diff options
| -rw-r--r-- | copyleft-ethics.md | 28 |
1 files changed, 26 insertions, 2 deletions
diff --git a/copyleft-ethics.md b/copyleft-ethics.md index 0fe7c81..1ca3367 100644 --- a/copyleft-ethics.md +++ b/copyleft-ethics.md @@ -9,7 +9,7 @@ at det indebærer en form for etisk fremsyn, idet licenshaveren tager stilling til, hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode. -## Frihed for hvem til hvad? +## Frihed for hvem til hvad og hvorfor? Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på, hvordan fri software kan benyttes. @@ -55,7 +55,7 @@ Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse til et udkast af GPLv3 licensen om, at software af den licens ikke må distribueres, som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv" -[Chopra2008, s. 45] (oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den). +[@Chopra2008, s. 45] (FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den). Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest, hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen, @@ -66,3 +66,27 @@ begrænser i hvilket omfang, moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt. +@Chopra2008 fremhæver Matt Butcher's argument for, +at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed, +og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens +resolutte tilknytning til axiomet om frihed. +Open Source projekter er fællesskaber med en fælles interesse, +og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab. +Medlemmerne samles under uvidenhedens slør, +og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle, +eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet. +Nogle ville være brugere af projektets software, +andre ville skrive dokumentation, mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere +af projektet. +Gruppen bliver så spurgt, hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem. +Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0. +Hvis en undergruppe kunne bestemme, hvad den givne software ville kunne anvendes til, +har andre i fællesskabet grund til at frygte for deres frie og legitime anvendelse +af samme software. +Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus, +men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable", +når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46]. + +## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI + +De etiske aspekter ved |