aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/copyleft-ethics.md
diff options
context:
space:
mode:
authorIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-11-26 09:23:47 +0100
committerIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-11-26 09:23:57 +0100
commitde2fd3b5009a69c6fd5b3b05dfc00d30be595c2c (patch)
tree63d341868218010a110ff98ef8fa77941992dcae /copyleft-ethics.md
parent863b207c580380594dac674d7df3e6c51e7d89bc (diff)
further develop chapter with freedom 0 debate
Diffstat (limited to 'copyleft-ethics.md')
-rw-r--r--copyleft-ethics.md42
1 files changed, 39 insertions, 3 deletions
diff --git a/copyleft-ethics.md b/copyleft-ethics.md
index e03070f..2352d58 100644
--- a/copyleft-ethics.md
+++ b/copyleft-ethics.md
@@ -13,9 +13,7 @@ hvorvidt af-arter af deres projekt må udgives med lukket kildekode.
Frihed 0 placerer ikke nogen begrænsninger på,
hvordan fri software kan benyttes.
-@Chopra2008 beskriver dels et tænkt eksempel,
-og dels et konkret eksempel på,
-hvordan denne frihed kan være etisk problematisk i praksis.
+@Chopra2008 beskriver, hvordan denne frihed kan problematiseres.
Det tænkte eksempel forløber således:
lad os forestille os, at en software-udvikler har skabt et program,
@@ -29,4 +27,42 @@ uden at gå på kompromis med sin modstand til atomvåben,
idet frihed 0 gør det umuligt at udgive fri software med specifikke begrænsninger
på dens brug [@Chopra2008, s. 44].
+Der kan konstrueres argumenter for,
+at frihed 0 fortsat kan være et gyldigt princip
+trods behovet for etisk ansvarlige begrænsninger,
+dels ved at appellere til,
+at det er de lovgivende myndigheders job at sætte disse begrænsninger for,
+hvad software på anvendes til,
+og dels ved at proprietær software ikke gør det bedre.
+Men @Chopra2008 beskriver det simple, pragmatiske glidebaneargument,
+som Free Software Foundation tager udgangspunkt i:
+Hvis det accepteres at fri software kan have begrænsninger for sin brug i en henseende,
+vil det hurtigt føre til et hav af flere forskellige ugennemenskuelige begrænsninger
+indenfor den større sfære af fri software.
+Få begrænsninger kalder på flere begrænsninger,
+som i sidste ende vil resultere i en form for balkanisering af begrænsninger.
+Hvis begrænsninger på fri software indenfor millitære henseender accepteres,
+kan vi forestille os argumenter for begrænsninger på anvendelsen af fri software
+indenfor for eksempel stamcelleforskning.
+Forventningen om sådanne problemer har ført til en klausul indenfor
+Open Source Definitionen kaldet
+"No Discrimination Against Fields of Endeavor".
+Begrænsninger på denne frihed har tendens til at være politisk eller moralsk
+motiverede, og er i praksis modsatrettede den frihed,
+som Open Source kalder på til at begynde med [@Chopra2008, s. 44-45].
+
+Som eksempel på en debat om ovenstående gives en nu fjernet tilføjelse
+til GPLv3 licensen om,
+at software af den licens ikke må distribueres,
+som "ulovligt indtrænger sig på brugerens privatliv"
+[Chopra2008, s. 45] (oprindelig kilde er Free Software Foundation 2006 i teksten, men kan ikke finde den).
+
+Den diskussion, som skitseres ovenfor viser først og fremmest,
+hvordan "frihed" er absolut centralt for bevægelsen,
+og hvordan diskussioner om, hvad frihed er,
+resulterer i den GPLv3 licens som vi har i dag.
+Der findes altså ikke nogen moraletiske teoretiske argumenter,
+som markant kan påvirke kursen på det sprog og de vilkår,
+copyleft stiller til rådighed i dag,
+idet "frihed" som moralsk axiom modsætter sig yderligere begrænsninger.