move aside old notes

1 files changed, 125 insertions, 0 deletions

diff --git a/old/20250926-notes.md b/old/20250926-notes.md
new file mode 100644
index 0000000..ab00018
--- /dev/null
+++ b/old/20250926-notes.md
@@ -0,0 +1,125 @@
+Kilde: <https://plato.stanford.edu/entries/intellectual-property/>
+
+## 2.2 The Creative Commons, Copyleft, and Licensing
+
+Interessant, at licensering (inklusive Creative Commons og Copyleft)
+kun vedrører "first sale"-reglen blandt sættet af copyright-regler.
+
+Creative Commons er en portefølge of flere licensmodeller,
+men kun een er eksemplificeret
+(en der indeholder Copyleft-egenskaben "share-alike").
+
+## 2.2 Droit Morals
+
+Droit moral (ideelle rettigheder) er særligt europæiske.
+
+Teksten kommer ikke nærmere ind på USA's begrænsede anerkendelse
+af droit moral i deres tilslutning til Berne-konventionen i 1988.
+
+Teksten kommer ikke nærmere ind på naturligerettigheder
+(omend de nævnes helt kort i 3.4),
+og forskellen mellem (juridisk) droit moral og naturlige rettigheder.
+
+## 3.1 Personality-Based Justifications of Intellectual Property
+
+Nederst i afsnittet nævnes kort "an incentive-based component",
+tilsyneladende er særligt Hegelsk,
+som synes at knytte sig til kollektivet fremfor individet
+(eller er det måske tekstens forfatter,
+der *foreslår* et alternativt kollektivt fokus?).
+
+## 3.2 The Utilitarian Incentives-Based Argument for Intellectual Property
+
+Målet er "social utility",
+og rettighederne siges at være nødvendige for at stimulere kreativitet,
+udfra en cost-benefit logik.
+
+Incitament argumenteres udfra en konkurrence-logik,
+dvs. med afsæt i nulsums-spilteori.
+Digitalisering,
+som er væsentligst implementeret *efter* de fleste citerede kilder,
+udfordrer kraftigt gyldigheden af præmis om nulsum.
+
+### 3.2.2 Problems for the Utilitarian Incentives-Based Argument
+
+Statsstøtte til intellektuelt arbejde
+sikrer *kollektiv* binding af værker.
+
+Alternativ: Færre værker af bedre kvalitet, distribueret til flere.
+Men hvilket dynamik stimulerer "bedre" kvalitet?
+
+Forretningshemmeligheder fremhæves som mest problematiske.
+Men Copyleft stiller krav ikke kun til produkt
+men også transparens i produktionsmetode,
+som (i større grad for digitale produkte) gør,
+at også "kopiret" implicit omfatter hemmeligholdelse.
+
+## 3.3 Lockean Justifications of Intellectual Property
+
+Fælleden anskues som ikke-ejet fremfor fælles-ejet.
+
+### 3.3.2 The Lockean Rejoinder
+
+I slutningen af afsnittet argumenteres,
+at innovatører formodentligt vil undgå områder,
+hvor deres talent ikke sikres.
+Moderne tech-giganters lukreren på (ikke-Copyleft!) Open Source software
+indikerer at denne antagelse ikke holder
+(muligvis begrænset til digital innovation).
+
+## 3.4 Intellectual Property and the Prisoner’s Dilemma
+
+Spillet involverer værdiskabelse gennem innovation og handel,
+hvor begge favorable udfald -
+både det individuelt grådigste og det samlet set bedste -
+inddrager værdiskabelse gennem handel.
+Ideelt må være værdiskabelse kun gennem innovation
+(kunstnere som ikke skal belemres med handel)
+og et skrækscenarie må være innovationsreducerende handel
+(en typisk tendens for tech-giganter *efter* en innovativ begyndelse).
+
+Spillet inddrager "kopiering" af innovation (dvs. at "stjæle ideer")
+men forholder sig ikke til,
+at ideer sjældent opstår i et vacuum,
+og at der derfor er et (potentielt stort) potentiale
+i *kollaborativ* innovation.
+Her vil incitamentstrukturer formodentligt være forskellige
+for kollaboration afgrænset til direkte samarbejdende parter
+og fællesskabsbunden kollaboration sikret ved Copyleft.
+
+Moore er fra 2018.
+Det kunne være interessant at undersøge nærmere,
+hvordan digitalisering inddrages i den kilde.
+
+Det kunne være interessant at finde kilder,
+som eksplicit undersøger etiske aspekter ved *kollaborativ* innovation.
+
+## 4.4 The Social Nature of Information Argument
+
+Denne type argument er hvad Lawrence Lessig primært anvender.
+
+Lysander Spooner modargumenterer, at samfund ikke kan have købt noget.
+Jo da - bare ikke med penge men med indsats fra participanter.
+
+Det modargumenteres, at problemet med hvordan personer erhverver sig rettigheder
+forskydes til hvordan samfund erhverver dem
+(som implicit kan læses som det samme eller et større problem).
+Det kan i stedet anskues som det simplere problem
+at personlige rettigheder er eksklusive,
+og at det giver mening at visse rettigheder ikke er eksklusive -
+dvs. at en afklaring af hvilken person der har eksklusiv ret
+har det mulige svar at ingen enkeltperson har denne ret
+og at ingen (ikke alle) i så fald har den.
+
+Moore modargumenterer, at hvis intellektuelle rettigheder tilhører samfund,
+så burde også studiekarakterer og kriminalitet tilhøre samfund.
+Ja, i det omfang at læring og kriminelle handlinger er kollektive,
+men der er ikke belæg for at *alt* hører under samfundet
+blot fordi der er belæg for at noget gør det.
+
+Afslutningsvis modargumenteres,
+at den enkelte allerede har frikøbt ejerskab gennem uddannelse.
+Nej, for hvad der "købes" er ikke læring eller viden,
+men adgang til læringsrum,
+som er mere at regne som driftsomkostninger end som varige goder,
+og desuden typisk ikke er personligt eksklusive men kollektivt bundne.