diff options
Diffstat (limited to 'waste')
-rw-r--r-- | waste/dimensioner.md | 6 | ||||
-rw-r--r-- | waste/framing.md | 2 | ||||
-rw-r--r-- | waste/index.qmd | 56 | ||||
-rw-r--r-- | waste/konceptualisering.md | 17 | ||||
-rw-r--r-- | waste/kravspecifikationer.md | 18 |
5 files changed, 49 insertions, 50 deletions
diff --git a/waste/dimensioner.md b/waste/dimensioner.md index 929794e..a94c791 100644 --- a/waste/dimensioner.md +++ b/waste/dimensioner.md @@ -113,13 +113,13 @@ Samtidig findes konceptet om rettidighed, som vedrører stadiet i affaldscyklussen, hvor affaldet behandles. Jo før, affald behandles, jo bedre. -Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", +Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi, vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald. Omvendt hvis man betragter affald som "garbage", altså noget, som er fuldstændig ubrugeligt, vil man være tilbøjelig til at give op -eller helt undgå at producere skrald. +eller helt undgå at producere skrald. ## Forbrugsmønster @@ -156,4 +156,4 @@ løsningen vedrører. Det opstillede skema er i virkeligheden ganske rigidt og udynamisk. -Den
\ No newline at end of file +Den diff --git a/waste/framing.md b/waste/framing.md index 2d26f33..f9a587c 100644 --- a/waste/framing.md +++ b/waste/framing.md @@ -108,7 +108,7 @@ i forhold til afbærndt materiale. ### 4) Netværk <!-- -Du skal identificere og beskrive de relevante netværk +Du skal identificere og beskrive de relevante netværk som problemet er indlejret i. Relevante netværk kan være f.eks. de naturlige/materielle/geografiske netværk, diff --git a/waste/index.qmd b/waste/index.qmd index ffd4fd0..3383456 100644 --- a/waste/index.qmd +++ b/waste/index.qmd @@ -16,7 +16,7 @@ Kære BL. Her er vores indlæg i jeres konkurrence -- et koncept der kan være med til at forbedre affaldssortering -i de Danske boligforeninger. +i de Danske boligforeninger. Sortering af affald er ikke blot kompliceret, men ligefrem komplekst: @@ -91,12 +91,12 @@ at der findes en eller anden relation mellem hver aktør. Det problem, som vi identificerer, er den manglende dimensionalitet, -som er i denne slags visualiseringer. +som er i denne slags visualiseringer. Uden at vide, hvilke dimensioner, der kan justeres på, er der blinde vinkler i, hvad den studerende kan påvirke. Den flade ontologi giver for eksempel ikke mulighed for at konceptualisere betydningen af beboernes syn på affald, -for deres ønsker til en mere bæredygtig genbrug. +for deres ønsker til en mere bæredygtig genbrug. # Transparens om affaldskredsløbet @@ -125,7 +125,7 @@ Vi ser altså, hvordan manglende transparens i affaldskredsløbet kan virke misvisende for systembyggeren -- for ikke at tale om den enkelte forbruger -- delvis på baggrund af, at der ikke er en fælles forståelse af, -hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning. +hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning. En potentiel måde at evaluere succesen af løsningen er en stigning i systembyggernes motivation til @@ -136,7 +136,7 @@ da transparens hænger direkte sammen med hver aktørs tilslutning til helheden. Implementeres løsningen i konteksten af en uddannelse, er det også et kriterie at de studerende føler sig bedre tilpas -i deres læringsproces, og at læringsudbyttet øges. +i deres læringsproces, og at læringsudbyttet øges. Problemet er indlejret i konkurrencens forhold til deltagerne. Vi har altså på den ene side en gruppering af organisatorer @@ -164,7 +164,7 @@ værdiløst og ubrugeligt, vil de på den ene side være mere ligeglad med sortering da de ikke ser værdien, mens de på den anden side vil være større modstandere -af stigningen i mængden af affald, som produceres. +af stigningen i mængden af affald, som produceres. Her berører beboerens syn på affald altså dimenionerne sorteringsgrad og skraldemængde. En fremtidig konkurrence med skærpede krav @@ -223,42 +223,42 @@ kan også identificeres en flerdimensionel skala på det personlige plan, som vedrører hver enkelte individs syn på affald. -Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", +Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi, vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald. Omvendt hvis man betragter affald som "garbage", altså noget, som er fuldstændig ubrugeligt, vil man være tilbøjelig til at give op -eller helt undgå at producere skrald. +eller helt undgå at producere skrald. Affaldssyn og rettidighed er to sammenflettede dimensioner, -som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb. +som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb. # Udtænkningen og vurderingen af en ny designproces På baggrund af problemanalysen opstiller vi 7 krav til en konkurrence, som ses opstillet på @tbl-krav. -Kravene skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. -Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger i centrum, -fokuserer kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. -Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, -og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. +Kravene skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. +Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger i centrum, +fokuserer kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. +Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, +og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. Andre er negative og stiller dermed krav til, -at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. -Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, +at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. +Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt. -I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen, +I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen, kan et morfologiskema som set på @tbl-morfologi, -skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer, -der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. -Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, +skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer, +der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. +Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, men forsøger at være så bred som muligt. -På den ene side er det en fordel, -da det tillader kreativitet. -Men på den anden side kan det være en ulempe, +På den ene side er det en fordel, +da det tillader kreativitet. +Men på den anden side kan det være en ulempe, da nogle af projekterne kan have en tendens -til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. +til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren. Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt, @@ -287,16 +287,16 @@ og servere de forskellige variable, der kan skrues på, fra udgangspunktet. En mulighed er da, at den hypotetiske fremtidige konkurrence vælger et par af dimensionerne at tage udgangspunkt i, -for at klare noget af uvisheden op og gøre *startskuddet* -en mere fokuseret, nuanceret proces, +for at klare noget af uvisheden op og gøre *startskuddet* +en mere fokuseret, nuanceret proces, som tager udgangspunkt i en fælles virkelighed. Udvælgelsen af, hvilke dimensioner, der skal danne fælles grundlag, -kan da varieres på baggrund af formålet med konkurrencen. +kan da varieres på baggrund af formålet med konkurrencen. Er formålet læring, og de studerende ideelt selv skal udforske feltet, kunne det være gavnligt at fremhæve rettidighed som fundament og derefter lade de studerende udforske, -hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt. +hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt. # Referenceliste {.appendix} diff --git a/waste/konceptualisering.md b/waste/konceptualisering.md index 3e809fd..365f0d5 100644 --- a/waste/konceptualisering.md +++ b/waste/konceptualisering.md @@ -1,13 +1,13 @@ -Morfologiskemaet viser forskellige typer af konkurrencer, -der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. -Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, +Morfologiskemaet viser forskellige typer af konkurrencer, +der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. +Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, men forsøger at være så bred som muligt. -På den ene side er det en fordel, -da det tillader kreativitet. -Men på den anden side kan det være en ulempe, +På den ene side er det en fordel, +da det tillader kreativitet. +Men på den anden side kan det være en ulempe, da nogle af projekterne kan have en tendens -til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. -Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, +til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. +Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen, vil derfor ikke kunne udelukkes. Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs @@ -27,4 +27,3 @@ at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi. | Økonomiske krav | - | - | Max. 120% af status quo | | Etiske krav | - | Privatlivssikring | - | | Lokation | Campus | Campus | Messehal | - diff --git a/waste/kravspecifikationer.md b/waste/kravspecifikationer.md index 5da878c..5c83e27 100644 --- a/waste/kravspecifikationer.md +++ b/waste/kravspecifikationer.md @@ -1,11 +1,11 @@ -På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende seks krav til en konkurrence, -som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. -Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, -fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. -Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, -og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. -Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. -Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, +På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende seks krav til en konkurrence, +som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. +Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, +fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. +Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, +og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. +Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. +Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt. Motivation @@ -25,4 +25,4 @@ Relevans(?) | Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere | | | Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable | | Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere | | -| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | |
\ No newline at end of file +| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | | |