rename overview to add file prefix overview-; drop duplicate headline

1 files changed, 193 insertions, 0 deletions

diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
new file mode 100644
index 0000000..211ba14
--- /dev/null
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -0,0 +1,193 @@
+For at forstå etikken ved fri software og copyleft mere specifikt,
+tager vi udgangspunkt i @Chopra2008,
+som anskuer to forskellige tilgange til software licensering,
+hovedsageligt ved hjælp af konsekventialisme og deontologi.
+Derudover udleder teksten det unikke særpræg for copyleft,
+at det indebærer en form for etisk fremsyn,
+idet licenshaveren tager stilling til,
+hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode.
+
+## Frihed for hvem til hvad?
+
+Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på,
+hvordan fri software kan benyttes.
+@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres.
+
+Det tænkte eksempel forløber således:
+lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program,
+som er særligt egnet til dynamisk at forudsige flyveforløb på
+selvdrevne luftfartøjer.
+Udvikleren er stor modstander af den videre udvikling af atomvåben,
+og ønsker derfor ikke, at hendes program anvendes
+i styresystemet på en atommissil.
+Det er ikke muligt for udvikleren at udgive sit program som fri software,
+uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben,
+idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger
+på dens brug [@Chopra2008, s. 44].
+
+Der kan konstrueres argumenter for,
+at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip
+trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger,
+dels ved at appellere til,
+at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for,
+hvad software må anvendes til,
+og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre.
+Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument,
+som Free Software Foundation tager udgangspunkt i:
+Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger for sin brug i en henseende,
+vil det hurtigt føre til et hav af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger
+indenfor den større sfære af fri software.
+Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger,
+som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger.
+Hvis begrænsninger på fri software indenfor militære henseender accepteres,
+kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software
+indenfor for eksempel stamcelleforskning.
+Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor
+Open Source Definitionen kaldet
+"No Discrimination Against Fields of Endeavor".
+Begrænsninger på denne frihed har tendens til at være politisk eller moralsk
+motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed,
+som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45].
+
+Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse
+til et udkast af GPLv3 licensen om,
+at software af den licens ikke må distribueres,
+som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv"
+[@Chopra2008, s. 45] (FIXME: oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den).
+
+Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest,
+hvordan "frihed" er absolut centralt for fri software-bevægelsen,
+og hvordan diskussioner om, hvad frihed er,
+resulterer i den GPLv3 licens som vi har i dag.
+Det ideal om frihed, som gennemsyrer fri software-bevægelsen,
+begrænser i hvilket omfang,
+moralfilosofiske argumenter for begrænsning kan få gennemslagskraft i praksis,
+men de er ikke irrelevante for at forstå bevægelsens normative udgangspunkt.
+
+En anden etisk begrundelse for frihed 0 findes hos Matt Butcher (FIXME: oprindelig kilde?),
+som @Chopra2008 henviser til:
+at frihed 0 understøttes af Rawls slør af uvidenhed,
+og giver et godt kontraktteoretisk argument for fri software-bevægelsens
+resolutte tilknytning til axiomet om frihed.
+Open Source-projekter er fællesskaber med en fælles interesse,
+og fri software licens er en slags forfatning som er besluttet af det fællesskab.
+Medlemmerne samles under uvidenhedens slør,
+og de ved derfor ikke noget om deres politiske eller økonomiske rolle,
+eller hvorfor de andre medlemmer kunne være interesserede i projektet.
+Nogle ville være brugere af projektets software,
+andre ville skrive dokumentation, mens andre er kernevedligeholdere og -udviklere
+af projektet.
+Gruppen bliver så spurgt, hvilke rettigheder, der skal tilskrives hvem.
+Mest sandsynligt vil gruppen vælge at tildele alle frihed 0.
+Hvis en undergruppe kunne bestemme, hvad den givne software ville kunne anvendes til,
+har andre i fællesskabet grund til at frygte for deres frie og legitime anvendelse
+af samme software.
+Fællesskabet kunne prøve at beslutte sig ved konsensus,
+men sådan en proces kunne hurtigt vise sig at være "intractable",
+når ingen i gruppen ved hvilken rolle de kommer til at have [@Chopra2008, s. 46].
+
+## Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
+
+De etiske aspekter ved copyleft ift. andre open source licensvalg
+kommer muligvis mest tydeligt til udtryk i diskussionerne mellem
+Free Software Foundation (FSF) og Open Source Initiative (OSI),
+idet disse organisationer repræsenterer bevægelsen associeret med hver licens.
+
+FSF støtter med deres Free Software Definition (FSD) eksplicit copyleft licensering,
+og de gør da også klart,
+at deres motivation er at understøtte social frihed,
+ikke friheden hos den enkelte programmør.
+Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden,
+er et socialt imperativ, ifølge Chopra.
+Det reflekteres i den konkrete anvendelse af copyleft i GPL,
+som fastholder en intolerance overfor proprietær software i enhver form [@Chopra2008, s. 48].
+
+OSI er med deres Open Source Definition motiveret af ønsket om udbredelse
+af kommerciel anvendelse af den frie softwares udviklingsmodel,
+idet de lægger vægt på teknisk effektivitet og neo-liberal virksomhed.
+Den motivation, påpeger @Chopra2008, er demonstreret af licensens accept
+overfor en fremtidig inklusion af open source software i lukkede, proprietære pakker.
+Derfor definerer OSD også den førnævnte klausul om ingen diskrimination i formål,
+at det licenserede produkt ikke må begrænses fra at anvendes kommercielt.
+
+Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser af et stykke open source software
+kommer tydeligt til udtryk set gennem definitionernes forhold til
+immaterielle fælleder - som modsat fysiske fælleder som en skov eller et vandløb
+ikke kan udtømmes eller bruges op, da der er tale om ideer som blot kan kopieres.
+Chopra fremhæver Moglens beskrivelse.
+GPL siger: "her er en fælled.
+Du kan tage fra den, modificere hvad du får ud af den,
+og videredistribuere som det passer dig,
+så længe du ikke begrænser fremtidige brugere fra at have de samme rettigheder,
+som du har fået."
+BSD licensen, som læner sig op ad samme motivation som OSD,
+modsætter sig på det sidste punkt,
+og gør det dermed muligt for private aktører at tage et immaterielt produkt fra den fælled,
+og ikke lægge noget tilbage i den igen [@Chopra2008, s. 49-50] ifm. fx privatisering af det afledte produkt.
+
+Hertil argumenterer @Chopra2008 for,
+at GPL er bedre til at sikre sociale friheder,
+idet den eneste begrænsning placeret på licensen,
+er den som forhindrer fremtidige iterationer af et stykke software
+fra at begrænse rettighederne for brugeren.
+Derfor tilskrives GPL såkaldt "moralsk fremsyn",
+idet licensen binder alle fremtidige iterationer af den gældende software
+til det samme sæt rettigheder som det nuværende,
+og den fundmanetale forskel mellem Open Source og Free Software er dermed
+deres attitude overfor fremtidige licenser og deres grad af prioritering
+af sundheden af digitale fælleder [@Chopra2008, s. 50].
+
+Men truslen om en videreudvikling af kode,
+som ikke gives tilbage til den fælles digitale fælled,
+er ikke den størst mulige konsekvens af at vælge non-copyleft frem for copyleft.
+Det meste software bliver forældet,
+hvis det ikke kontinuerligt vedligeholdes
+og opdateres for at understøtte nye standarder og krav til kompatibilitet (FIXME: bedre eksempel?).
+Der er historiske eksempler på virksomheder med flere ressourcer og mere tid end frivillige programmører,
+som videreudvikler på non-copyleft software, lukker kildekoden
+og hyrer de oprindelige udviklere til at arbejde på det nu lukkede projekt,
+hvormed den oprindelige software ikke kan følge med og bliver vanskeligt at anvende,
+hvormed projektet dør, og den fælles digitale fælled mister en ressource.
+(FIXME: historisk eksempel og kilde eventuelt x-window system fra chopra eller citeringen [@Chopra2008, s. 55])
+Det er det der menes med, at GPL skaber en "beskyttet" digital fælled. (FIXME: kilde)
+Modsat denne situation er der tilfælde hvor virksomheder frivilligt bidrager til copyleft
+projekter, fordi de anvender den resulterende software og har direkte gavn
+at at vedligeholde, fejlsøge og udvikle på det.
+
+Hertil præsenterer @Chopra2008 argumentet,
+at hvis fri software-bevægelsen betragter software med lukket kildekode som skadeligt,
+så må udbredelsen af lukket software og tilegnelsen af åben source til lukket software også være skadelig.
+De mener også at fænomenet beskrevet ovenfor viser fejlagtigheden af argumentet præsenteret af BSD:
+at eftersom det oprindelige projekt er fortsat er åbent, er der en skade i at forgreninger
+eksisterer med lukket kildekode.
+
+## Etisk fremsyn
+
+Det etiske fremsyn indlejret i copyleft kan beskrives som følger.
+Det at låne fra de digitale fælleder uden at give tilbage,
+som det er tilfældet med non-copyleft licenseret software,
+kan hurtigt i den økonomiske kontekst af software betyde udtømningen af de digitale fælleder;
+copyleft svarer på dette paradox af frihed ved at intervenere mod den situation [@Chopra2008, s. 57].
+
+> The GPL is the embodiment of the principle that certain types
+of freedom require rules in order to be preserved [@Laurent2004, kilde mangler, citeret af chopra].
+
+Non-copyleft licensering er sårbart overfor den ikke-gensidighed,
+som GPL beskytter fællederne imod [@Chopra2008, s. 57].
+
+(FIXME: Uddyb kapitel med indholdet af siderne 57-61,
+etisk fremsyn er centralt for copyleft og en super interessant genstand for analyse/diskussion)
+
+## Licenserne, konsekventialisme og deontologi
+
+På overfladen kan det se ud som om,
+copyleft baserer sig i deontologi med sit universelle krav om reciprocitet,
+mens non-copyleft baserer sig på utilitarisme med sin vægtning
+af større udbredelse og markedseffektivitet,
+men begge etiske rammer kan anvendes til begge typer licensering.
+De fundamentale spørgsmål med hensyn til en etisk undersøgelse af copyleft er,
+hvorvidt et krav om iterativ reciprocitet ud fra etisk fremsyn
+er etisk forsvarligt indenfor hver af de givne etiske rammer.
+Understøttende kan man spørge, i hvilken grad non-copyleft er etisk forsvarligt
+indenfor de to rammer.
+