From 728b59b8d8685f4c2ae03630e0b0072456a3fdd9 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Sat, 11 May 2024 11:42:17 +0200 Subject: more content on Scholia --- worlding/_scholia.qmd | 125 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++-- worlding/_teori_og_metode.qmd | 6 +- 2 files changed, 124 insertions(+), 7 deletions(-) (limited to 'worlding') diff --git a/worlding/_scholia.qmd b/worlding/_scholia.qmd index 3eba1ad..e67badc 100644 --- a/worlding/_scholia.qmd +++ b/worlding/_scholia.qmd @@ -1,12 +1,17 @@ # Scholia -Scholia er en akademisk database -med bibliografiske oplysninger om videnskabelig litteratur, -forskere, begreber m.m. - -I anvendelse er Scholia et forskningsprofileringssystem -beslægtet med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal +Scholia er et forskningsprofileringssystem +i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal [@Rasberry_2019]. +En søgerutine giver adgang til opslag +på aktører, begreber og værker +i en database over bibliografiske informationer +om videnskabelig litteratur og udgivelser, +og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden +relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.) +som en samling af lister, grafer og diagrammer. + +## Umiddelbar brug Brugerfladen er en online, web-baseret service, hvor de bibliografiske informationer præsenteres @@ -14,3 +19,111 @@ som Den præsenterede viden udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata. + +## Deltagende brug + +## Konstruktion + +Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer +op imod den uafhængige vidensbase Wikidata. +som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL +i den uafhængige vidensbase Wikidata. +Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler +udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database. + +Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet, +og hver gang indholdet ændres, +sendes den (måske uafsluttede) tekststreng +som forespørgsel til wikidata. +Wikidata returnerer en liste over de indlæg, +hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter, +sorteret efter klassificering af de fundne indlæg. +Scholia viser denne liste +som genvej til afslutning af indtastning. + +Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt +uden brug af genveje, +sendes den afsluttede tekststreng +som forespørgsel til wikidata. +Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg, +som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside, +hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret. + +Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes +ved at vælge en genvej, +eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden, +sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata. +Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget, +som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside, +udfra om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m. +Svarsiden udløser, +efterhånden som det pågældende område på websiden dannes, +forespørgsler til Wikidata +i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget. +Eksempelvis for værker, +hvilke væsentlige begreber de berører, +og andre begreber de er nært beslægtede med. +Eller for personer, +hvornår de har forfattet, +sammen med hvilke medforfattere, +og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet. + +Alle forespørgsler til wikidata +følger en proprietær maskin-brugerflade, +som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI. +Forespørgsler med vidensgrafer +følger det åbent standardiserede sprog SPARQL. + +FIXME: Måske noget om Wikidata internt, +om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database. + +## Adgang og rettigheder + +Offentlig adgang til simpel brug. + +Åben, inkluderende adgang +til både deltagende brug og videreudvikling. + +Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed, +at al brug er friholdt for monetære transaktioner, +styreform indenfor organisationen, +og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk +(kun gennem anonyme donationer? +hvis mere etablerede koalitioner, +hvem har så større magt og kan præge den indre styring?), + +## Kultur + +Aktører med interesse i socialt engagerende platforme +(Wikimedia). + +Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data +(udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner). + +Aktører med interesse i *humant* rationaliseret information +som træningsinput til generativ kunstig intelligens, +eksempelvis IBM, +hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferucci_2010 vandt i Jeopardy +takket være *vidensgrafer* over leksikon-indlæg, +dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier, +bl.a. Wikipedia. +Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation, +som en wiki-drevet vidensbase. + +FIXME: måske flytte historiske detaljer +om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson +op som baggrundsmateriale. + +## Svagheder og bivirkninger + +Konstruktionen og adgangen til Scholia +skaber udfordringer for validering af vidensrationaler. + +De inkluderende principper for adgang til deltagende brug +komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden. +Der er transparens om både inddragede informationer +identiteter for aktører i vidensrationaliseringen, +og historik for udviklingen af rationalet. +Der er dog ingen definitiv *ansvarlig* agent +for det samlede rationale - +ingen overordnet forfatter eller redaktør. diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd index 135ddb6..91a2322 100644 --- a/worlding/_teori_og_metode.qmd +++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd @@ -18,7 +18,11 @@ som perspektivering af vores udviklede model for læring. ## Teorier om teknologi -Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom +Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom. + +Teori om kvalitetsforskelle +mellem viden skabt af eksperter og crowdsourced +(Spaniol STS-forelæsning - formodentligt de Juvenal). Teori om styrker ved transparens i kode og data -- cgit v1.2.3