aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/waste/index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'waste/index.qmd')
-rw-r--r--waste/index.qmd56
1 files changed, 28 insertions, 28 deletions
diff --git a/waste/index.qmd b/waste/index.qmd
index ffd4fd0..3383456 100644
--- a/waste/index.qmd
+++ b/waste/index.qmd
@@ -16,7 +16,7 @@ Kære BL.
Her er vores indlæg i jeres konkurrence --
et koncept der kan være med til at forbedre affaldssortering
-i de Danske boligforeninger.
+i de Danske boligforeninger.
Sortering af affald er ikke blot kompliceret,
men ligefrem komplekst:
@@ -91,12 +91,12 @@ at der findes en eller anden relation mellem hver aktør.
Det problem, som vi identificerer,
er den manglende dimensionalitet,
-som er i denne slags visualiseringer.
+som er i denne slags visualiseringer.
Uden at vide, hvilke dimensioner, der kan justeres på,
er der blinde vinkler i, hvad den studerende kan påvirke.
Den flade ontologi giver for eksempel ikke mulighed for
at konceptualisere betydningen af beboernes syn på affald,
-for deres ønsker til en mere bæredygtig genbrug.
+for deres ønsker til en mere bæredygtig genbrug.
# Transparens om affaldskredsløbet
@@ -125,7 +125,7 @@ Vi ser altså, hvordan manglende transparens i affaldskredsløbet
kan virke misvisende for systembyggeren --
for ikke at tale om den enkelte forbruger --
delvis på baggrund af, at der ikke er en fælles forståelse af,
-hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning.
+hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning.
En potentiel måde at evaluere succesen af løsningen
er en stigning i systembyggernes motivation til
@@ -136,7 +136,7 @@ da transparens hænger direkte sammen med hver aktørs tilslutning til helheden.
Implementeres løsningen i konteksten af en uddannelse,
er det også et kriterie at de studerende føler sig bedre tilpas
-i deres læringsproces, og at læringsudbyttet øges.
+i deres læringsproces, og at læringsudbyttet øges.
Problemet er indlejret i konkurrencens forhold til deltagerne.
Vi har altså på den ene side en gruppering af organisatorer
@@ -164,7 +164,7 @@ værdiløst og ubrugeligt,
vil de på den ene side være mere ligeglad med sortering
da de ikke ser værdien,
mens de på den anden side vil være større modstandere
-af stigningen i mængden af affald, som produceres.
+af stigningen i mængden af affald, som produceres.
Her berører beboerens syn på affald altså dimenionerne
sorteringsgrad og skraldemængde.
En fremtidig konkurrence med skærpede krav
@@ -223,42 +223,42 @@ kan også identificeres en flerdimensionel skala
på det personlige plan,
som vedrører hver enkelte individs syn på affald.
-Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse",
+Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse",
altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi,
vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald.
Omvendt hvis man betragter affald som "garbage",
altså noget, som er fuldstændig ubrugeligt,
vil man være tilbøjelig til at give op
-eller helt undgå at producere skrald.
+eller helt undgå at producere skrald.
Affaldssyn og rettidighed er to sammenflettede dimensioner,
-som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb.
+som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb.
# Udtænkningen og vurderingen af en ny designproces
På baggrund af problemanalysen opstiller vi 7 krav til en konkurrence,
som ses opstillet på @tbl-krav.
-Kravene skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet.
-Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger i centrum,
-fokuserer kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen.
-Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer,
-og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen.
+Kravene skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet.
+Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger i centrum,
+fokuserer kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen.
+Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer,
+og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen.
Andre er negative og stiller dermed krav til,
-at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter.
-Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt,
+at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter.
+Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt,
og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt.
-I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen,
+I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen,
kan et morfologiskema som set på @tbl-morfologi,
-skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer,
-der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet.
-Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav,
+skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer,
+der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet.
+Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav,
men forsøger at være så bred som muligt.
-På den ene side er det en fordel,
-da det tillader kreativitet.
-Men på den anden side kan det være en ulempe,
+På den ene side er det en fordel,
+da det tillader kreativitet.
+Men på den anden side kan det være en ulempe,
da nogle af projekterne kan have en tendens
-til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet.
+til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet.
Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs
og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren.
Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt,
@@ -287,16 +287,16 @@ og servere de forskellige variable, der kan skrues på, fra udgangspunktet.
En mulighed er da, at den hypotetiske fremtidige konkurrence
vælger et par af dimensionerne at tage udgangspunkt i,
-for at klare noget af uvisheden op og gøre *startskuddet*
-en mere fokuseret, nuanceret proces,
+for at klare noget af uvisheden op og gøre *startskuddet*
+en mere fokuseret, nuanceret proces,
som tager udgangspunkt i en fælles virkelighed.
Udvælgelsen af, hvilke dimensioner, der skal danne fælles grundlag,
-kan da varieres på baggrund af formålet med konkurrencen.
+kan da varieres på baggrund af formålet med konkurrencen.
Er formålet læring, og de studerende ideelt selv skal udforske feltet,
kunne det være gavnligt at fremhæve rettidighed som fundament
og derefter lade de studerende udforske,
-hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt.
+hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt.
# Referenceliste {.appendix}