aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/analysis-contract.md
diff options
context:
space:
mode:
authorIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-12-17 10:56:56 +0100
committerIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-12-17 10:57:07 +0100
commitb5d7316fe628f4b5c46385b271ee07671e46d6d8 (patch)
tree8e0fc3e28845d29522072e8edc75c7cccedd9493 /analysis-contract.md
parentd54478ec8599a6453a5e8d136c22cdcfb2a161d9 (diff)
fix fixmes and tighten chapter
Diffstat (limited to 'analysis-contract.md')
-rw-r--r--analysis-contract.md60
1 files changed, 3 insertions, 57 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md
index 416db7a..8af39dc 100644
--- a/analysis-contract.md
+++ b/analysis-contract.md
@@ -30,19 +30,11 @@ Hvis ophavsret ikke håndhæves,
har vi altså en situation,
hvor softwareudviklere ikke kan forvente ejerskab
over det, de producerer.
-<!--
-Det er ikke væsentligt her at forstå,
-hvordan software udgivet med lukket kildekode
-i praksis kan blive dekompileret eller reverse-engineered,
-hvorved brugere kan få adgang til den oprindelige kildekode.
-Det er kun relevant,
--->
Det relevante her er at forstå,
at softwareudviklere ikke kan regne med at vedligeholde deres virke,
hvis de ikke kan begrænse,
hvordan slutbrugeren anvender,
tilpasser og itererer på deres produkter.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at kompliceret og ikke-redegjorte begreber er fjernet.**
I den tilstand
har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i at sikre,
@@ -115,15 +107,10 @@ som tvinger dem til at leve op til de 4 friheder,
da frihederne primært gavner forbrugerne.
Da de har et stærkere grundlag at forhandle på,
vil forhandlingsprocessen sandsynligvis ende med et samfund,
-<!--
-som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille lukket software,
-og som samtidigt gør det muligt at håndhæve at kildekoden forbliver lukket,
--->
som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille software,
der ikke respekterer de fire friheder,
hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer,
vil blive anset som tyveri.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Men rettigheden til gennem ophavsret at bestemme over den software,
man selv producerer,
indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at
@@ -139,14 +126,10 @@ ved at licensere deres software under en begrænsende model,
så de kan distribuere den mod en form for betaling.
Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske
at "donere" deres software til offentligheden
-<!--
-ved at frigive kildekode,
--->
ved at dele med de fire friheder,
således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet,
som måske indirekte gavner deres virke
og mulighed for at stræbe efter egeninteresser.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at software-specifikt "kildekode" er udskiftet med de fire friheder.**
Den kontrakt,
som maksimerer både producenternes og forbrugernes,
@@ -199,35 +182,19 @@ at fastholde den højest mulige grad af lige, basale friheder
samt retfærdig lighed i muligheder blandt folk.
I forhold til copyleft kunne man stille spørgsmålet:
Vil en regel,
-<!--
-som tillader enhver at tilbageholde kildekoden til et stykke software
--->
som tillader enhver at fjerne nogle af de fire friheder fra et stykke software
som tidligere er blevet delt med dem,
true andres lige ret til læring, selvrealisering eller autonomi?
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at software-tekniske "kildekode" er udskiftet med de fire friheder.**
-<!--
-Hertil kan man forestille sig at lukket software
--->
Hertil kan man forestille sig,
at software delt uden de fire friheder
bliver nødvendigt for at føre en almindelig dagligdag,
hvormed brugeren simpelthen ikke kan vælge at anvende noget andet software.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Det er allerede tilfældet i lovpligtige uddannelsessystemer verden over,
-<!--
-at lukket software er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in).
--->
at software delt uden de fire friheder er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in).
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Mange brugere vil dermed miste autonomi over deres eget IT-udstyr,
idet de reelt ikke ved hvad deres computer foretager sig når de interagerer
med uddannelsen,
-<!--
-hvis software med lukket kildekode er muligt under ophavsret.
--->
hvis software delt uden de fire friheder er muligt under ophavsret.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Deres ret til læring er også truet,
da de ikke har mulighed for at studere hvordan deres uddannelse
hænger sammen rent IT-teknisk.
@@ -237,44 +204,27 @@ de rationelle aktører bag sløret ville vælge,
ville være en hvor de fire friheder er garanterede i offentlige henseender,
Reglen kunne også være,
-<!--
-at aflukket software aldrig må være den eneste mulighed
--->
at software delt uden de fire friheder aldrig må være den eneste mulighed
i kontekster, hver borger kommer til at være juridisk bundet til.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Reglen ville da definere, eksempelvis at uddannelsesinstitutioner
-<!--
-ikke må gøre de studerende afhængige af lukket software,
--->
ikke må gøre de studerende afhængige af software delt uden de fire friheder,
da det krænker deres ret til autonomi,
og derudover krænker deres mulighed for at forstå hvilket IT-teknisk kontekst,
deres læring foregår indenfor.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
-
Da vil kontrakten forhandles videre baseret på 2. retfærdighedsprincip,
forskelsprincippet.
Ulighed må kun opstå så længe det gavner de dårligst stillede mere,
end en situation uden ulighed.
Det er allerede slået fast,
-<!--
-at lukket kildekode kan have værdi,
--->
at sofware uden de fire friheder kan have værdi,
da det i højere grad tillader virksomheder
at investere i softwareprojekter,
da det bærer et højere løfte om et socialt afkast.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Modargumentet hertil er,
-<!--
-at det altså stadig er muligt at tjene penge på software med åben kildekode,
--->
at det altså stadig er muligt at tjene penge på software med de fire friheder,
bare i andre kontekster end selve salget af muligheden for at anvende
den pågældende software.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at software-tekniske "kildekode" er udskiftet med de fire friheder.**
Det kunne være indtægter ifm. virksomheder,
som har brug for en hvis form for software,
som betaler softwareudviklere for at udvikle den med den klausul,
@@ -302,13 +252,9 @@ kunne understøtte softwareprojekter på andre måder,
eksempelvis gennem skat (FIXME, kilde på hvordan det sker i dag?).
Aktørerne bag sløret vil derfor for det første ikke finde god nok grund til at gøre det muligt,
-<!--
-at udgive software under lukket kildekode,
--->
at dele software uden de fire friheder,
og for det andet vil de sandsynligvis søge at garantere
de 4 friheder i så mange henseender som muligt.
-**FIXME: Check argumentet ovenfor, efter at ikke-redegjort begreb "lukket kode" er fjernet.**
Det skyldes,
at gavnen ved aflukning af kode og på andre måder manglende krav om de 4 friheder,
primært gavner en minoritet af ressourcestærke softwareudviklere,
@@ -440,6 +386,6 @@ som ikke har defineret andre vilkår (pligt 5).
Virksomheder og udviklere med andre interesser for deling
kan fortsat dele på andre måder.
Alle forpligtelser er dermed efterlevet,
-og princippet er derfor et eksempel på reflekteret ligevægt ift. copyleft,
-og det yder retfærdighed til "teoretiske dyder" (se @fig-ligevaegt)
-som udledt v. Scanloniansk analyse.
+og princippet er derfor et eksempel på reflekteret ligevægt ift. copyleft.
+Systemet understøttes af filosofisk teori,
+idet forpligtelserne er udledt vha. Scanloniansk analyse.