diff options
Diffstat (limited to 'overview-peer-prod-socialism.md')
| -rw-r--r-- | overview-peer-prod-socialism.md | 180 |
1 files changed, 171 insertions, 9 deletions
diff --git a/overview-peer-prod-socialism.md b/overview-peer-prod-socialism.md index 649d0c0..7fa84d7 100644 --- a/overview-peer-prod-socialism.md +++ b/overview-peer-prod-socialism.md @@ -1,18 +1,180 @@ -@Peters2015 beskriver i artiklen Noosphere rising: Internet-based collective intelligence, creative labour, and social production, hvordan internettet kan bane vej for 'kreativt arbejde' som en funktion af kollektiv intelligens. Kreativt arbejde forstås her som socialt arbejde med immateriel produktion, som har potentialet til at afsætte et skift fra den kapitalistiske produktionsmåde til en social produktionsmåde. Hvis projektets to øvrige tekste argumenterer for, hvor vidt samfund bør tage en peer-production-orienteret tilgang til 'the commons', giver denne tekst os indsigt i, hvordan et sådant skift kan se ud. +@Peters2015 beskriver, +hvordan internettet kan bane vej for "kreativt arbejde" +som en funktion af kollektiv intelligens. + +Kreativt arbejde er i dag indfanget i "a digital envelope" +[@Peters2015, kap. 4]. +Artiklen udforsker ideen om kreativt arbejde +som en funktion af "kollektiv intelligens", +som opstår gennem internettet. +Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier" +men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet, +der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling. +Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft +rettere end blot kunstnerisk udtryk +inden for online peer-baserede rammer +[@Peters2015, kap. 4]. +Peters og Reveley fastslår, +at for at omvælte kapitalismen +må alternative produktionsmåder først være til stede i samfundet, +samt at politisk vilje også må være til stede, +for at disse produktionsmåder kan opretholdes og sprede sig. +Teksten argumenterer for det første for, +at nye sociale produktionsmåder findes i dag, +og at internettet samtidig har værktøjer i sig +til politisk mobilisering +og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder. +Dette gør teksten ved at lave en syntese af to perspektiver: +den ene, der fokuserer på, +hvordan kollektiv intelligens udnyttes i kognitivkapitalismen, +og den anden, der fokuserer på, +hvordan kollektiv intelligens har evner +større end summen af dets dele. ## Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer -Det er en igangværende debat i feltet, om peer-production reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo eller blot vil blive absorberet af den [@Peters2015]. Ifølge @Peters2015 har peer-production potentialet til at være et alternativ til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering, men det kan ikke formodes, at peer-production vil udveje markets-baseret hierarkisk produktion uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp. +Det er en igangværende debat i feltet, +om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo +eller blot vil blive absorberet af den +[@Peters2015, kap. 5]. +Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse +til fri software-bevægelsen i 1980'erne +og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde. +Social teoretiker Jeremy Rifkin daterer peer-produktion +tilbage til lige efter feudalismens fald, +men mener at internettet har bragt det "ud af skyggerne" +[@Peters2015, kap. 6]. +Men for at være et alternativ +til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering +kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [kap. 6] ikke formodes +at udveje markets-baseret hierarkisk produktion +uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp. -@Peters2015 trækker på Moulier Boutang, der beskriver en transition fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme. Her er der sket et skift fra materielle goder over til immaterielle kreative videns-goder som det centrale værdiskabende produkt, hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource. Immaterielt arbejde er kreativt arbejde og er: "a function of collective intelligence that stems from ‘the cooperative labour of human beings joined together in networks by means of computers" [@Peters2015]. Under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet af profitsøgende virksomheder, men peer-production kan ses som en mulig frigørelse fra denne struktur [@Peters2015]. -@Peters2015 mener dog til forskel fra Boutang, at den kollektive intelligens udtrykt via internettet har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af; det er et selvorganiserende problemløsende organ. +## Økonomisk perspektiv på kreativt arbejde -## Kollektiv intelligens +Peters og Reveley trækker på økonomen Yann Moulier-Boutang, +der beskriver en transition +fra industriel kapitalisme til kognitivkapitalisme. +Her er der sket et skift fra kvantificerbare arbejdstimer +over til immaterielt, kreativt og mindre kvantificerbart arbejde +som den centrale værdiskabende faktor, +hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource. +Kort sagt: +"The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism, +in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity' +expressed in digital network" +[@Peters2015, kap. 7]. +Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion +af kollektiv intelligens, som er den ressource, +kapitalismen i dag prioriterer højest. +For Peters og Reveley er det essentielt +at forstå kreativt arbejde som en funktion af kollektiv intelligens +muliggjort af internettet, +og at under kapitalismen bliver kreativt arbejde udvundet +af profitsøgende virksomheder. +Man kan altså sige, at den kollektive intelligens bliver udnyttet +i dette system. +På den anden side kan kreativt arbejde +i form af peer-produktion +ses som en mulig frigørelse fra denne struktur +[@Peters2015, kap. 7-8]. +For at komme dette nærmere +må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang +og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt, +da de tilmed mener, at den kollektive intelligens +udtrykt via internettet +har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af; +det er et selvorganiserende problemløsende organ. +Her trækker de på systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori. -Kollektiv intelligens skal forstås som bestående af ikke kun mennesker men også computere, og har derfor ikke-menneskelige egenskaber. Den kollektive intelligens har dermed højnede problemløsningsevner. En af mekanismerne, der tillader dette, er sammenlægningen af resultater, der opbevares i en fælles hukommelse [@Peters2015]. Wikipedia gives som eksempel, hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag og redigere hinandens, hvilket skaber en spontant koordineret produktion, der kan give rigere og mere komplekse produkter end centraliserede produktioner. Denne mekanisme kalder de stigmergy [@Peters2015]. +## Kreativt arbejde som kollektiv intelligens -Konceptionen om stigmergy kan også beskrive sociale mediers potentiale til at sammenlægge og koordinere millioner af mennesker viljer og ønsker og skabe konsensus (consensualization) samt social mobilisering [@Peters2015]. @Peters2015 noterer dog, at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet, da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder, og at "in the act of maximizing profits social media firms block – albeit indirectly and unintentionally – the transformation of collective intelligence into a political will that seeks to transform existing economic arrangements" [@Peters2015]. Sociale medier overvågende egenskaber, dataindsamling og målrettede annoncer solgt for profit skaber en 'social medie-habitus', hvor brugere konformere til konsumerisme, og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet. Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer til at koordinere viljer [@Peters2015]. +Inspireret af kybernetikeren Francis Heylighen +beskriver @Peters2015 [kap. 9], at kollektiv intelligens skal forstås +som bestående af ikke kun mennesker men også computere, +og har derfor ikke-menneskelige egenskaber. +Hermed bliver kreativitet og kreativt arbejde +ikke et produkt af individuelle mennesker +men af den kollektive intelligens, +hvor menneskelig kreativitet smelter sammen med computer-kreativitet. +Som effekt af denne sammensmeltning +får den kollektive intelligens højnede problemløsningsevner. +En af mekanismerne, der tillader dette, +er sammenlægningen af resultater fra individuelle bidrag, +der opbevares i en fælles hukommelse. +Wikipedia gives som eksempel, +hvor tusindvis af brugere verden over kan bidrage med indslag +og redigere hinandens, +hvilket skaber en spontant koordineret produktion, +der kan give rigere og mere komplekse produkter +end centraliserede hierarkiske produktioner. +Denne mekanisme kaldes stigmergy +[@Peters2015, kap. 10]. -For at koordinere peer-production på tværs af hele økonomien er det nødvendigt ikke bare at koordinere viljer, men også at koordinere aktivitet. For at overgå fra en kapitalistisk produktionsmåde til en social, må den kollektive intelligens altså udvides kooperation i den virkelige verden [@Peters2015]. +Ideen om stigmergy kan også beskrive den kollektive intelligens' potentiale +til at sammenlægge og koordinere millioner af menneskers udspredte ønsker +til kollektiv politisk vilje, +hvor der kan skabes konsensus (consensualization) samt social mobilisering -- +særligt gennem sociale medier, der forstås som en netværksklynge +af sociale mediehjemmesider på tværs af internettet. +En sådan konsensus bør ikke antages at kunne blive til en ensartet fællesvilje +men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer, +og den er en forudsætning for overgangen +fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder +[@Peters2015, kap. 11]. +Peters og Reveley noterer dog, +at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet, +da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder, +og at "in the act of maximizing profits social media firms block -- +albeit indirectly and unintentionally -- +the transformation of collective intelligence into a political will +that seeks to transform existing economic arrangements" +[@Peters2015, kap. 12]. +Dette er en virkning af, at stigmergy-mekanismen findes +på niveauet af hjemmesidernes kodning, +og at kodningens design hos disse sider er guidet af kommercielle hensyn +[@Peters2015, kap. 12]. +Sociale mediers overvågende egenskaber, dataindsamling +og målrettede annoncer solgt for profit +skaber en "social medie-habitus", +hvor brugere konformere til konsumerisme, +og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet. +Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer +til at koordinere viljer +[@Peters2015, kap. 13]. -[TODO: måske inddrage @Peters2019] +En transition fra den kapitalistiske produktionsmåder kræver +skabelsen af en konsensus om, hvilke muligheder og begrænsninger +folk kan handle inden for. +En konsensus som folk villigt skal acceptere og følge +[@Peters2015, kap. 14]. +Som frembrydende fænomen er det næste skridt +for den kollektive intelligens +ifølge Peters og Reveley +at udvide sine online peer-aktiviteter til den virkelige verden. +Her kommer den kollektive intelligens' selvorganiserende natur til gode, +da koordination af viljer er en forudsætning +for koordination af handling og aktivitet. +Udviklingen af internettet og den kollektive intelligens kan opdeles +i tre stadier, der svarer til tre vigtige sociale informationsprocesser: +kognition, kommunikation og kooperation. +Hypertekst i den tidlige udgave af internettet øgede kognition, +og senere kom sociale medier, der øgede kommunikation. +For også at øge kooperation +kunne den næste udvikling af internettet muliggøre +koordinationen af peer-produktion +gennem en vis form for centraliseret koordinering. +Dette ville være nødvendigt, +da ingen centralisering overhovedet ville betyde, +at produktionen er anarkistisk i stedet for social +[@Peters2015, kap. 14]. +Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet", +som et muligt koordinationsværktøj +for peer-produktion og social økonomi, +men der findes mange "possible outcome[s] of creative labour +as a form of self-organizing collective intelligence +emergent from the internet, +which supplies the tools by which to overcome +the limitations of market-based socio-economic ordering" +[@Peters2015, kap. 15]. +Kunne copyleft være et af dem? |