write chapter on contractarianism

1 files changed, 115 insertions, 0 deletions

diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md
new file mode 100644
index 0000000..f6c0582
--- /dev/null
+++ b/analysis-contract.md
@@ -0,0 +1,115 @@
+## Copyleft for kontraktteoretikere
+
+### Copyleft for kontraktarianister
+
+Den Hobbesianske kontraktarianist vil i deres stillingtagen til copyleft
+tage udgangspunkt i de ejendomsrelationer,
+som gør sig gældende i samfundet inden kontrakten forhandles,
+da der ellers ikke ville være noget grundlag at forhandle på.
+Det er den centrale måde kontraktarianisme adskiller sig fra
+kontraktualisme,
+og indebærer også,
+at den moralske kontrakt bliver forhandlet
+på baggrund af indidividuelle egen-interesser
+og maksimeringen af disse i forhold til,
+hvis der ikke havde været en kontrakt.
+
+Man kan begynde ved at notere,
+at "alles krig mod alle" tilstanden ift. copyleft
+indebærer en mangel på copyright til at begynde med,
+da der ikke er en statsligt beskyttet kontrakt,
+som håndhæver immaterielret.
+Hvis immaterielret ikke håndheves,
+har vi altså en situation,
+hvor softwareudviklere ikke kan regne med ejerskab over det,
+de producerer.
+Det er ikke væsentligt her at forstå,
+hvordan software udgivet med lukket kildekode
+kan ende med at blive omvendt konstrueret,
+hvorved brugere kan få adgang til den oprindelige kildekode.
+Det er kun relevant at,
+at softwareudviklere ikke kan regne med at vedligeholde deres virke,
+hvis de ikke kan begrænse,
+hvordan slutbrugeren anvender,
+tilpasser og itererer på deres produkter.
+
+I den tilstand har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i,
+at sikre at det,
+de producerer,
+fortsat bidrager til den plads de har i samfundet.
+Alternativet kunne måske klassificeres som en form for velgørenhed,
+hvor producenter af software bruger midler på at producere software
+uden at få noget igen.
+Alles krig mod alle, eller punktet af ingen enighed,
+skader i den situation incitamentet for producenter af software,
+og de vil søge mod at skabe en samfundskontrakt,
+som hjælper dem med at foretage virksomhed på deres produkter.
+
+Hvis producenter af software ikke har incitament for at producere,
+vil det mindske værktøjskassen for slutbrugeren,
+idet kun velgørende softwareudviklere skaber nye digitale værktøjer.
+Det antages,
+at software har en værdi for slutbrugerne,
+da den styrker deres evne til at stræbe efter sine egen-interesser.
+Punktet af ingen enighed mindsker dermed evnen for både producenter og forbrugere
+af software til at opnår deres interesser,
+og dermed opstår en situation,
+hvor der er interesse i at fremstille en samarbejdsrelateret moralgivende kontrakt.
+
+Uden at dykke ned i behovet for og naturen af en stat,
+som Hobbes mente er nødvendig for at opretholde sådan en kontrakt,
+må samfundets moralske agenter nu forhandle en kontrakt,
+som gavner dem alle mere end punktet af nul enighed.
+
+At samfundets befolkning allerede er delt op i forskellige grader af ressourcestærkhed
+er en forudsætning for den efterfølgende forhandling.
+De mindre ressourcestærke kan naturligvis selv producere software,
+men ikke i samme grad som de ressourcestærke.
+Da de mere ressourcestærke i samfundet har bedre mulighed for at udvikle software,
+har de bedre mulighed for foreskrive en kontrakt,
+som de mindre ressourcestærke må acceptere.
+De mindre ressourcestærke ønsker naturligvis,
+at de kan benytte al den software,
+som de har brug for,
+for at stræbe efter deres interesser,
+hvilket betyder at deres ideal er en copyleft-lignende kontrakt,
+hvor de digitale fælleder er så store som muligt,
+men af ovenstående grunde vil det føre til mindre software helt generelt.
+De ressourcestærke er imod en copyleft-lignende kontrakt,
+og da de har et stærkere grundlag at forhandle på,
+vil forhandlingsprocessen sandsynligvis ende med et samfund,
+som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille lukket software,
+og som samtidigt gør det muligt at håndhæve at kildekoden forbliver lukket,
+hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer,
+vil blive anset som tyveri.
+Men rettigheden til gennem immaterielret at bestemme over den software,
+man selv producerer,
+indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at
+udgive software under GPL-lignende licenser.
+
+Der er naturligvis også tilfælde,
+hvor både ressourcestærke og ressourcesvage softwareudviklere
+begge har begrundelser for at udgive deres software
+under andre licenstyper,
+end dem der groft sagt præsenteres ovenfor.
+Nogle ressourcesvage vil søge at blive mere ressourcestærke
+ved at licensere deres software under en begrænsende model,
+så de kan distribuere den mod en form for betaling.
+Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske
+at "donere" deres software til offentligheden
+ved at frigive kildekode,
+således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet,
+som måske indirekte gavner deres virke
+og mulighed for at stræbe efter egeninteresser.
+
+Den situation,
+som maksimerer både producenternes og forbrugernes,
+de ressourcestærke og de ressourcesvage,
+bedst muligt,
+vil altså komme til at ligne den vi har i dag,
+hvor softwareudviklere har ret til at sætte vilkårene for hvert enkelt stykke software,
+afhængigt af deres behov og interesse.
+
+### Copyleft for kontraktualister
+
+