extend copyright-etics overview

1 files changed, 10 insertions, 0 deletions

diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index 211ba14..5fa51c1 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -191,3 +191,13 @@ er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer.
 Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt
 indenfor de to rammer.
 
+# klassik etik på copyleft
+
+Chopra og Dexter (@Chopra2008) vurderer også GPL- og BSD-licenserne gennem klassiske etiske teorier utilitarisme og deontologi. De argumenterer for ren utilitaristisk eller deontologisk analyse kan efterlade os med beslutninger, der virker moralsk utilfredsstillende, som demonstreret af det berømte trolley-problem eller Benjamin Constants eksempel med ikke at lyve overfor den søgende morder. De mest interessante etiske spørgsmål (som spørgsmålet om at vælge copyleft eller non-copyleft) kræver derfor en kombination af teorier for at opnå en fyldestgørende vurdering [@Chopra2008, s. 61].
+
+På overfladen kan man blive fristet til at beskrive GPL som deontologisk, da sprogbruget forekommer mere bydende, og BSD som mere utilitaristisk, da den antyder et kompromis med proprietære ambitioner for at opnå højest nytte. Men ifølge Chopra og Dexter er sagen ikke helt så simpel. Begge former for licenser påligger nemlig visse obligationer hos brugerne og lover samtidig det bedste udfald for deres brugere [@Chopra2008, s. 61]. BSD-licensen, der først fremstår som mest utilitaristisk, er for eksempel udstyret med en klausul, der siger at, alle udgivere har ret til at tage deres egne valg om deres egen software. Dermed man forpligtiget til at respektere og opretholde den ret. Omvendt har den ellers deontologisk klingende GPL for at begrænse den individuelle udviklers frihed til fordel for mest frihed og de bedste konsekvenser for den større mængde af udviklere. [@Chopra2008, s. 61].
+
+Da begge licenser velsagtens er (i hvert fald delvist) udbygget af et utilitaristisk rationale, er det da nærliggende at betragte, hvilken social gode deres skabere sigter efter, for at bedømme hvilken gode har mest nytte. Ifølge Chopra og dexter [@Chopra2008, s. 62] er det for OSD software i højest mulig kvalitet og for FSD mest mulig frihed for brugerne. Man kunne for eksempel vurdere GPL som den utilitaristisk bedste licens, hvis man tilskriver mere nytte til frit brug af software, end man gør til de tekniske værdier i softwares kvalitet. Dog ville det være vanskeligt at lave en ren utilitaristisk konklusion herpå, uden trække på et deontologisk argument om vores pligt til altid at bevare frihed. Netop derfor en kombination af de to teorier nødvendig for en tilfredsstillende vurdering af de to licenser.
+
+Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] analyserer desuden dilemmaet mellem GPL og BSD gennem en kantiansk etisk ramme, hvor fokus er på universalisérbare maksimer.  Her bliver det tydeligt at de sekundære effekter – og ikke kun den umiddelbare licensbruger – er essentielle for at skelne mellem de to licenser. Hvis en udvikler vælger at udgive sit værk under BSD-licensen tillader de muligheden for, at en bruger kan lukke koden for fremtidige udgivelser, hvilket Chopra og Dexter [@Chopra2008, s. 62] peger på gør, at maksimen ikke er universalisérbar. Denne udvikler kan nemlig ikke rationelt ville, at alle skal udgive deres værk med åben kode, og på samme tid at nogen må udgive deres kode med lukket kode. Handlingen bliver således selvmodsigende efter kantiansk etisk teori.
+