Hvad er copyleft?
For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
er det nødvendigt først at forklare, hvad copyleft helt præcist er.
I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende.
Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb
og nogle konkrete implementeringer,
og dels vedrører copyright andet end software,
uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software:
Udtrykket copyleft anvendes
både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet,
og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb
har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software.
Her følger først en forklaring af fri software,
og derefter af copyleft.
Fri software
Udtrykket fri software dækker over et begreb indenfor software-programmer,
formuleret af software-organisationen Free Software Foundation (FSF) i 1986
[@FIXME FIXME].
Begrebet er defineret som fire betingelser for brugeres adgang til software,
formuleret således i FSF's officielle danske oversættelse:
Fri software [... refererer ...] til fire former for frihed
for software-brugerne:
- Friheden til at køre programmet til ethvert formål
(frihed 0).
- Friheden til at studere,
hvordan programmet virker og forandre det til dine behov
(frihed 1).
Adgang til program-koden er en betingelse for dette.
- Friheden til at redistribuere kopier,
så du kan hjælpe din nabo
(frihed 2).
- Friheden til at forbedre et program
og udgive dine forbedringer til offentligheden,
så hele samfundet har gavn af det
(frihed 3).
Adgang til program-koden er en betingelse for dette.
Et program er fri software, hvis brugerne har alle disse friheder.
[@FIXME FIXME]
FIXME: demonstrere en forståelse af ovenstående citat.
Fri software er altså en definition af en tilstand for et software-program
med hensyn til brugeres råderum overfor det:
Når brugeren af programmet
frit kan bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet
ifølge de fire friheder i citatet ovenfor
(herefter kaldet "de fire friheder"),
er programmet en implementering af fri software,
Selvom fri software er et abstrakt begreb
defineret uafhængig af jura,
Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret,
har en økonomisk-politisk verdensorden domineret,
hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning,
og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder.
Selvom fri software er et abstrakt begreb
defineret uafhængig af jura,
så er alle eksisterende implementeringer udformet som juridiske licensaftaler.
Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret,
har en økonomisk-politisk verdensorden domineret,
hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning,
og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder.
Indenfor en retsstat er de fire friheder typisk begrænsede af statens love.
I Danmark er de eksempelvis begrænsede af ophavsretsloven
[@LEX_ophavsret],
og i USA er er de begrænset af copyright-lovgivning
[@LEX_copyright].
I princippet kan denne type lovgivning ændres,
så software-programmer friholdes fra statslig regulering.
Eksempelvis kunne Folketinget vedtage en ændring af ophavsretsloven,
så danskere fremover havde de fire friheder for alle software-programmer.
I praksis ville en sådan lovændring dog være svær at få gennemført,
da den ville gribe ind i international samhandel:
Danmark har forpligtet sig på at fastholde ejendomsret for software-programmer
gennem Bernerkonventionen,
en samhandelsaftale, som omfatter næsten alle verdens lande
[@LEX_Bernerkonventionen; @WIPO].
Ophavsret indebærer, stærkt forenklet,
at et kreativt værk automatisk "ejes" af værkets skaber,
hviket betyder at skaberen har eneret til en række anvendelser
[@LEX_ophavsret].
Eksempelvis må kun ejeren af en statue
tage betaling for billeder med statuen som motiv
[@Blomqvist2023, s. 1634].
Et software-program anses juridisk som et litteræt eller kreativt værk,
og forfatteren til et software-program har derfor eneret til programmet
[@LEX_ophavsret].
Efter nuværende dansk lovgivning har et software-program altså en ejer,
og kun ejeren kan frit bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet --
andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet.
En sådan tilladelse er en bestemt form for juridiske aftale
kaldes en licensaftale, eller blot licens
[@LEX_licensaftale; @DDO_licens].
Software-licenser er altså, stærkt forenklet,
aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet.
Konventionelle software-licenser er afgrænsede,
eksempelvis
Formålet med ophavsret er at åbne mulighed for handel
[@LEX_ophavsret].
FIXME: mere indhold her...
Danmark har været med i Bernerkonventionen i mere end hundrede år,
og USA tilsuttede sig som en af de seneste større nationer i 1989
[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_copyright].
Begrebet fri software blev lanceret 6 år tidligere i 1983 i USA,
hvor den daværende lovgivning muliggjorde de fire friheder
uden behov for implementering af en regulerende mekanisme
[@FIXME FIXME].
I forbindelse med USAs tiltrædelse i Bernerkonventionen i 1989,
blev USAs copyright-lovgivning væsentligt mere begrænsende
for de fire friheder.
Som reaktion på dette, lanceredes samme år en software-licens
direkte målrettet sikring af fri software,
kaldet GNU Public License.
Siden 1970'erne er en række software-licenser blevet implementeret
som sikrer de fire friheder.
En sådan licens kaldes en fri software-licens
(engelsk: [free software license]{lang=en-US}
eller [free software licence]{lang=en-UK}]).
De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder
konkret for en given udgivelse af software-programmet.
For hver ny udgivelse skal de fire friheder sikres påny,
hvilket er, så at sige, en usikker form for sikring:
Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder,
men måske i morgen, hvor du har brug for en nyere version af programmet,
kommer den nyere version uden de samme friheder.
GNU Public License implementeringen af fri software introducerede et nyt begreb
til sikring af de fire friheder også fremadrettet.
Dette nye begreb, copyleft, vil blive forklaret herefter.
at udtrykket copyleft
En kilde til forvirring er,
FIXME: opsummering af afsnittet, før overgang til næste afsnit.
Copyleft
Udtrykket copyleft dækker over et koncept
om sikring af en række friheder til brug af ressourcer
[@FIXME FIXME].
Mere præcist er konceptet copyleft defineret
ved de samme
Konceptet er implementeret
,
af især software og beslægtede digitale ressourcer.
til sikring af
[@Stallman2002, s. 23; @Morin2012, s. 3],
en praksis
[@Chopra2008, s. 14],
en metode
[@Stallman2002, s. 22],
en mekanisme
[@Zhu2013, s. 290],
juridisk jiu-jitsu
[@Zittrain2004, s. 269],
nogle forpligtelser (engelsk: [obligations]{lang=en})
[@Honkasalo2009, s. 4]
og en licensbestemmelse (engelsk: [provision]{lang=en})
[@Davies2014, s. 431],
Ovenstående er alle beskrivelser af eet og samme begreb.
Nævneværdigt omfatter begrebet ikke
en social bevægelse (engelsk: [movement]{lang=en}),
[@Broussard2007, s. 8],
Open Access licensering
[@Suoranta2017, s. 2353]
eller en licens
[@Perens1999, s. 171] --
beslægtede men særskilte betydninger af ordet.
Det copyright-begreb, som undersøges i denne tekst,
er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse,
og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion.
Hvordan dette forholder sig gennemgås nedenfor.
Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
"[Proprietary software developers use copyright
to take away the users' freedom;
we use copyright to guarantee their freedom.
That's why we reverse the name,
changing 'copyright' into 'copyleft']{lang=en}"
[@Stallman2002, s. 91].
Udtrykket opstod i 1984 eller 1985
og blev oprindeligt brugt til at beskrive distribueringskonceptet
indlejret i GNU Public License,
den første copyleft license
[@Stallman2002, s. 22-23].
Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
primært software.
Licenser som omfatter copyleft kaldes copyleft licenser.
Copyleft licenser er del af en større licenser kaldet åbne licenser
(engelsk: [open licenses]{lang=en}),
som alle over en en sæt af principper om at give fri adgang
til brug, genanvendelse og deling.
Copyleft licenser indeholder et yderligere princip
kaldet reciprocitet (engelsk: [reciprocity]{lang=en})
eller del-på-samme-vilkår (engelsk: [share-alike]{lang=en}),
til at garantere fortsat fri adgang til et delt værk ved at kræve,
at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
[@Morin2012, s. 3; @Zhu2013, s. 290].
Copyleft kan altså ses som en juridisk mekanisme,
eller som en juridisk praksis eller metodik
omfattende reciprocitet og share-alike som mekanismer.
Copyleft er altså en delingslogik,
som er indlejret i immaterialretslige licenser,
om at dele værker med alle, der accepterer,
at hvis de ændrer værket og deler det,
så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling.
Effekten af copyleft,
dvs. hvilken betydning det har at anvende licenser indeholdende copyleft,
kan forstås på tre forskellige måder,
afhængigt af om hvert værk anskues som en en selvstændig enhed,
eller en iteration af en fortløbende genfortælling,
eller en ytring i en habermasiansk samtale med programmeringskode som sprog
[@Zhu2013, s. 290].
Med et værk anskuet som en selvstændig enhed,
kan effekten forstås som obstruering af lockeansk ejendomsret.
Ifølge John Locke vindes hævd over ikke-ejede resourcer
ved at tilføre resourcen personlig ejendomsret gennem bearbejdning,
på lige fod med retten til afgrøder efter opdyrkning af jord
[@FIXME FIXME: kilde til John Locke el.lign.].
Hvis et værk A deles,
og et nyt værk B udvikles baseret på A,
men A ikke anskues som at have krav på B --
hvis eksempelvis A blot anskues som inspiration for B --
så vil B kunne anskues som personligt ejet
udfra Lockeansk teori for ejendomret.
Effekten af copyleft vil udfra denne anskuelse være en modarbejdelse
af denne personlige ejendomsret,
da det stiller krav til, hvordan B må deles.
Udfra denne forståelsesramme er al software altså nogens ejendom,
og copyleft er en måde at obstruere dette centrale princip --
dvs. copyleft er en udfordring af ejendoms- og ophavsret.
Et værk kan anskues som en udgave af en kollektiv historie,
løbende udviklet ved at blive fortalt igen og igen,
hvor den kreative proces er kollektivt forankret,
og genbrug af tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
At høste frugterne af et sådant kollektivt forankret arbejde
kan herudfra anskues at være en kollektiv ret
på lige fod med retten til at lade husdyr græsse på en fælled
[@FIXME FIXME: Himma2013, s. ???].
Udfra denne forståelsesramme er al software altså kollektivets ejendom,
og copyleft er en måde at afspejle dette centrale princip --
dvs. copyleft er en implementering af kollektive rettigheder
indenfor den personligt orienterede ejendoms- og ophavsret.
Et værk kan anskues som en diskurs --
dvs. en ytring i en samtale formuleret med programmer som sprog.
Den kreative proces er efter denne anskuelse ikke et værk
men et bidrag til en software-trend som en samfundsmæssig diskurs,
og tidligere værker anskues som øvrige, ligestillede bidrag.
Blandt ovenstående tre forståelser af effekten af copyleft,
kan den første måske synes intuitivt mest oplagt,
udfra det rationale, at copyleft er baseret på copyright,
og at copyright derfor er mere grundliggende.
Her er det dog væsentligt at forholde sig til den tid,
hvor copyleft opstod:
"[Neither Stallman nor anyone else started out
with the intention of hacking copyright law.
The hack of the Free Software licenses was a response
to a complicated controversy over a very important invention,
a tool that in turn enabled an invention called EMACS]{lang=en-US}"
[@Kelty2008, s. 183].
Begivenhederne omkring computerprogrammet EMACS,
som ifølge @Kelty2008 var instrumentelt for etableringen af copyleft,
foregik i perioden XXX.
Immaterialret som vi kender det i dag blev skabt i 1980'erne
gennem flere store lovreformer i både Europa og USA,
væsentligst USA's tiltrædelse af Bernerkonventionen --
før da fungerede copyright væsentligt anderledes,
og dækkede ikke software
[@Murphy2012, s. 116, fodnote 19].
I nogle sammenhænge omtales copyleft også
i forbindelse med musik blandt andet,
men i denne redegørelse vil vi tage udgangspunkt i copyleft,
som det udsprang af fri software-bevægelsen.
Copyleft er i forlængelse heraf den praksis, der anvendes
for at gøre et program eller et stykke software frit
og ikke mindst for at sikre denne frihed.
Friheden har nemlig en risiko for at begrænse sig selv.
Et individ kunne eksempelvis tage et frit softwareprogram
og videreudvikle på det
for så at udgive det under copyright-beskyttelse for dem selv.
Dermed er softwaren ikke længere fri i den forstand.
Metoden for at undgå dette er dog simpel:
gør dit værk tilgængeligt i det offentlige domæne,
og alle, der bruger dit værk
(uanset hvor meget de videreudvikler)
skal gøre det samme.
Det er værd at nævne,
at i 1998 forgrenede nogle profilerede softwareudviklere sig
for at søge en større accept i forretningsverdenen.
De lancerede Open Source Initiative (OSI),
der med dets navn skulle tydeliggøre overfor virksomheder,
at fri software (engelsk: "[free software]{lang=en}")
ikke nødvendigvis skulle være gratis,
og de tog ikke stilling til,
hvor vidt brugere skulle sikre den frie softwares gensidige frihed
gennem copyleft-licenser
[@Chopra2008, s. 15-16].
Dette vil nemlig (formentlig) blive relevant
for vores senere udlægning af de etiske aspekter ved copyleft.
Copyleft udspringer altså af et ideal
om at gøre brugen af software fri og ubegrænset
samt at sikre denne frihed,
og det er på det tekniske plan en slags rettighedspraksis,
der sikrer, at hvis du deler dit værk med offentligheden,
så kan enhver bruge, kopiere og videreudvikle på det,
såfremt at de igen deler deres iteration af værket.
Ikke negering af copyright
Copyleft kan synes at være en slags negering af copyright,
men den anskuelse er for simpel,
og kan lede til logiske fejlslutninger.
Alle implementeringer af copyleft til dato
er sket i form af ophavsretslige licenser.
Vi har altså kun empiri indenfor anvendt etik
for copyleft implementeret som en slags negering af copyright.
Som etisk begreb er copyleft dog ikke afgrænset til ophavsret:
Copyleft-begrebet er forankret i fri software-begrebet,
som er forankret i frihedsprincipper for brug af software-programmer.
Formuleret mere formelt,
så er domænet for copyleft-begrebet software-programmer,
ikke mere snævert ophavsretsbeskyttede software-programmer.
Det mere afgrænsede domæne er altså blot en effekt af praksis,
ikke et princip indlejret i begrebet.
Denne skelnen mellem, om ophavsret indgår i begrebet eller kun praksis
er afgørende vigtigt for anvendelsen af copyleft-begrebet
ved etiske bedømmelser.
Ophavsret, kopiret og rettigheder generelt er juridiske detaljer,
ikke universelle principper,
og irrelevante for fri software og copyleft som begreber.
Som eksempel på fejlslutninger forårsaget af implicering af jura,
kan tages standpunktet
"Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program".
En indvending til dette kunne være,
at det tilskynder piratkopiering,
fordi det er så bredt formuleret,
at det også dækker deling af andres programmer.
Men hvorvidt et program er dit eller mit er ikke omfattet af copyleft-begrebet,
uanset at det er implementeret gennem ophavsretsloven,
som alle copyright-licenser er forankret i.
Pointen her er ikke, at copyleft kan bruges til at forsvare piratkopiering,
men derimod at copyleft ikke siger noget om piratkopiering.
Standpunktet "Vi bør dele med copyleft, når vi deler et program"
siger rent faktisk at vi bør piratkopiere når vi deler,
ikke fordi copyleft trumfer ophavsret,
men fordi det ikke inddrager ophavsret:
Piratkopiering tilskyndes hverken mere eller mindre
end ved det alternative standpunkt
"Vi bør dele frit, når vi deler et program".
