aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/overview-copyleft.md
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-10 14:21:44 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-10 15:14:38 +0100
commitb5384f5ba36005c9e632fb3fd5a22943f223405c (patch)
treefbd1a56346085a855808369d9c625a9e4e5817a3 /overview-copyleft.md
parent6452ea0da421e72edb9ce973e5dd4911ad507e0b (diff)
update copyleft; add references
Diffstat (limited to 'overview-copyleft.md')
-rw-r--r--overview-copyleft.md74
1 files changed, 42 insertions, 32 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 6ac98dc..d4ca2f6 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -3,18 +3,50 @@
For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er.
-Udtrykket copyleft dækker over en praksis
+Udtrykket copyleft dækker over et koncept
+[@Stallman2002, s. 23; @Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3],
+en praksis
[@Chopra2008, s. 14],
-et koncept
-[@Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3],
en metodik
-[@Singh2025, s. 270]
-eller en mekanisme
-[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290]
-indenfor jura.
+[@Singh2025, s. 270],
+en metode
+[@Stallman2002, s. 22],
+en mekanisme
+[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290],
+juridisk jiu-jitsu
+[@Zittrain2004, s. 269],
+nogle forpligtelser (engelsk: [obligations]{lang=en})
+[@Honkasalo2009, s. 4]
+og en licensbestemmelse (engelsk: [provision]{lang=en})
+[@Davies2014, s. 431],
+altsammen relateret til deling
+af især software og beslægtede digitale ressourcer.
+Ovenstående er alle beskrivelser af eet og samme begreb.
+Nævneværdigt omfatter begrebet ikke
+er social bevægelse (engelsk: [movement]{lang=en}),
+[@Broussard2007, s. 8],
+Open Access licensering
+[@Suoranta2017, s. 2353]
+eller en licens
+[@DiBona1999, s. 171] --
+beslægtede men særskilte betydninger af ordet.
+Det copyright-begreb, som undersøges i denne tekst,
+er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse,
+og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion.
+Hvordan dette forholder sig gennemgås nedenfor.
-FIXME: Lidt indledende om,
-at denne store variation afdækkes i dette afsnit.
+Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
+"Proprietary software developers use copyright
+to take away the users' freedom;
+we use copyright to guarantee their freedom.
+That's why we reverse the name,
+changing 'copyright' into 'copyleft'"
+[@Stallman2002, s. 91].
+Udtrykket opstod i 1984 eller 1985
+og blev oprindeligt brugt til at beskrive distribueringskonceptet
+indlejret i GNU Public License,
+den første copyleft license
+[@Stallman2002, s. 22-23].
Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter,
primært software.
@@ -31,29 +63,7 @@ at enhver form for videre distribution også skal være offentlig.
[@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290].
Copyleft kan altså ses som en juridisk mekanisme,
eller som en juridisk praksis eller metodik
-omfattende reciprocity og share-alike som mekanismer.
-
-Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright:
-I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord:
-"Proprietary software developers use copyright
-to take away the users' freedom;
-we use copyright to guarantee their freedom.
-That's why we reverse the name,
-changing 'copyright' into 'copyleft'"
-[@Stallman2002, s. 91].
-Udtrykket blev introduceret af software-udvikleren Richard Stallmann,
-Stallman grundlagde fri software og copyleft,
-da han i 1980'erne startede software-projektet GNU
-samt The Free Software Foundation (FSF)
-[@Chopra2008, s. 12-13],
-der gjorde brug af GNU General Public License (GPL)
-[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?].
-<!--
-FIXME: skal omformuleres: GPL har mistet popularitet siden 2009
-
-som stadig er den mest anvendte copyleft-licens inden for software
-[@Honkasalo2009, s. 2].
--->
+omfattende reciprocitet og share-alike som mekanismer.
Copyleft er altså en delingslogik,
som er indlejret i immaterialretslige licenser,