tighten structure; add consequentialism

1 files changed, 74 insertions, 0 deletions

diff --git a/overview-consequentialism.md b/overview-consequentialism.md
new file mode 100644
index 0000000..89748ab
--- /dev/null
+++ b/overview-consequentialism.md
@@ -0,0 +1,74 @@
+Konsekventialistisk teori omfatter flere forskellige grene.
+De har dog alle det udgangspunkt,
+at en handlings moralske kvalitet er bestemt
+ved værdien af de relevante konsekvenser.
+Ifølge konsekventialistisk normativ teori
+har alle de mulige tilstande (dvs. ting som kan ske) en intrinsisk værdi --
+altså alle tilstande er i sig selv enten gode eller dårlige
+[@Frey2005, s. 27].
+Dette betyder,
+at konsekventialister ser den moralske vurdering af handlinger
+blot som vurderingen af handlingens instrumentelle værdi
+i forhold til de relevante tilstande, som har intrinsisk værdi.
+Den moralsk rigtige handling bliver altså den,
+som er det bedst mulige instrument for at opnå gode tilstande
+[@Frey2005, s. 27].
+Historisk set har gode tilstande været bestemt ved bevidste væseners velfærd,
+og hvad der udgør velfærd har typisk være hedonistisk baseret eller ønskebaseret
+[@Frey2005, s. 28].
+Ønskebaseret betyder her, at de gode tilstande, er dem,
+som de involverede parter ønsker.
+Nogle konsekventialister har en hedonistisk værditeori,
+hvilket vil sige, at nydelse, ifølge dem, er det eneste intrisiske gode.
+Andre konsekventialister mener, at der findes flere mål,
+som f.eks. at bevare truede dyrearter eller historiske artefakter,
+der også er gode i sig selv
+[@Frey2005, s. 27].
+Ligeledes er nogle konsekventialister handlingskonsekventialister
+og mener, at en handling er moralsk rigtig,
+hvis konsekvenserne af den specifikke handling er gode.
+Andre er derimod regelkonsekventialister,
+og vurderer ikke den specifikke handlings konsekvenser
+men i stedet konsekvenserne af at acceptere en social regel,
+der enten tillader, kræver eller forbyder den handling
+[@Frey2005, s. 27].
+
+Den mest udbredte form for konsekventialisme er utilitarisme,
+som har enten en hedonistisk eller ønskebaseret definition af tilstandes værdi
+[@Frey2005, s. 28].
+De vurderer en handlings moralske værdi
+ved at beregne de samlede fordele og ulemper for de involverede parter,
+hvor den moralsk rigtige handling --
+baseret på de beregninger --
+er den, som fører til de bedste tilstande
+[@Frey2005, s. 28].
+Hedonistisk utilitarisme hævder,
+at velfærd er en oplevet tilstand i bevidstheden,
+som kun kan påvirkes af bevidsthedens iboende kvaliteter,
+altså graderne af oplevet nydelse og smerte
+[@Frey2005, s. 28].
+Ønskebaseret utilitarisme hævder derimod,
+at individers velfærd er bestemt ved deres egne ønsker og præferencer,
+da man godt kan ønske sig andre ting
+end bevidsthedens oplevelse af nydelse,
+f.eks. bevarelse af naturen
+[@Frey2005, s. 28].
+Denne form for utilitarisme har nogle andre implikationer
+end den hedonistiske.
+Et eksempel er, at hvis vi antager,
+at en person ønskede bevarelsen af et bestemt naturområde,
+så ville ønskebaserede utilitarister se dette
+som et argument for at bevare dette naturområde,
+uanset om det påvirker personens oplevede tilstand.
+
+Selvom konsekventialistisk teori oftest har fokuseret på værdier som velfærd,
+er den ikke bundet til det.
+Nogle filosoffer har argumenteret for,
+at blandt andet viden, skønhed, eller kunst har intrinsiske værdier,
+der ikke kun består af den tilfredsstillelse, de bringer os
+[@Frey2005, s. 28].
+For konsekventialisme er moralsk relevans i sidste ende bestemt af,
+hvorvidt det er godt eller dårligt, at en given tilstand forekommer,
+men dette er selvfølgelig noget,
+der bør argumenteres filosofisk tilstrækkeligt for
+[@Frey2005, s. 28].