more content on Scholia

2 files changed, 124 insertions, 7 deletions

diff --git a/worlding/_scholia.qmd b/worlding/_scholia.qmd
index 3eba1ad..e67badc 100644
--- a/worlding/_scholia.qmd
+++ b/worlding/_scholia.qmd
@@ -1,12 +1,17 @@
 # Scholia
 
-Scholia er en akademisk database
-med bibliografiske oplysninger om videnskabelig litteratur,
-forskere, begreber m.m.
-
-I anvendelse er Scholia et forskningsprofileringssystem
-beslægtet med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal
+Scholia er et forskningsprofileringssystem
+i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal
 [@Rasberry_2019].
+En søgerutine giver adgang til opslag
+på aktører, begreber og værker
+i en database over bibliografiske informationer
+om videnskabelig litteratur og udgivelser,
+og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden
+relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.)
+som en samling af lister, grafer og diagrammer.
+
+## Umiddelbar brug
 
 Brugerfladen er en online, web-baseret service,
 hvor de bibliografiske informationer præsenteres
@@ -14,3 +19,111 @@ som
 Den præsenterede viden
 
 udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata.
+
+## Deltagende brug
+
+## Konstruktion
+
+Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer
+op imod den uafhængige vidensbase Wikidata.
+som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL
+i den uafhængige vidensbase Wikidata.
+Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler
+udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.
+
+Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet,
+og hver gang indholdet ændres,
+sendes den (måske uafsluttede) tekststreng
+som forespørgsel til wikidata.
+Wikidata returnerer en liste over de indlæg,
+hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter,
+sorteret efter klassificering af de fundne indlæg.
+Scholia viser denne liste
+som genvej til afslutning af indtastning.
+
+Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt
+uden brug af genveje,
+sendes den afsluttede tekststreng
+som forespørgsel til wikidata.
+Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg,
+som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside,
+hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret.
+
+Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes
+ved at vælge en genvej,
+eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden,
+sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata.
+Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget,
+som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside,
+udfra om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m.
+Svarsiden udløser,
+efterhånden som det pågældende område på websiden dannes,
+forespørgsler til Wikidata
+i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget.
+Eksempelvis for værker,
+hvilke væsentlige begreber de berører,
+og andre begreber de er nært beslægtede med.
+Eller for personer,
+hvornår de har forfattet,
+sammen med hvilke medforfattere,
+og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet.
+
+Alle forespørgsler til wikidata
+følger en proprietær maskin-brugerflade,
+som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI.
+Forespørgsler med vidensgrafer
+følger det åbent standardiserede sprog SPARQL.
+
+FIXME: Måske noget om Wikidata internt,
+om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.
+
+## Adgang og rettigheder
+
+Offentlig adgang til simpel brug.
+
+Åben, inkluderende adgang
+til både deltagende brug og videreudvikling.
+
+Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed,
+at al brug er friholdt for monetære transaktioner,
+styreform indenfor organisationen,
+og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk
+(kun gennem anonyme donationer?
+hvis mere etablerede koalitioner,
+hvem har så større magt og kan præge den indre styring?),
+
+## Kultur
+
+Aktører med interesse i socialt engagerende platforme
+(Wikimedia).
+
+Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data
+(udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner).
+
+Aktører med interesse i *humant* rationaliseret information
+som træningsinput til generativ kunstig intelligens,
+eksempelvis IBM,
+hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferucci_2010 vandt i Jeopardy
+takket være *vidensgrafer* over leksikon-indlæg,
+dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier,
+bl.a. Wikipedia.
+Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation,
+som en wiki-drevet vidensbase.
+
+FIXME: måske flytte historiske detaljer
+om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson
+op som baggrundsmateriale.
+
+## Svagheder og bivirkninger
+
+Konstruktionen og adgangen til Scholia
+skaber udfordringer for validering af vidensrationaler.
+
+De inkluderende principper for adgang til deltagende brug
+komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden.
+Der er transparens om både inddragede informationer
+identiteter for aktører i vidensrationaliseringen,
+og historik for udviklingen af rationalet.
+Der er dog ingen definitiv *ansvarlig* agent
+for det samlede rationale -
+ingen overordnet forfatter eller redaktør.
diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd
index 135ddb6..91a2322 100644
--- a/worlding/_teori_og_metode.qmd
+++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd
@@ -18,7 +18,11 @@ som perspektivering af vores udviklede model for læring.
 
 ## Teorier om teknologi
 
-Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom
+Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom.
+
+Teori om kvalitetsforskelle
+mellem viden skabt af eksperter og crowdsourced
+(Spaniol STS-forelæsning - formodentligt de Juvenal).
 
 Teori om styrker ved transparens i kode og data