fix fixmes and tighten chapter

1 files changed, 59 insertions, 148 deletions

diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index ae45f69..becf9c4 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -6,11 +6,10 @@ Teksten anskuer to forskellige tilgange til software-licensering,
 ved at trække på frihedsprincipper
 samt konsekventialisme, deontologi og rawlsiansk kontraktteori.
 Derudover peger teksten på det unikke særpræg for copyleft,
-at det indebærer en form for etisk fremsyn,
+at det retter sig mod fremtidige etiske implikationer af en licens,
 idet licenshaveren tager stilling til,
 hvorvidt afarter af deres projekt må deles uden de fire friheder
 [@Chopra2008].
-**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.**
 Det følgende afsnit vil være en fremstilling og nærmere forklaring
 af disse relevante etiske aspekter ved copyleft.
 
@@ -39,7 +38,7 @@ trods et muligt behov for etisk ansvarlige begrænsninger,
 dels ved at appellere til,
 at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger
 for, hvad software juridisk set må anvendes til,
-og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre.
+og dels ved at proprietær software ikke er mere frit alligevel.
 Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument,
 som Free Software Foundation tager udgangspunkt i:
 Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger
@@ -53,7 +52,7 @@ som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger
 Hvis begrænsninger på fri software i forhold til militære henseender accepteres,
 kan vi også forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software
 indenfor for eksempel stamcelleforskning.
-Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul
+Forventningen om sådanne problemer har ført til en bestemmelse
 indenfor Open Source Definitionen
 kaldet "[No Discrimination Against Fields of Endeavor]{lang=en}".
 Begrænsninger på denne frihed har tendens
@@ -61,30 +60,11 @@ til at være politisk eller moralsk motiverede,
 og er i praksis modsatrettede den frihed,
 som Open Source kalder på til at begynde med
 [@Chopra2008, s. 44-45].
-**FIXME: Der mangler redegørelse for, hvad den klausul (som vist ikke er en klausul på dansk!) indeholder.**
-**FIXME: hint hint: klausulen giver **ikke** særlige friheder, og copyleft er **ikke** anti-commercielt.**
+<!-- bestemmelsens indhold er implicit i forklaringen og ordets betydning-->
 
-Som eksempel på en debat om ovenstående gives
-en nu fjernet tilføjelse til et udkast af en version af GPL-licensen,
-der sagde, at software af den licens ikke må distribueres,
-som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv"
-[@Chopra2008, s. 45].
-**FIXME: Hvad er relevansen af ovenstående (særlig i lyset af, at klausulen tidligere **ikke** giver særlige friheder)?**
-
-**FIXME: Tilføj konklusion på underafsnit.**
-<!--
-FIXME: nedenstående mangler belæg i ovenstående: Det er nye argumenter, som kræver belæg.
-
-Den diskussion, som skitseres ovenfor, viser først og fremmest,
-hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen,
-og hvordan diskussioner om, hvad frihed er,
-resulterer i den GPL-licens som vi har i dag.
-Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen,
-begrænser i hvilket omfang,
-moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis,
-og velsagtens udtrykker det et normativt standpunkt hos fri software
-om, at frihed er det højeste mål.
--->
+Fri software er altså frit for frihedens skyld,
+og den målsætning reducerer mængden af begrænsende partikulariteter
+i hver implementering af copyleft.
 
 ### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
 
@@ -97,26 +77,55 @@ idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens
 FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft-licensering,
 og de gør da også klart,
 at deres motivation er at understøtte social frihed,
-ikke friheden hos den enkelte programmør
-[@Chopra2008, s. 47].
+ikke friheden hos den enkelte programmør, eksemplificeret ved citater
+som "[above all, society needs to encourage the spirit
+of volutary cooperation in its citizens]{lang=en}"
+[Stallman, 1994, citeret i @Chopra2008, s. 57]
+og "[[our] inspiration comes from the ideals of 1776:
+freedom, community and voluntary cooperation]{lang=en}"
+[Stallman, 2001, citeret i @Chopra2008, s. 59].
+Det moralske grundlag for copyleft er derfor præget af dydsetiske overvejelser,
+og det bliver derfor interessant at se,
+hvad en utilitaristisk analyse af copyleft principper kan udlede.
+Derudover minder "voluntary cooperation" meget om princippet om
+reciprocitet indlejret i kontraktualisme.
+
 Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden,
 er et socialt imperativ, ifølge @Chopra2008.
 Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL,
-som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form
-[@Chopra2008, s. 48].
+som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form,
+eksemplificeret ved citatet:
+"[We wish to avoid the danger
+that redistributors of a free program will ... [make] the program proprietary.
+To prevent this, we have made it clear
+that any patent must be licensed for everyone's free use
+or not licensed at all]{lang=en}"
+[Stallman, 2002, citeret i @Chopra2008, s. 59].
+Fra perspektivet af copyleft er virksomhedsinteresser
+altså modsatrettede idealerne om frihed og frivilligt samarbejde.
+At programmer skulle kunne gøres proprietære ses endda som en "danger".
 
-OSI er med deres Open Source Definition (OSD) motiveret af ønsket om udbredelse
+OSI er helt modsat med deres Open Source Definition (OSD) motiveret af ønsket om udbredelse
 af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel,
 idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed
 [@Chopra2008, s. 48].
 Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept
 overfor en fremtidig inklusion af open source-software
 i lukkede, proprietære pakker.
-Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul
-om ingen diskrimination af formål,
-at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt
-[@Chopra2008, s. 48].
-**FIXME: klausul er ikke defineret (og formodentligt oversat forkert/upræcist).**
+Det synspunkt kommer meget kraftigt til udtryk i citatet:
+"[We realized it was time to dump the confrontational attitude
+that has been associated with 'free software' in the past
+and sell the idea strictly on... pragmatic, business-case grounds]{lang=en}"
+[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 58].
+Det kunne fortolkes sådan,
+at effektiviteten indlejret i profitdrevet virksomhedslogik
+for OSI er instrumental i omfattende sikring af de 4 friheder.
+Afgørende er dog, at OSI aldrig i deres OSD nævner noget moralsk princip
+om f.eks. frihed,
+og heller ikke giver nogen erklæring og dermed beskyttelse
+af bestemte mål for dets fællesskab,
+selvom deres licenser direkte implementerer disse frihed.
+[@Chopra2008, s. 58].
 
 Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser
 af et stykke open source-software
@@ -143,107 +152,14 @@ Hertil argumenterer @Chopra2008 for,
 at GPL er bedre til at sikre sociale friheder,
 idet den eneste begrænsning placeret på licensen, er den,
 som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software
-fra at begrænse rettighederne for brugeren.
-Derfor tilskrives GPL såkaldt "etisk fremsyn",
-idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software
-til det samme sæt rettigheder som det nuværende,
-og den fundamentale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed
+fra at begrænse rettighederne for brugeren,
+og derved udtømme de digitale fælleder.
+Den fundamentale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed
 deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering
 af sundheden af digitale fælleder
-[@Chopra2008, s. 50].
-**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.**
-
-### Etisk fremsyn
-
-**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.**
-
-Etisk fremsyn
-(engelsk: [ethical foresight]{lang=en})
-er ifølge @Chopra2008 en evne, som moralske agenter besidder,
-til at overveje og reflektere over
-de direkte såvel som indirekte konsekvenser af deres handlinger
-i konteksten af et moralsk princip (f.eks. frihed)
-[@Chopra2008, s. 57].
-At have etisk fremsyn er altså at være bevidst
-om det moralske standpunkt, som er implicit i ens handlinger,
-samt at være bevidst om disse handlingers konsekvenser.
-
-Ifølge @Chopra2008 er FSF i deres diverse skrifter helt tydelige
-omkring deres moralske og politiske principper.
-Dette eksemplificeres i citater
-som "[above all, society needs to encourage the spirit
-of volutary cooperation in its cintizens]{lang=en}"
-[Stallman, 1994, citeret i @Chopra2008, s. 57]
-og "[[our] inspiration comes from the ideals of 1776:
-freedom, community and voluntary cooperation]{lang=en}"
-[Stallman, 2001, citeret i @Chopra2008, s. 59].
-FSF og copyleft gør det altså klart for dem selv og offentligheden,
-hvad de moralske principper, som de handler efter, er,
-og de er tilmed eksplicitte og målrettede
-i deres ønske om at bevare disse principper:
-"[We wish to avoid the danger
-that redistributors of a free program will ... [make] the program proprietary.
-To prevent this, we have made it clear
-that any patent must be licensed for everyone's free use
-or not licensed at all]{lang=en}"
-[Stallman, 2002, citeret i @Chopra2008, s. 59].
-**FIXME: Udskift eller udvid citat med reflekterende fortolkning.
-FSF søger også i GPL-licensen
-at gøre licensbrugerne til etisk fremsynede moralske agenter
-ved at minde dem om disse nævnte principper og mål,
-samt opfordre brugerne til at udbrede dem
-[@Chopra2008, s. 59].
-
-OSI gør det derimod klart,
-at deres mål er den kommercielle udbredelse af fri software
-baseret på dets tekniske effektivitet,
-og de tager ifølge @Chopra2008 aktivt distance
-til de etiske principper og det eksplicitte sprogbrug hos FSF,
-og kalder det "en konfronterende attitude",
-idet de skriver:
-"[We realized it was time to dump the confrontational attitude
-that has been associated with 'free software' in the past
-and sell the idea strictly on... pragmatic, business-case grounds]{lang=en}"
-[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 58].
-OSI nævner i deres Open Source Definition ikke noget moralsk princip
-om f.eks. frihed,
-og giver heller ikke nogen erklæring og dermed beskyttelse
-af bestemte mål for dets fællesskab
-[@Chopra2008, s. 58].
-Ifølge @Chopra2008 frasiger OSI sig moralsk ansvar
-i målet om at opnå udbredt kommerciel accept
-og tager afstand til eksplicitte etiske udsagn,
-illustreret ved følgende citat:
-"[We think economic self-interest arguments
-for open source are strong enough
-that nobody needs to go on any moral crusades about it]{lang=en}"
-[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 60].
-**FIXME: Udskift eller udvid citat med reflekterende fortolkning.
-OSI siger dertil,
-at deres licens skal tillade modifikationer og afledte værker,
-samt tillade at disse bliver distribueret
-under samme betingelser som de originale værker
-[@Chopra2008, s. 59].
-Der bides mærke i, at dette blot er noget, der tillades, og ikke kræves,
-og at OSI ved blot at tillade ser bort fra de potentielle konsekvenser --
-altså proprietær softwares indskrænkning på og underminering af fri software
-[@Chopra2008, s. 59].
-
-FSF og copyleft kan derfor siges at være mere bevidste
-om de moralske principper, deres handlinger er udtryk for,
-samt de konsekvenser der kan følge,
-og er således mere etisk fremsynede.
-Det konkrete etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
-Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
-som det er tilfældet med non-copyleft-licenseret software,
-kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen
-af de digitale fælleder;
-copyleft svarer på dette paradoks af frihed
-ved at intervenere mod den situation
-[@Chopra2008, s. 57].
-@Chopra2008 refererer til Laurent,
-der beskriver copyleft som indbegrebet af det princip,
-at visse friheder kræver regler for at sikre deres vedligeholdelse.
+[@Chopra2008, s. 50],
+hvor copyleft gennem implementeringen af sine principper aktivt
+intervenerer mod proprietære tilegnelser af fællederne.
 
 ### Copyleft, konsekventialisme og deontologi
 
@@ -275,13 +191,13 @@ for at opnå en fyldestgørende vurdering
 [@Chopra2008, s. 61].
 
 På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk orienteret,
-da sprogbruget forekommer mere bydende,
+da sprogbruget forekommer mere bydende og forpligtende,
 og BSD som mere utilitaristisk orienteret,
 da den antyder et kompromis med proprietære ambitioner
 for at opnå højest nytte
-[@Chopra2008, s. 61].
+<!-- der er sgu da ikke nogen grund til en kilde på den påstand lol-->
 Men ifølge Chopra og Dexter er sagen ikke helt så simpel.
-Begge former for licenser påligger nemlig visse forpligtelser hos brugerne
+Begge former for licenser pålægger nemlig visse forpligtelser hos brugerne
 og lover samtidig det bedste udfald for deres brugere
 [@Chopra2008, s. 61].
 BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk orienteret,
@@ -320,30 +236,25 @@ for en tilfredsstillende etisk vurdering af de to licenser.
 
 @Chopra2008 analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD
 ved inddragelse og anvendelse af kantiansk etisk teori,
-**FIXME: Dorthe har et eller andet imod "kantiansk".**
 hvor fokus er på at handle på baggrund af universalisérbare maksimer
 [@Chopra2008, s. 62].
 Her bliver det tydeligt at overvejelsen af de sekundære virkninger --
 og ikke kun den umiddelbare licensbruger --
 er essentielle for at skelne mellem de to licenser,
 da det er i den sekundære brug af licensen,
-at muligheden for at lukke koden opstår
+at muligheden for at fjerne friheder opstår
 [@Chopra2008, s. 62].
-**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke kode" (og det er formodentligt ikke rationelt meningsfuldt).**
 Uden overvejelsen af den sekundære brug,
 kan en udvikler nemlig godt rationelt ville,
 at al software udgives frit under begge licenser.
 Men med de sekundære brugere i mente peger @Chopra2008 på,
 at hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen,
 tillader vedkommende muligheden for,
-at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser.
-**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke kode" (og det er formodentligt ikke rationelt meningsfuldt).**
+at en bruger kan udgiver afledte værker uden de 4 friheder.
 Dette gør, at udviklerens maksime om at udgive software frit
 ikke er universalisérbar
 [@Chopra2008, s. 62].
 Denne udvikler kan nemlig ikke rationelt ville,
-at alle skal udgive deres værk med åben kode,
-og på samme tid at nogen må udgive deres kode med lukket kode.
-**FIXME: ikke defineret hvad der menes med "åben kode" (empiri-afsnittet definerer "deling med de fire friheder").**
-**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke kode" (og det er formodentligt ikke rationelt meningsfuldt).**
+at alle skal udgive deres værk under de 4 friheder,
+og på samme tid at nogen må udgive deres værker uden de 4 friheder.
 Handlingen bliver således selvmodsigende ved en anvendelse af kantiansk etisk teori.