From 03ee4311660f5f9b295e9cfc83de50ac5c5c1394 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Ian Valentin Christensen Date: Tue, 9 Dec 2025 13:55:22 +0100 Subject: more writing --- overview-classical-ethics.md | 45 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++-- 1 file changed, 43 insertions(+), 2 deletions(-) diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md index 0d2a70d..83cd811 100644 --- a/overview-classical-ethics.md +++ b/overview-classical-ethics.md @@ -16,10 +16,51 @@ dens regler skaber. ## Kontraktteori +Samfundskontrakt-teorier hører under normativ politisk filosofi, +og kan også kaldes proceduralistiske, +da de tager udgangspunkt det meta-etiske standpunkt, +at moralsk gyldighed opstår ud af en proces - i form af en aftale - +ikke substans eller konsekvenser. +Få tilhængere af disse teorier mener rent faktisk, +at moral grundes i specifikke aftaler. +De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper +fra oftest hypotetiske situationer, +hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale. + Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarisme, eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme, -eksemplificeret ved Rousseau. +eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau. + +Kontraktarisme karakteriseres ved, +at de moralske principper, +som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør, +er baseret på egen-interessen hos den enkelte. +Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper +i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005]. + +### Kontraktarisme + +Hobbes begynder sin formulering af kontraktarisme ved at forestille sig +et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. +Hver person ser det sådan, +at de må gore som de vil, +da det de vil må være det gode. +Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening at tilstræbe sine interesser, +er det ikke nødvendigvis bedst for alle, +hvis alle kun følger deres egen fornuft. +Hobbes konkluderer at det ville resultere i en alles krig mod alle, +da forskellige mennesker ofte vil have de samme ting, +og hver især føler sig mest berettet til det da de ser dem selv +og deres tanker på nært hold, +og andre på fjernt hold. +Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse fører til et værre udbytte for hver, +kaldes et "*collective action problem*" [@Darwall2005]. + +Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel kendt som fangernes dilemma. + +(FIXME: beskrivelse af fangernes dilemma her på baggrund af [@Darwall2005, s. 22]) + + -SKRIV HERFRA... -- cgit v1.2.3