aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/overview-contract.md
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-17 20:15:40 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-17 20:16:49 +0100
commit6389e81b98eadf8c526d2328424dfc3280a31637 (patch)
tree41f96b516e5283c1c1da479ac3a59ffe6540b54a /overview-contract.md
parent2e431a5cd8df439fcd090e84b270f27cede2e415 (diff)
misc. cleanup
Diffstat (limited to 'overview-contract.md')
-rw-r--r--overview-contract.md88
1 files changed, 88 insertions, 0 deletions
diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md
index 866bae8..b95c2c1 100644
--- a/overview-contract.md
+++ b/overview-contract.md
@@ -25,6 +25,94 @@ Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed
[@Darwall2005, s. 21].
+### Kontraktarianisme
+
+Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme
+ved at forestille sig et individ,
+som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
+Hver person ser det sådan,
+at de må gøre, som de vil,
+da det de vil, må være det gode.
+Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening
+at stræbe efter sine interesser,
+er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
+hvis alle kun følger deres egen fornuft, kun fra deres eget synspunkt.
+Hobbes konkluderer, at sådan en situation ville resultere i en alles krig mod alle,
+da forskellige mennesker ofte vil stræbe efter den samme ting,
+og de tilmed hver især føler sig mest berettiget til den ting,
+eftersom de ser dem selv og deres tanker på nært hold,
+og andre på afstand.
+Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse
+fører til et værre udbytte for hver enkelt,
+kaldes et "[collective action problem]{lang=en}"
+[@Darwall2005, s. 22].
+
+Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel
+kendt som fangernes dilemma,
+som er almenviden indenfor feltet.
+Historien kan formuleres således [@Darwall2005, s. 22]:
+To personer er sigtet på en mistanke om røveri.
+De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri,
+men der er som minimum nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel.
+De mistænkte får så at vide,
+at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør,
+kan de selv gå fri fra indbrudsdommen på et år,
+mens deres partner får 10 år i fængsel.
+Hvis de begge tilstår får de hver 3 år.
+I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt
+for dem hver at tilstå,
+da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 3 år.
+Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør,
+vil det resultere i 10 års fængsel.
+Problemet er, at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik,
+og de begge derfor ender med at tilstå,
+vil de også begge få 3 års fængsel,
+frem for 1 år hvis de undlod at tilstå.
+
+Samarbejde har altså potentialet for
+at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, end hvis de ikke samarbejdede.
+Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer,
+som når bilister venter for rødt,
+fordi der ellers ville være kaos på vejene.
+Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde
+[@Darwall2005, s. 23].
+
+Kontraktarianismen siger,
+at en handling er rigtig, hvis overholdelsen af de bredeste regler,
+som ligger til grund for den,
+resulterer i,
+at alles egne interesser er bedre opfyldt,
+end hvis der ingen regler havde været.
+Her refererer "bredeste regler"
+til systemuafhængige regler,
+som alle ville acceptere uafhængigt af interesser.
+Et eksempel herpå kunne være at man altid bør holde for rødt,
+da alternativet er at alle når langsommere frem,
+og det kontraktarianistisk set ville gavne alles interesser at nå hurtigere frem.
+Men der er også situationer, hvor flere forskellige mulige regler
+til en given situation ville stille alle bedre,
+end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
+Kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed"
+[@Darwall2005, s. 23],
+hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser
+sættes op mod styrken af folks interesser uden reglen.
+Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
+og derfor vil selv de svagest stillede i samfundet
+stadig være interesseret i at skrive under på de regler,
+selvom andre får mere ud af dem end de selv gør.
+
+Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis,
+hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen
+for at opretholde et sundhedssystem,
+da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
+og derfor ringere mulighed for at generere profit.
+
+Kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem på den ene side
+tilstanden af alles krig mod alle,
+og på den anden side samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
+med bedre mulighed for at hæve alles egen interesser end krigstilstanden.
+
+>>>>>>> 45d0c3c (misc. cleanup)
### Kontraktualisme
Kontraktualismen har en lignende struktur,