@Peters2015 beskriver,
hvordan internettet kan bane vej for "kreativt arbejde"
som en funktion af kollektiv intelligens.
Kreativt arbejde er i dag indfanget i "a digital envelope"
[@Peters2015, kap. 4].
Artiklen udforsker ideen om kreativt arbejde
som en funktion af "kollektiv intelligens",
som opstår gennem internettet.
Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier"
men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet,
der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling.
Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft
rettere end blot kunstnerisk udtryk
inden for online peer-baserede rammer
[@Peters2015, kap. 4].
Peters og Reveley fastslår,
at for at omvælte kapitalismen
må alternative produktionsmåder først være til stede i samfundet,
samt at politisk vilje også må være til stede,
for at disse produktionsmåder kan opretholdes og sprede sig.
Teksten argumenterer for det første for,
at nye sociale produktionsmåder findes i dag,
og at internettet samtidig har værktøjer i sig
til politisk mobilisering
og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder.
Dette gør teksten ved at lave en syntese af to perspektiver:
den ene, der fokuserer på,
hvordan kollektiv intelligens udnyttes i kognitivkapitalismen,
og den anden, der fokuserer på,
hvordan kollektiv intelligens har evner
større end summen af dets dele.
Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer
Det er en igangværende debat i feltet,
om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo
eller blot vil blive absorberet af den
[@Peters2015, kap. 5].
Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse
til fri software-bevægelsen i 1980'erne
og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde.
Social teoretiker Jeremy Rifkin daterer peer-produktion
tilbage til lige efter feudalismens fald,
men mener at internettet har bragt det "ud af skyggerne"
[@Peters2015, kap. 6].
Men for at være et alternativ
til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering
kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [kap. 6] ikke formodes
at udveje markets-baseret hierarkisk produktion
uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
Økonomisk perspektiv på kreativt arbejde
Peters og Reveley trækker på økonomen Yann Moulier-Boutang,
der beskriver en transition
fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme.
Her er der sket et skift fra kvantificerbare arbejdstimer
over til immaterielt, kreativt og mindre kvantificerbart arbejde
som den centrale værdiskabende faktor,
hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource.
Kort sagt:
"The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism,
in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity'
expressed in digital network"
[@Peters2015, kap. 7].
Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion
af kollektiv intelligens, som er den ressource,
kapitalismen i dag prioriterer højest.
For Peters og Reveley er det essentielt
at forstå kreativt arbejde som en funktion af kollektiv intelligens
muliggjort af internettet,
og at under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet
af profitsøgende virksomheder.
Man kan altså sige, at den kollektive intelligens bliver udnyttet
i dette system.
På den anden side kan kreativt arbejde
i form af peer-produktion
ses som en mulig frigørelse fra denne struktur
[@Peters2015, kap. 7-8].
For at komme dette nærmere
må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang
og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt,
da de tilmed mener, at den kollektive intelligens
udtrykt via internettet
har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af;
det er et selvorganiserende problemløsende organ.
Her trækker de på systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori.
Kreativt arbejde som kollektiv intelligens
Inspireret af kybernetikeren Francis Heylighen
beskriver @Peters2015 [kap. 9], at kollektiv intelligens skal forstås
som bestående af ikke kun mennesker men også computere,
og har derfor ikke-menneskelige egenskaber.
Hermed bliver kreativitet og kreativt arbejde
ikke et produkt af individuelle mennesker
men af den kollektive intelligens,
hvor menneskelig kreativitet smelter sammen med computer-kreativitet.
Som effekt af denne sammensmeltning
får den kollektive intelligens højnede problemløsningsevner.
En af mekanismerne, der tillader dette,
er sammenlægningen af resultater fra individuelle bidrag,
der opbevares i en fælles hukommelse.
Wikipedia gives som eksempel,
hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag
og redigere hinandens,
hvilket skaber en spontant koordineret produktion,
der kan give rigere og mere komplekse produkter
end centraliserede hierarkiske produktioner.
Denne mekanisme kaldes stigmergy
[@Peters2015, kap. 10].
Ideen om stigmergy kan også beskrive den kollektive intelligens' potentiale
til at sammenlægge og koordinere millioner af menneskers udspredte ønsker
til kollektiv politisk vilje,
hvor der kan skabes konsensus (consensualization) samt social mobilisering --
særligt gennem sociale medier, der forstås som en netværksklynge
af sociale mediehjemmesider på tværs af internettet.
En sådan konsensus bør ikke antages at kunne blive til en ensartet fællesvilje
men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer,
og den er en forudsætning for overgangen
fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder
[@Peters2015, kap. 11].
Peters og Reveley noterer dog,
at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet,
da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder,
og at "in the act of maximizing profits social media firms block --
albeit indirectly and unintentionally --
the transformation of collective intelligence into a political will
that seeks to transform existing economic arrangements"
[@Peters2015, kap. 12].
Dette er en virkning af, at stigmergy-mekanismen findes
på niveauet af hjemmesidernes kodning,
og at kodningens design hos disse sider er guidet af kommercielle hensyn
[@Peters2015, kap. 12].
Sociale mediers overvågende egenskaber, dataindsamling
og målrettede annoncer solgt for profit
skaber en "social medie-habitus",
hvor brugere konformere til konsumerisme,
og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet.
Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer
til at koordinere viljer
[@Peters2015, kap. 13].
En transition fra den kapitalistiske produktionsmåder kræver
skabelsen af en konsensus om, hvilke muligheder og begrænsninger
folk kan handle inden for.
En konsensus som folk villigt skal acceptere og følge
[@Peters2015, kap. 14].
Som frembrydende fænomen er det næste skridt
for den kollektive intelligens
ifølge Peters og Reveley
at udvide sine online peer-aktiviteter til den virkelige verden.
Her kommer den kollektive intelligens' selvorganiserende natur til gode,
da koordination af viljer er en forudsætning
for koordination af handling og aktivitet.
Udviklingen af internettet og den kollektive intelligens kan opdeles
i tre stadier, der svarer til tre vigtige sociale informationsprocesser:
kognition, kommunikation og kooperation.
Hypertekst i den tidlige udgave af internettet øgede kognition,
og senere kom sociale medier, der øgede kommunikation.
For også at øge kooperation
kunne den næste udvikling af internettet muliggøre
koordinationen af peer-produktion
gennem en vis form for centraliseret koordinering.
Dette ville være nødvendigt,
da ingen centralisering overhovedet ville betyde,
at produktionen er anarkistisk i stedet for social
[@Peters2015, kap. 14].
Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet",
som et muligt koordinationsværktøj
for peer-produktion og social økonomi,
men der findes mange "possible outcome[s] of creative labour
as a form of self-organizing collective intelligence
emergent from the internet,
which supplies the tools by which to overcome
the limitations of market-based socio-economic ordering"
[@Peters2015, kap. 15].
Kunne copyleft være et af dem?
|
