diff options
| author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-12-10 14:21:44 +0100 |
|---|---|---|
| committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-12-10 15:14:38 +0100 |
| commit | b5384f5ba36005c9e632fb3fd5a22943f223405c (patch) | |
| tree | fbd1a56346085a855808369d9c625a9e4e5817a3 /overview-copyleft.md | |
| parent | 6452ea0da421e72edb9ce973e5dd4911ad507e0b (diff) | |
update copyleft; add references
Diffstat (limited to 'overview-copyleft.md')
| -rw-r--r-- | overview-copyleft.md | 74 |
1 files changed, 42 insertions, 32 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md index 6ac98dc..d4ca2f6 100644 --- a/overview-copyleft.md +++ b/overview-copyleft.md @@ -3,18 +3,50 @@ For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft, er det nødvendigt først at klargøre, hvad copyleft helt præcist er. -Udtrykket copyleft dækker over en praksis +Udtrykket copyleft dækker over et koncept +[@Stallman2002, s. 23; @Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3], +en praksis [@Chopra2008, s. 14], -et koncept -[@Singh2025, s. 270; @Morin2012, s. 3], en metodik -[@Singh2025, s. 270] -eller en mekanisme -[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290] -indenfor jura. +[@Singh2025, s. 270], +en metode +[@Stallman2002, s. 22], +en mekanisme +[@Singh2025, s. 270; @Zhu2013, s. 290], +juridisk jiu-jitsu +[@Zittrain2004, s. 269], +nogle forpligtelser (engelsk: [obligations]{lang=en}) +[@Honkasalo2009, s. 4] +og en licensbestemmelse (engelsk: [provision]{lang=en}) +[@Davies2014, s. 431], +altsammen relateret til deling +af især software og beslægtede digitale ressourcer. +Ovenstående er alle beskrivelser af eet og samme begreb. +Nævneværdigt omfatter begrebet ikke +er social bevægelse (engelsk: [movement]{lang=en}), +[@Broussard2007, s. 8], +Open Access licensering +[@Suoranta2017, s. 2353] +eller en licens +[@DiBona1999, s. 171] -- +beslægtede men særskilte betydninger af ordet. +Det copyright-begreb, som undersøges i denne tekst, +er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse, +og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion. +Hvordan dette forholder sig gennemgås nedenfor. -FIXME: Lidt indledende om, -at denne store variation afdækkes i dette afsnit. +Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright: +"Proprietary software developers use copyright +to take away the users' freedom; +we use copyright to guarantee their freedom. +That's why we reverse the name, +changing 'copyright' into 'copyleft'" +[@Stallman2002, s. 91]. +Udtrykket opstod i 1984 eller 1985 +og blev oprindeligt brugt til at beskrive distribueringskonceptet +indlejret i GNU Public License, +den første copyleft license +[@Stallman2002, s. 22-23]. Funktionelt anvendes copyleft ved licenser for immaterielle produkter, primært software. @@ -31,29 +63,7 @@ at enhver form for videre distribution også skal være offentlig. [@Morin2012, s. 3; @Singh2025, s. 272; @Zhu2013, s. 290]. Copyleft kan altså ses som en juridisk mekanisme, eller som en juridisk praksis eller metodik -omfattende reciprocity og share-alike som mekanismer. - -Sprogligt er copyleft et ordspil på udtrykket copyright: -I copyleft-faderen Richard Stallmans egne ord: -"Proprietary software developers use copyright -to take away the users' freedom; -we use copyright to guarantee their freedom. -That's why we reverse the name, -changing 'copyright' into 'copyleft'" -[@Stallman2002, s. 91]. -Udtrykket blev introduceret af software-udvikleren Richard Stallmann, -Stallman grundlagde fri software og copyleft, -da han i 1980'erne startede software-projektet GNU -samt The Free Software Foundation (FSF) -[@Chopra2008, s. 12-13], -der gjorde brug af GNU General Public License (GPL) -[@FIXME: FIXME kilde - måske Kelty?]. -<!-- -FIXME: skal omformuleres: GPL har mistet popularitet siden 2009 - -som stadig er den mest anvendte copyleft-licens inden for software -[@Honkasalo2009, s. 2]. ---> +omfattende reciprocitet og share-alike som mekanismer. Copyleft er altså en delingslogik, som er indlejret i immaterialretslige licenser, |
