Problemfelt og problemformulering
"Hvis du tager slik med i skole, skal du dele med hele klassen."
(dansk talemåde, kilde ukendt)
Open Source Software er en central innovationsfaktor
i videnssamfundet
[@Petralia2025; @Wang2023].
Definerende for Open Source Software,
og også beslægtede begreber som Open Data, Open Access, Open Science m.fl.,
er en særlig licensering,
som modvirker væsentlige dele af intellektuel ejendomsret,
som implicit gælder for kreative produkter i OECD-lande.
Hvor kreative produkter som hovedregel har "alle rettigheder forbeholdt",
er Open Source produkter altså kendetegnet
ved at have "få rettigheder forbeholdt".
Nogle Open Source projekter anvender en mere radikal licensering,
som udover at modvirke intellektuel ejendomsret desuden kræver,
at deling af evt. afledte værker skal licenseres under samme vilkår.
Nogle Open Source produkter har altså "få rettigheder forbeholdt,
og krav om rettighedreduktion også ved kollaborativ videre innovation".
Denne juridiske teknik til deling under samme vilkår kaldes "copyleft"
[@Chopra2008, s. 14; @Vetter2008, s. 281; @Sen2008, s. 212; @Sen2011, s. 200].
Open Source produkter udviklet gennem kollaborative kreative arbejdsprocesser,
er ifølge @Benkler2006 omfattet af begrebet fælled-baseret peer-produktion
(commons-based peer production),
som er centrale i to teorier for samfundssystemer,
dels videnssocialisme (knowledge socialims) i @Peters2015 og @Peters2020book,
og dels radikalt demokrati (radical democracy) i @Frega2019, s. 324
og pragmatisk demokrati i Frega2019, kap. 9-10.
Det, at arbejdsprocesser er kollaborative, kan være motiveret
af copyleft i tidligere kreative iterationer,
men det fremgår ikke prominent,
hvorvidt copyleft-anvendelse er normativt for disse teorier --
altså hvorvidt intentionel reciprocitet i den kollektive proces
har relevans indenfor hhv. videnssocialisme og radikal demokrati.
Denne tekst søger at besvare,
gennem en argumentationsanalyse af de to teorier
overfor begrebets potentielt normative kvaliteter:
Bør copyleft normativt inddrages
ved fælled-baseret peer-produktion?
Disposition
- Redegørelse for copyleft
[@Chopra2008]
- Redegørelse for fælled-baseret peer-produktion
[@Benkler2006]
- Begrebsanalyse af fælled-baseret peer-produktion
som det anvendes i teorierne om pramatisk demokrati
[@Frega2019, s. 320, 349-355]
og videnssocialisme
[@Peters2015; @Peters2020book]
- Diskussion:
Hvordan kan copyleft
(dvs. krav indlejret i kilder om reciprocitet af kollektivitet)
normativt påvirke fælled-baseret peer-produktion?
- Konklusion
Arbejdsspørgsmål
- Hvad er normativt fælles og forskelligt ved lempelig og copyleft licensering?
- Hvordan kan copyleft beskrives som abstrakte positive friheder til noget
(dvs. ikke kontekstualiseret som negative friheder fra ejendomsret)?
- Hvordan præges kollektive processer af, om bidrag kræver reciprocitet?
Opgaver forud for næste vejledermøde
- Redegøre for begrebet copyleft,
og hvordan det er særegent i forhold til Open Source generelt
Måske inddrage dette diagram:
https://www.gnu.org/philosophy/categories.html
- Redegøre for begrebet fælled-baseret peer-produktion
- Kort redegøre for peer-produktion i teorien videnssocialisme
- Kort redegøre for peer-produktion i Fregas brede demokratisyn
- Diskutere arbejdsspørgsmål
Svagheder
Måske for omfattende at undersøge overfor to store teorier.
I så fald kan vi reducere til kun at forholde os til een af dem.
Noter
Måske inddrage @Homscheid2020chap7,
om værdisætning af software-udvikleres sociale kapital;
eller andre dele af @Homscheid2020book,
om samme emne mere bredt.
Måske inddrage @Douglas2010,
om hvorvidt ejendomsret for software etisk set er et socialt problem.
Måske inddrage @Astola2021,
om anskuelse af kreativitet som en kollektiv dyd.
Måske inddrage @Birkinbine2020, kapitel 2.2,
om kritiske teorier af digitale fælleder
(som inddrager og perspektiverer @Benkler2006);
og/eller kapitel 5,
om empirisk date for anti-inkorporations-motiveret brug af copyleft.
Måske inddrage @Boyle2003,
som på s. 46 postulerer,
at både teksten selv og Benkler vil argumentere,
at på global skala vil distribueret produktion opstå,
uanset (moralsk eller anden) personlig motivation.
