aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/intro.md
blob: b5ddbaf67e1619ad8d30ab31634afa76666525f4 (plain)

"Hvis du tager slik med i skole, skal du dele med hele klassen."
(dansk talemåde, kilde ukendt)

Open Source Software er en central innovationsfaktor i videnssamfundet [@Petralia2025; @Wang2023]. Definerende for Open Source Software, og også beslægtede begreber som Open Data, Open Access, Open Science m.fl., er en særlig licensering, som modvirker væsentlige dele af intellektuel ejendomsret, som implicit gælder for kreative produkter i OECD-lande. Hvor kreative produkter som hovedregel har "alle rettigheder forbeholdt", er Open Source produkter altså kendetegnet ved at have "få rettigheder forbeholdt".

Nogle Open Source projekter anvender en mere radikal licensering, som udover at modvirke intellektuel ejendomsret desuden kræver, at deling af evt. afledte værker skal licenseres under samme vilkår. Nogle Open Source produkter har altså "få rettigheder forbeholdt, og krav om rettighedreduktion også ved kollaborativ videre innovation". Denne juridiske teknik til deling under samme vilkår kaldes "copyleft" [@Chopra2008, s. 14; @Vetter2008, s. 281; @Sen2008, s. 212; @Sen2011, s. 200].

Nogle undersøgelser peger på, at systematisk kollaboration og åbne processer ikke er tilstrækkeligt til at opnå integritet og bæredygtighed for sådanne systemer, men at at en konsistent moralsk intention spiller en væsentlig rolle [@MateosGarcia2008; Hosseini2022].

Open Source produkter udviklet gennem kollaborative kreative arbejdsprocesser, er ifølge @Benkler2006 omfattet af begrebet fælled-baseret peer-produktion (commons-based peer production), som er centrale i to teorier for samfundssystemer, dels videnssocialisme (knowledge socialims) i @Peters2015 og @Peters2020book, og dels radikalt demokrati (radical democracy) i @Frega2019, s. 324 og pragmatisk demokrati i Frega2019, kap. 9-10. men det fremgår ikke prominent, hvorvidt moralsk intention er relevant for fælled-baseret peer-produktion mere generelt eller for udviklingen af videnssocialisme.

En specifik moralsk intention, netop om bæredygtig kollaboration, er indlejret i mekanismen copyleft. Denne tekst søger at besvare, gennem en argumentationsanalyse af de to teorier overfor begrebets potentielt normative kvaliteter:

Bør copyleft normativt inddrages ved fælled-baseret peer-produktion?