copyleft-ethics.md



Etik og copyleft
For at forstå etikken ved fri software og copyleft mere specifikt,
tager vi udgangspunkt i @Chopra2008,
som anskuer to forskellige tilgange til software licensering,
hovedsageligt ved hjælp af konsekventialisme og deontologi.
Derudover udleder teksten det unikke særpræg for copyleft,
at det indebærer en form for etisk fremsyn,
idet licenshaveren tager stilling til,
hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode.
Frihed for hvem til hvad?
Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på,
hvordan fri software kan benyttes.
@Chopra2008 beskriver dels et tænkt eksempel,
og dels et konkret eksempel på,
hvordan denne frihed kan være etisk problematisk i praksis.
Det tænkte eksempel forløber således:
lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program,
som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb på
selvdrevne luftfartøjer.
Udvikleren er stor modstander af den videre udvikling af atomvåben,
og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes
i styresystemet på en atommissil.
Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software,
uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben,
idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger
på dens brug [@Chopra2008, s. 44].