diff options
| -rw-r--r-- | discuss-consequentialism.md | 97 | ||||
| -rw-r--r-- | report.qmd | 4 |
2 files changed, 101 insertions, 0 deletions
diff --git a/discuss-consequentialism.md b/discuss-consequentialism.md new file mode 100644 index 0000000..34af6ed --- /dev/null +++ b/discuss-consequentialism.md @@ -0,0 +1,97 @@ +Ifølge @Chopra2008 +kan et utilitaristisk argument for at vælge copyleft se således ud: +det er mest moralsk rigtigt at udgive sit værk med copyleft, +da copyleft maksimerer frihed for software, +og da frihed har mere nytte end teknisk kvalitet. +De forslår dertil at søge assistance +fra et deontologisk argument for, at frihed har mere nytte +end softwarens tekniske kvalitet. +Men dette virker ikke helt nødvendigt. +Nogle konsekventialister har nemlig argumenteret for, +at frihed er det instrisiske gode, vi bør maksimere +[@Sinnott-Armstrong2023]. +Det vil sige, at mere frihed +ikke blot medfører mere værdifulde tilstande, +men at frihed i sig selv værdifuldt, +og den handling, der i den givne situation +fører til mest frihed for flest mennesker, +er den moralsk rigtige handling. +På baggrund af denne værditeori kan vi udlede +et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft: +copyleft er det moralsk rigtige valg, +fordi det fører til mest frihed for flest parter. + +Til samme mål kan vi også gøre brug af en ønskebaseret værditeori. +Argumentationen ville da lyde på, +at frihed har mere værdi end teknisk kvalitet, +hvis det er det, de involverede parter ønsker. +Alternativt kunne man forestille sig +et hedonisk utilitaristisk argument for, at frihed er bedre +til at fremme oplevelser af nydelse i bevidstheden +end teknisk effektivitet, +men det argument skulle sandsynligvis hvile på en empirisk undersøgelse, +som er for omfattende til at kunne rummes i dette projekt. + +Dog kan vi udlede et konsekventialistisk normativt standpunkt om copyleft +fra den ønskebaserede utilitarisme, +der siger, at copyleft er det moralsk rigtige valg, +hvis det er det, som flest involverede parter ønsker. +Ifølge den ønskebaserede værditeori er de involverede parter dog ikke kun dem, +hvis tilstande bliver direkte påvirket af konsekvenserne. +Det er blot dem, som har et ønske om den givne beslutning. +For at afgrænse spørgsmålet på en rimelig måde kan vi da forestille os, +at de, som har et ønske om at vælge copyleft eller non-copyleft, +er softwareudviklere, der er bekendt med de to licenser. +For at formulere et moralsk standpunkt, +der er mere oplagt til en vurdering i vores diskussion, +vil vi her lave den antagelse, +at der er flest, der ønsker copyleft. +Det endelige normative standpunkt vil altså lyde således: +copyleft er det moralsk rigtige valg, +fordi det er det, +som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker. + +Det er dog ikke kun argumenter for copyleft, +som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori +også selvom @Chopra2008 med henvisning til etisk fremsyn mener, +at non-copyleft eller OSI med udviser mindre bevidsthed +om handlingernes virkning. +Som sagt foreslår @Chopra2008 et argument for, +at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet, +når det kommer til software, +men en konsekventialist kunne lige så godt argumentere for det modsatte. +Vi kan forestille os et argument, der går på, +at den højere tekniske kvalitet og effektivitet, +som software opnår gennem bredere kommerciel accept, +fører til mere velfærd. +Dette kan være fordi, brugeroplevelsen mere behagelig, +hvis softwaren er i højere kvalitet, +hvilket i sig selv fører til mere nydelse. +Eller det kan være fordi, at software i højere kvalitet er bedre +til at opfylde sine mål, +og at de mål fører til mere velfærd. +Som eksempel kan vi forestille os et softwareprogram, +der fører medicinske journaler. +Jo mere effektivt dette program er, +jo bedre for sundhedsvæsnet og dermed befolkningens velfærd. +Vi kan desuden forestille os en tilføjelse +til argumentet for kommerciel accept om, at det skaber økonomisk vækst, +hvilket fører til mere velfærd. + +Vi kan sammenfatte disse overvejelser +i følgende moralske standpunkt fra konsekventialistisk teori: +non-copyleft er det moralsk rigtige valg, +fordi det fører til mere velfærd, +da det med sin bredere kommercielle accept bliver mere effektivt +ift. brugeroplevelse, udførelse af mål og økonomisk vækst. + +Vi vil afslutningsvis bide mærke i, +at de ovenstående overvejelser læner sig +mere op ad en regelkonsekventialistisk tilgang +end en handlingskonsekventialisk. +Handlingskonsekventialisme vurderer nemlig +konsekvenserne af specifikke handlinger, +og i vores tilfælde +beskæftiger vi os ikke med en specifik case, +men rettere hvorvidt en vilkårlige softwareudvikler bør vælge +copyleft eller non-copyleft. @@ -167,6 +167,10 @@ eller nogle af de mange kilder derfra. # Diskussion +## Copyleft for konsekventialister + +{{< include discuss-consequentialism.md >}} + # Konklusion # Referenceliste {.appendix} |