diff options
| -rw-r--r-- | analysis-contract.md | 60 | ||||
| -rw-r--r-- | overview-copyleft-ethics.md | 207 |
2 files changed, 62 insertions, 205 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md index 416db7a..8af39dc 100644 --- a/analysis-contract.md +++ b/analysis-contract.md @@ -30,19 +30,11 @@ Hvis ophavsret ikke håndhæves, har vi altså en situation, hvor softwareudviklere ikke kan forvente ejerskab over det, de producerer. -<!-- -Det er ikke væsentligt her at forstå, -hvordan software udgivet med lukket kildekode -i praksis kan blive dekompileret eller reverse-engineered, -hvorved brugere kan få adgang til den oprindelige kildekode. -Det er kun relevant, ---> Det relevante her er at forstå, at softwareudviklere ikke kan regne med at vedligeholde deres virke, hvis de ikke kan begrænse, hvordan slutbrugeren anvender, tilpasser og itererer på deres produkter. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at kompliceret og ikke-redegjorte begreber er fjernet.** I den tilstand har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i at sikre, @@ -115,15 +107,10 @@ som tvinger dem til at leve op til de 4 friheder, da frihederne primært gavner forbrugerne. Da de har et stærkere grundlag at forhandle på, vil forhandlingsprocessen sandsynligvis ende med et samfund, -<!-- -som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille lukket software, -og som samtidigt gør det muligt at håndhæve at kildekoden forbliver lukket, ---> som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille software, der ikke respekterer de fire friheder, hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer, vil blive anset som tyveri. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Men rettigheden til gennem ophavsret at bestemme over den software, man selv producerer, indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at @@ -139,14 +126,10 @@ ved at licensere deres software under en begrænsende model, så de kan distribuere den mod en form for betaling. Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske at "donere" deres software til offentligheden -<!-- -ved at frigive kildekode, ---> ved at dele med de fire friheder, således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet, som måske indirekte gavner deres virke og mulighed for at stræbe efter egeninteresser. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at software-specifikt "kildekode" er udskiftet med de fire friheder.** Den kontrakt, som maksimerer både producenternes og forbrugernes, @@ -199,35 +182,19 @@ at fastholde den højest mulige grad af lige, basale friheder samt retfærdig lighed i muligheder blandt folk. I forhold til copyleft kunne man stille spørgsmålet: Vil en regel, -<!-- -som tillader enhver at tilbageholde kildekoden til et stykke software ---> som tillader enhver at fjerne nogle af de fire friheder fra et stykke software som tidligere er blevet delt med dem, true andres lige ret til læring, selvrealisering eller autonomi? -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at software-tekniske "kildekode" er udskiftet med de fire friheder.** -<!-- -Hertil kan man forestille sig at lukket software ---> Hertil kan man forestille sig, at software delt uden de fire friheder bliver nødvendigt for at føre en almindelig dagligdag, hvormed brugeren simpelthen ikke kan vælge at anvende noget andet software. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Det er allerede tilfældet i lovpligtige uddannelsessystemer verden over, -<!-- -at lukket software er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in). ---> at software delt uden de fire friheder er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in). -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Mange brugere vil dermed miste autonomi over deres eget IT-udstyr, idet de reelt ikke ved hvad deres computer foretager sig når de interagerer med uddannelsen, -<!-- -hvis software med lukket kildekode er muligt under ophavsret. ---> hvis software delt uden de fire friheder er muligt under ophavsret. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Deres ret til læring er også truet, da de ikke har mulighed for at studere hvordan deres uddannelse hænger sammen rent IT-teknisk. @@ -237,44 +204,27 @@ de rationelle aktører bag sløret ville vælge, ville være en hvor de fire friheder er garanterede i offentlige henseender, Reglen kunne også være, -<!-- -at aflukket software aldrig må være den eneste mulighed ---> at software delt uden de fire friheder aldrig må være den eneste mulighed i kontekster, hver borger kommer til at være juridisk bundet til. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Reglen ville da definere, eksempelvis at uddannelsesinstitutioner -<!-- -ikke må gøre de studerende afhængige af lukket software, ---> ikke må gøre de studerende afhængige af software delt uden de fire friheder, da det krænker deres ret til autonomi, og derudover krænker deres mulighed for at forstå hvilket IT-teknisk kontekst, deres læring foregår indenfor. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** - Da vil kontrakten forhandles videre baseret på 2. retfærdighedsprincip, forskelsprincippet. Ulighed må kun opstå så længe det gavner de dårligst stillede mere, end en situation uden ulighed. Det er allerede slået fast, -<!-- -at lukket kildekode kan have værdi, ---> at sofware uden de fire friheder kan have værdi, da det i højere grad tillader virksomheder at investere i softwareprojekter, da det bærer et højere løfte om et socialt afkast. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Modargumentet hertil er, -<!-- -at det altså stadig er muligt at tjene penge på software med åben kildekode, ---> at det altså stadig er muligt at tjene penge på software med de fire friheder, bare i andre kontekster end selve salget af muligheden for at anvende den pågældende software. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at software-tekniske "kildekode" er udskiftet med de fire friheder.** Det kunne være indtægter ifm. virksomheder, som har brug for en hvis form for software, som betaler softwareudviklere for at udvikle den med den klausul, @@ -302,13 +252,9 @@ kunne understøtte softwareprojekter på andre måder, eksempelvis gennem skat (FIXME, kilde på hvordan det sker i dag?). Aktørerne bag sløret vil derfor for det første ikke finde god nok grund til at gøre det muligt, -<!-- -at udgive software under lukket kildekode, ---> at dele software uden de fire friheder, og for det andet vil de sandsynligvis søge at garantere de 4 friheder i så mange henseender som muligt. -**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.** Det skyldes, at gavnen ved aflukning af kode og på andre måder manglende krav om de 4 friheder, primært gavner en minoritet af ressourcestærke softwareudviklere, @@ -440,6 +386,6 @@ som ikke har defineret andre vilkår (pligt 5). Virksomheder og udviklere med andre interesser for deling kan fortsat dele på andre måder. Alle forpligtelser er dermed efterlevet, -og princippet er derfor et eksempel på reflekteret ligevægt ift. copyleft, -og det yder retfærdighed til "teoretiske dyder" (se @fig-ligevaegt) -som udledt v. Scanloniansk analyse. +og princippet er derfor et eksempel på reflekteret ligevægt ift. copyleft. +Systemet understøttes af filosofisk teori, +idet forpligtelserne er udledt vha. Scanloniansk analyse. diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md index ae45f69..becf9c4 100644 --- a/overview-copyleft-ethics.md +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -6,11 +6,10 @@ Teksten anskuer to forskellige tilgange til software-licensering, ved at trække på frihedsprincipper samt konsekventialisme, deontologi og rawlsiansk kontraktteori. Derudover peger teksten på det unikke særpræg for copyleft, -at det indebærer en form for etisk fremsyn, +at det retter sig mod fremtidige etiske implikationer af en licens, idet licenshaveren tager stilling til, hvorvidt afarter af deres projekt må deles uden de fire friheder [@Chopra2008]. -**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.** Det følgende afsnit vil være en fremstilling og nærmere forklaring af disse relevante etiske aspekter ved copyleft. @@ -39,7 +38,7 @@ trods et muligt behov for etisk ansvarlige begrænsninger, dels ved at appellere til, at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for, hvad software juridisk set må anvendes til, -og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre. +og dels ved at proprietær software ikke er mere frit alligevel. Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument, som Free Software Foundation tager udgangspunkt i: Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger @@ -53,7 +52,7 @@ som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger Hvis begrænsninger på fri software i forhold til militære henseender accepteres, kan vi også forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software indenfor for eksempel stamcelleforskning. -Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul +Forventningen om sådanne problemer har ført til en bestemmelse indenfor Open Source Definitionen kaldet "[No Discrimination Against Fields of Endeavor]{lang=en}". Begrænsninger på denne frihed har tendens @@ -61,30 +60,11 @@ til at være politisk eller moralsk motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed, som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45]. -**FIXME: Der mangler redegørelse for, hvad den klausul (som vist ikke er en klausul på dansk!) indeholder.** -**FIXME: hint hint: klausulen giver **ikke** særlige friheder, og copyleft er **ikke** anti-commercielt.** +<!-- bestemmelsens indhold er implicit i forklaringen og ordets betydning--> -Som eksempel på en debat om ovenstående gives -en nu fjernet tilføjelse til et udkast af en version af GPL-licensen, -der sagde, at software af den licens ikke må distribueres, -som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv" -[@Chopra2008, s. 45]. -**FIXME: Hvad er relevansen af ovenstående (særlig i lyset af, at klausulen tidligere **ikke** giver særlige friheder)?** - -**FIXME: Tilføj konklusion på underafsnit.** -<!-- -FIXME: nedenstående mangler belæg i ovenstående: Det er nye argumenter, som kræver belæg. - -Den diskussion, som skitseres ovenfor, viser først og fremmest, -hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen, -og hvordan diskussioner om, hvad frihed er, -resulterer i den GPL-licens som vi har i dag. -Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen, -begrænser i hvilket omfang, -moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis, -og velsagtens udtrykker det et normativt standpunkt hos fri software -om, at frihed er det højeste mål. ---> +Fri software er altså frit for frihedens skyld, +og den målsætning reducerer mængden af begrænsende partikulariteter +i hver implementering af copyleft. ### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI @@ -97,26 +77,55 @@ idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft-licensering, og de gør da også klart, at deres motivation er at understøtte social frihed, -ikke friheden hos den enkelte programmør -[@Chopra2008, s. 47]. +ikke friheden hos den enkelte programmør, eksemplificeret ved citater +som "[above all, society needs to encourage the spirit +of volutary cooperation in its citizens]{lang=en}" +[Stallman, 1994, citeret i @Chopra2008, s. 57] +og "[[our] inspiration comes from the ideals of 1776: +freedom, community and voluntary cooperation]{lang=en}" +[Stallman, 2001, citeret i @Chopra2008, s. 59]. +Det moralske grundlag for copyleft er derfor præget af dydsetiske overvejelser, +og det bliver derfor interessant at se, +hvad en utilitaristisk analyse af copyleft principper kan udlede. +Derudover minder "voluntary cooperation" meget om princippet om +reciprocitet indlejret i kontraktualisme. + Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, er et socialt imperativ, ifølge @Chopra2008. Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL, -som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form -[@Chopra2008, s. 48]. +som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form, +eksemplificeret ved citatet: +"[We wish to avoid the danger +that redistributors of a free program will ... [make] the program proprietary. +To prevent this, we have made it clear +that any patent must be licensed for everyone's free use +or not licensed at all]{lang=en}" +[Stallman, 2002, citeret i @Chopra2008, s. 59]. +Fra perspektivet af copyleft er virksomhedsinteresser +altså modsatrettede idealerne om frihed og frivilligt samarbejde. +At programmer skulle kunne gøres proprietære ses endda som en "danger". -OSI er med deres Open Source Definition (OSD) motiveret af ønsket om udbredelse +OSI er helt modsat med deres Open Source Definition (OSD) motiveret af ønsket om udbredelse af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel, idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed [@Chopra2008, s. 48]. Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept overfor en fremtidig inklusion af open source-software i lukkede, proprietære pakker. -Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul -om ingen diskrimination af formål, -at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt -[@Chopra2008, s. 48]. -**FIXME: klausul er ikke defineret (og formodentligt oversat forkert/upræcist).** +Det synspunkt kommer meget kraftigt til udtryk i citatet: +"[We realized it was time to dump the confrontational attitude +that has been associated with 'free software' in the past +and sell the idea strictly on... pragmatic, business-case grounds]{lang=en}" +[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 58]. +Det kunne fortolkes sådan, +at effektiviteten indlejret i profitdrevet virksomhedslogik +for OSI er instrumental i omfattende sikring af de 4 friheder. +Afgørende er dog, at OSI aldrig i deres OSD nævner noget moralsk princip +om f.eks. frihed, +og heller ikke giver nogen erklæring og dermed beskyttelse +af bestemte mål for dets fællesskab, +selvom deres licenser direkte implementerer disse frihed. +[@Chopra2008, s. 58]. Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source-software @@ -143,107 +152,14 @@ Hertil argumenterer @Chopra2008 for, at GPL er bedre til at sikre sociale friheder, idet den eneste begrænsning placeret på licensen, er den, som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software -fra at begrænse rettighederne for brugeren. -Derfor tilskrives GPL såkaldt "etisk fremsyn", -idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software -til det samme sæt rettigheder som det nuværende, -og den fundamentale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed +fra at begrænse rettighederne for brugeren, +og derved udtømme de digitale fælleder. +Den fundamentale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering af sundheden af digitale fælleder -[@Chopra2008, s. 50]. -**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.** - -### Etisk fremsyn - -**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.** - -Etisk fremsyn -(engelsk: [ethical foresight]{lang=en}) -er ifølge @Chopra2008 en evne, som moralske agenter besidder, -til at overveje og reflektere over -de direkte såvel som indirekte konsekvenser af deres handlinger -i konteksten af et moralsk princip (f.eks. frihed) -[@Chopra2008, s. 57]. -At have etisk fremsyn er altså at være bevidst -om det moralske standpunkt, som er implicit i ens handlinger, -samt at være bevidst om disse handlingers konsekvenser. - -Ifølge @Chopra2008 er FSF i deres diverse skrifter helt tydelige -omkring deres moralske og politiske principper. -Dette eksemplificeres i citater -som "[above all, society needs to encourage the spirit -of volutary cooperation in its cintizens]{lang=en}" -[Stallman, 1994, citeret i @Chopra2008, s. 57] -og "[[our] inspiration comes from the ideals of 1776: -freedom, community and voluntary cooperation]{lang=en}" -[Stallman, 2001, citeret i @Chopra2008, s. 59]. -FSF og copyleft gør det altså klart for dem selv og offentligheden, -hvad de moralske principper, som de handler efter, er, -og de er tilmed eksplicitte og målrettede -i deres ønske om at bevare disse principper: -"[We wish to avoid the danger -that redistributors of a free program will ... [make] the program proprietary. -To prevent this, we have made it clear -that any patent must be licensed for everyone's free use -or not licensed at all]{lang=en}" -[Stallman, 2002, citeret i @Chopra2008, s. 59]. -**FIXME: Udskift eller udvid citat med reflekterende fortolkning. -FSF søger også i GPL-licensen -at gøre licensbrugerne til etisk fremsynede moralske agenter -ved at minde dem om disse nævnte principper og mål, -samt opfordre brugerne til at udbrede dem -[@Chopra2008, s. 59]. - -OSI gør det derimod klart, -at deres mål er den kommercielle udbredelse af fri software -baseret på dets tekniske effektivitet, -og de tager ifølge @Chopra2008 aktivt distance -til de etiske principper og det eksplicitte sprogbrug hos FSF, -og kalder det "en konfronterende attitude", -idet de skriver: -"[We realized it was time to dump the confrontational attitude -that has been associated with 'free software' in the past -and sell the idea strictly on... pragmatic, business-case grounds]{lang=en}" -[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 58]. -OSI nævner i deres Open Source Definition ikke noget moralsk princip -om f.eks. frihed, -og giver heller ikke nogen erklæring og dermed beskyttelse -af bestemte mål for dets fællesskab -[@Chopra2008, s. 58]. -Ifølge @Chopra2008 frasiger OSI sig moralsk ansvar -i målet om at opnå udbredt kommerciel accept -og tager afstand til eksplicitte etiske udsagn, -illustreret ved følgende citat: -"[We think economic self-interest arguments -for open source are strong enough -that nobody needs to go on any moral crusades about it]{lang=en}" -[The Open Source Initiative, 2006, citieret af @Chopra2008, s. 60]. -**FIXME: Udskift eller udvid citat med reflekterende fortolkning. -OSI siger dertil, -at deres licens skal tillade modifikationer og afledte værker, -samt tillade at disse bliver distribueret -under samme betingelser som de originale værker -[@Chopra2008, s. 59]. -Der bides mærke i, at dette blot er noget, der tillades, og ikke kræves, -og at OSI ved blot at tillade ser bort fra de potentielle konsekvenser -- -altså proprietær softwares indskrænkning på og underminering af fri software -[@Chopra2008, s. 59]. - -FSF og copyleft kan derfor siges at være mere bevidste -om de moralske principper, deres handlinger er udtryk for, -samt de konsekvenser der kan følge, -og er således mere etisk fremsynede. -Det konkrete etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger. -Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage, -som det er tilfældet med non-copyleft-licenseret software, -kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen -af de digitale fælleder; -copyleft svarer på dette paradoks af frihed -ved at intervenere mod den situation -[@Chopra2008, s. 57]. -@Chopra2008 refererer til Laurent, -der beskriver copyleft som indbegrebet af det princip, -at visse friheder kræver regler for at sikre deres vedligeholdelse. +[@Chopra2008, s. 50], +hvor copyleft gennem implementeringen af sine principper aktivt +intervenerer mod proprietære tilegnelser af fællederne. ### Copyleft, konsekventialisme og deontologi @@ -275,13 +191,13 @@ for at opnå en fyldestgørende vurdering [@Chopra2008, s. 61]. På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk orienteret, -da sprogbruget forekommer mere bydende, +da sprogbruget forekommer mere bydende og forpligtende, og BSD som mere utilitaristisk orienteret, da den antyder et kompromis med proprietære ambitioner for at opnå højest nytte -[@Chopra2008, s. 61]. +<!-- der er sgu da ikke nogen grund til en kilde på den påstand lol--> Men ifølge Chopra og Dexter er sagen ikke helt så simpel. -Begge former for licenser påligger nemlig visse forpligtelser hos brugerne +Begge former for licenser pålægger nemlig visse forpligtelser hos brugerne og lover samtidig det bedste udfald for deres brugere [@Chopra2008, s. 61]. BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk orienteret, @@ -320,30 +236,25 @@ for en tilfredsstillende etisk vurdering af de to licenser. @Chopra2008 analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD ved inddragelse og anvendelse af kantiansk etisk teori, -**FIXME: Dorthe har et eller andet imod "kantiansk".** hvor fokus er på at handle på baggrund af universalisérbare maksimer [@Chopra2008, s. 62]. Her bliver det tydeligt at overvejelsen af de sekundære virkninger -- og ikke kun den umiddelbare licensbruger -- er essentielle for at skelne mellem de to licenser, da det er i den sekundære brug af licensen, -at muligheden for at lukke koden opstår +at muligheden for at fjerne friheder opstår [@Chopra2008, s. 62]. -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke kode" (og det er formodentligt ikke rationelt meningsfuldt).** Uden overvejelsen af den sekundære brug, kan en udvikler nemlig godt rationelt ville, at al software udgives frit under begge licenser. Men med de sekundære brugere i mente peger @Chopra2008 på, at hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen, tillader vedkommende muligheden for, -at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser. -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke kode" (og det er formodentligt ikke rationelt meningsfuldt).** +at en bruger kan udgiver afledte værker uden de 4 friheder. Dette gør, at udviklerens maksime om at udgive software frit ikke er universalisérbar [@Chopra2008, s. 62]. Denne udvikler kan nemlig ikke rationelt ville, -at alle skal udgive deres værk med åben kode, -og på samme tid at nogen må udgive deres kode med lukket kode. -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med "åben kode" (empiri-afsnittet definerer "deling med de fire friheder").** -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke kode" (og det er formodentligt ikke rationelt meningsfuldt).** +at alle skal udgive deres værk under de 4 friheder, +og på samme tid at nogen må udgive deres værker uden de 4 friheder. Handlingen bliver således selvmodsigende ved en anvendelse af kantiansk etisk teori. |