseres ved,
+at de moralske principper,
+som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør,
+er baseret på egen-interessen hos den enkelte.
+Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
+i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005].
+
+### Kontraktarisme
+
+Hobbes begynder sin formulering af kontraktarisme ved at forestille sig
+et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
+Hver person ser det sådan,
+at de må gore som de vil,
+da det de vil må være det gode.
+Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser,
+er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
+hvis alle kun følger deres egen fornuft.
+Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle,
+da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting,
+og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv
+og deres tanker på nært hold,
+og andre på fjernt hold.
+Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver,
+kaldes et "*collective action problem*" [@Darwall2005].
+
+Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma.
+
+(FIXME: beskrivelse af fangernes dilemma her på baggrund af [@Darwall2005, s. 22])
+
+
-SKRIV HERFRA...