diff options
| -rw-r--r-- | copyleft-ethics.md | 57 |
1 files changed, 53 insertions, 4 deletions
diff --git a/copyleft-ethics.md b/copyleft-ethics.md index 1ca3367..4fb9bf8 100644 --- a/copyleft-ethics.md +++ b/copyleft-ethics.md @@ -9,7 +9,7 @@ at det indebærer en form for etisk fremsyn, idet licenshaveren tager stilling til, hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode. -## Frihed for hvem til hvad og hvorfor? +## Frihed for hvem til hvad? Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på, hvordan fri software kan benyttes. @@ -66,11 +66,12 @@ begrænser i hvilket omfang, moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt. -@Chopra2008 fremhæver Matt Butcher's argument for, +En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher, +som @Chopra2008 henviser til: at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed, og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens resolutte tilknytning til axiomet om frihed. -Open Source projekter er fællesskaber med en fælles interesse, +Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse, og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab. Medlemmerne samles under uvidenhedens slør, og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle, @@ -89,4 +90,52 @@ når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46 ## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI -De etiske aspekter ved +De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg +kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem +Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI), +idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens. + +FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering, +og de gør da også klart, +at deres motivation er at understøtte social frihed, +ikke friheden hos den enkelte programmør. +Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, +er et socialt imperativ, ifølge Chopra. +Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL, +som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48]. + +OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse +af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel, +idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed. +Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept +overfor en fremtidig inklusion af open source software i lukkede, proprietære pakker. +Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul om ingen diskrimination i formål, +at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt. + +Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source software +kommer tydeligt til udtryk set gennem definitionernes forhold til +immaterielle fælleder - som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb +ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres. +Chopra fremhæver Moglens beskrivelse. +GPL siger: "her er en fælled. +Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den, +og videredistribuere som det passer dig, +så længe du ikke begrænser fremtidige brugere fra at have de samme rettigheder, +som du har fået." +BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD, +modsætter sig på det sidste punkt, +og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled, +og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] ifm. fx privatisering af det afledte produkt. + +Hertil argumenterer @Chopra2008 for, +at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, +idet den eneste begrænsning placeret på licensen, +er den som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software +fra at begrænse rettighederne for brugeren. +Derfor tilskrives GPL såkaldt "moralsk fremsyn", +idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software +til det samme sæt rettigheder som det nuværende, +og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed +deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering +af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50]. + |