aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
path: root/analysis-contract.md
diff options
context:
space:
mode:
authorIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-12-17 19:50:08 +0100
committerIan Valentin Christensen <valentianchristensen@gmail.com>2025-12-17 19:50:08 +0100
commit3f830cfb536564b380cb7a9bd62b0fa5b50e43cb (patch)
tree0db7367b2c53fc1b6c6269f4ed2472880768a04d /analysis-contract.md
parent0d94cf042cb0a05a8d5a83eccd4a9e510990efcd (diff)
remove kontractarianism
Diffstat (limited to 'analysis-contract.md')
-rw-r--r--analysis-contract.md240
1 files changed, 5 insertions, 235 deletions
diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md
index 05da1c6..af9979f 100644
--- a/analysis-contract.md
+++ b/analysis-contract.md
@@ -1,129 +1,3 @@
-### Copyleft for kontraktarianister
-
-Den Hobbesianske kontraktarianist vil
-i deres stillingtagen til copyleft
-tage udgangspunkt i de ejendomsrelationer,
-som gør sig gældende i samfundet inden kontrakten forhandles,
-da der ellers ikke ville være noget grundlag at forhandle på.
-Det er den centrale måde kontraktarianisme adskiller sig
-fra kontraktualisme,
-og indebærer også,
-at den moralske kontrakt bliver forhandlet
-på baggrund af indidividuelle egen-interesser
-og maksimeringen af disse
-i forhold til, hvis der ikke havde været en kontrakt.
-Det antages,
-at software har en værdi for brugerne,
-da den styrker deres evne til at stræbe efter sine egen-interesser.
-
-Man kan begynde ved at notere,
-at "alles krig mod alle"-tilstanden ift. copyleft
-indebærer en mangel på immaterielret til at begynde med,
-da der ikke er en statsligt beskyttet kontrakt,
-som håndhæver den.
-Hvis ophavsret ikke håndhæves,
-har vi altså en situation,
-hvor softwareudviklere ikke kan forvente ejerskab
-over det, de producerer.
-Det relevante her er at forstå,
-at softwareudviklere ikke kan regne med at vedligeholde deres virke,
-hvis de ikke kan begrænse,
-hvordan brugeren anvender,
-tilpasser og itererer på deres produkter.
-
-I den tilstand
-har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i at sikre,
-at det, de producerer, fortsat bidrager
-til den plads, de har i samfundet.
-De er med god sandsynlighed ressourcestærke,
-netop fordi de har en tendens til stræben efter tilegnelsen af flere ressourcer.
-Uden en håndhævet moralsk kontrakt,
-er det stadig muligt at sælge software,
-på samme måde som det er muligt at bytte/sælge en ged i et samfund uden regler,
-men sikkerheden og omfanget af erhverv er lav.
-Der er ikke nogen garanti for,
-at brugerne fortsat,
-på den ene eller den anden måde,
-vil have brug for at betale,
-idet videre deling under de fire friheder ikke er moralsk begrænset
-af andet end egen-interesse.
-Der er heller ikke godt grundlag for forbrugeren
-til at stole på producenten,
-da der altid er muligheden for at hvem som helst kan være en svindler.
-Handel er derfor kun mulig i begrænset omfang,
-og det er derfor svært at se,
-hvordan softwareproducenter kan producere mod forventningen om at få noget igen.
-Hvis producenter af software ikke har incitament til at producere,
-vil det mindske værktøjskassen for brugeren,
-idet kun velgørende softwareudviklere skaber nye digitale værktøjer.
-Det mindsker brugeres evne til at stræbe efter egen-interesser.
-Der vil naturligvis også være producenter,
-som kun har interesse i at skabe software fordi
-det gøre dem glade at bidrage.
-De kan udgive deres produkter uden begrænsninger,
-med henvisning til de fire friheder,
-uden forventningen om at få noget igen.
-Alles krig mod alle, eller punktet af ingen enighed,
-skader i den situation også interessen for producenter af software,
-som producerer for at gavne dem selv gennem deres produktion,
-og producenter og forbrugere vil dermed søge mod at skabe en moralsk forpligtende samfundskontrakt,
-som hjælper dem med at foretage virksomhed på deres produkter.
-
-At samfundets befolkning allerede er delt op i forskellige grader af ressourcestærkhed
-er en forudsætning for den efterfølgende forhandling.
-De mindre ressourcestærke kan naturligvis selv producere software,
-men ikke i samme grad som de ressourcestærke.
-Da de mere ressourcestærke i samfundet har bedre mulighed for at udvikle software,
-har de bedre mulighed for at formulere en kontrakt,
-som de mindre ressourcestærke må acceptere.
-Den ideelle tilstand for de ressourcesvage,
-som ikke kan bytte sig til hvad som helst,
-er, at de frit kan benytte al den software,
-som de har brug for,
-i henhold til deres egen-interesser.
-Det peger på, at deres ideal er en kontrakt
-baseret på fri software-principper og copyleft-princippet,
-hvor de fire friheder er indskrevet i al software,
-men af ovenstående grunde vil det føre til mindre software helt generelt.
-De ressourcestærke er imod en kontrakt,
-som tvinger dem til at leve op til de fire friheder,
-da frihederne primært gavner forbrugerne.
-Da de har et stærkere grundlag at forhandle på,
-vil forhandlingsprocessen baseret på ovenstående argumentation ende med et samfund,
-som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille software,
-der ikke respekterer de fire friheder,
-hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer,
-vil blive anset som tyveri.
-Men rettigheden til gennem ophavsret at bestemme over den software,
-man selv producerer,
-indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at
-udgive fri software.
-
-Der er naturligvis også tilfælde,
-hvor både ressourcestærke og ressourcesvage softwareudviklere
-begge har begrundelser for at udgive deres software
-under andre gældende regler og principper,
-end dem der groft sagt præsenteres ovenfor.
-Nogle ressourcesvage vil søge at blive mere ressourcestærke
-ved at udgive deres software under en begrænsende model,
-så de kan distribuere den mod en form for betaling.
-Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske
-at "donere" deres software til offentligheden
-ved at dele med de fire friheder,
-således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet,
-og derved indirekte gavne deres virke
-og mulighed for at stræbe efter egeninteresser.
-
-Den kontrakt,
-som maksimerer både producenternes og forbrugernes,
-de ressourcestærkes og de ressourcesvages egen-interesser,
-bedst muligt,
-vil altså komme til at ligne den vi har i dag,
-hvor softwareudviklere har ret til at sætte vilkårene for hvert enkelt stykke software,
-afhængigt af deres behov og interesse.
-
-### Copyleft for kontraktualister
-
Kontraktualisten vil i modsætning til kontraktarianisten
aldrig anse ressourcestærkhed og de fordele i forhandlingen, der er derved,
som gyldige begrundelser for at vedtage en bestemt kontrakt.
@@ -135,108 +9,6 @@ i form af eks. Rawlsiansk analyse vha. uvidenhedens slør,
og som kan vejlede individuelle handlinger,
i form af eks. Scanlons kriterie om rimelig afvisning.
-### Rawlsiansk analyse af copyleft
-
-Rawls påstår som før nævnt,
-at principperne bag retfærdighed er dem,
-som det ville være rationelt at vælge fra „en oprindelig position“,
-bag et „slør af uvidenhed“ ift. de rationelle aktørers forskellige positioner i samfundet.
-Bag sløret ved aktørerne ikke hvilken type samfundsmæssig organisering,
-de kommer til at være underlagt når de træder ind i samfundet.
-De vil, som redegjort for tidligere,
-under alle omstændigheder, i følge Rawls,
-som minimum beslutte 2 retfærdighedsprincipper.
-
-Under det første gives det som et krav,
-at fastholde den højest mulige grad af lige, basale friheder
-samt retfærdig lighed i muligheder blandt folk.
-**FIXME: Menes med "krav" et *ufravigeligt* krav, eller (som rettet et andet sted) forpligtelse?**
-I forhold til copyleft kunne man stille spørgsmålet:
-Vil en regel,
-som tillader enhver at fjerne nogle af de fire friheder fra et stykke software
-som tidligere er blevet delt med dem,
-true andres lige ret til læring, selvrealisering eller autonomi?
-Hertil kan man forestille sig,
-at software delt uden de fire friheder
-bliver nødvendigt for at føre en almindelig dagligdag,
-hvormed brugeren simpelthen ikke kan vælge at anvende noget andet software.
-Det er allerede tilfældet i lovpligtige uddannelsessystemer verden over,
-at software delt uden de fire friheder er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in).
-Mange brugere vil dermed miste autonomi over deres eget IT-udstyr,
-idet de reelt ikke ved hvad deres computer foretager sig når de interagerer
-med uddannelsen,
-hvis software delt uden de fire friheder er muligt under ophavsret.
-Deres ret til læring er også truet,
-da de ikke har mulighed for at studere hvordan deres uddannelse
-hænger sammen rent IT-teknisk.
-Man kan da argumentere for,
-at den kontrakt,
-de rationelle aktører bag sløret ville vælge,
-ville være en hvor de fire friheder er garanterede i offentlige henseender,
-
-Reglen kunne også være,
-at software delt uden de fire friheder aldrig må være den eneste mulighed
-i kontekster, hver borger kommer til at være juridisk bundet til.
-Reglen ville da definere, eksempelvis at uddannelsesinstitutioner
-ikke må gøre de studerende afhængige af software delt uden de fire friheder,
-da det krænker deres ret til autonomi,
-og derudover krænker deres mulighed for at forstå hvilket IT-teknisk kontekst,
-deres læring foregår indenfor.
-Da vil kontrakten forhandles videre baseret på 2. retfærdighedsprincip,
-forskelsprincippet.
-Ulighed må kun opstå så længe det gavner de dårligst stillede mere,
-end en situation uden ulighed.
-Det er allerede slået fast,
-at sofware uden de fire friheder kan have værdi,
-da det i højere grad tillader virksomheder
-at investere i softwareprojekter,
-da det bærer et højere løfte om et socialt afkast.
-
-Modargumentet hertil er,
-at det altså stadig er muligt at tjene penge på software med de fire friheder,
-bare i andre kontekster end selve salget af muligheden for at anvende
-den pågældende software.
-Det kunne være indtægter ifm. virksomheder,
-som har brug for en hvis form for software,
-som betaler softwareudviklere for at udvikle den med den klausul,
-at softwaren udgives under copyleft,
-og derfor vil være alle til gavn.
-Det forhindrer også andre virksomheder i at skulle opfinde den dybe tallerken
-igen og igen,
-da de efterfølgende vil kunne anvende den samme software.
-Det er rationelt for en aktør bag sløret,
-da der altid er flere grupper som ikke har ophavsret til et stykke software,
-end der er grupper som har udviklet et stykke software.
-Det giver ikke mening, set fra et neutralt synspunkt bag sløret,
-at tvinge de andre grupper til at genopfinde produktet indtil et projekt
-udgives under copyleft.
-Her er det heller ikke nødvendigvis et tab,
-at være den første som investerer i et stykke software,
-da enhver i det tilfælde hurtigere vil kunne bidrage til projektet,
-hvormed virksomhedens virke forbedres.
-
-Det kan også nævnes at kvaliteten af software ikke kun kan hæves gennem profitmaksimering.
-Hvis problemet er materiel støtte,
-ville et samfund bygget på de fire rettigheder med færre ressourcer
-(da hvert stykke software kun skal udvikles 1 gang)
-kunne understøtte softwareprojekter på andre måder,
-eksempelvis gennem skat
-<!-- ikke behov for en kilde,
-vi ved alle godt skat eksisterer og det er et tankeeksperiment-->
-**FIXME: Hvordan er *HELE OVENSTÅENDE HELMENING generel viden for enhver af vores jævnaldrende?**
-
-Aktørerne bag sløret vil derfor for det første ikke finde god nok grund til at gøre det muligt,
-at dele software uden de fire friheder,
-og for det andet vil de sandsynligvis søge at garantere
-de fire friheder i så mange henseender som muligt.
-Det skyldes,
-at gavnen ved aflukning af kode og på andre måder manglende krav om de fire friheder,
-primært gavner en minoritet af ressourcestærke softwareudviklere,
-hvorimod gavnen for resten af befolkningen er marginalt bedre software
-som til gengæld ikke er ligeligt tilgængeligt for alle
-at anvende, distribuere, studere og viderudvikle.
-**FIXME: Menes med "krav" et *ufravigeligt* krav, eller (som rettet et andet sted) forpligtelse?**
-
### Scanloniansk perspektiv på copyleft
For at belyse de etiske aspekter ved copyleft-princippet,
@@ -271,8 +43,7 @@ at de trods alt selv har sat arbejde ind i det afledte produkt,
og gerne vil have kontrol over, hvordan det deles.
Dette er ikke en rimelig afvisning,
da brugeren selv har valgt at tage udgangspunkt i et projekt,
-som stiller krav til deling;
-**FIXME: Menes med "krav" et *ufravigeligt* krav, eller (som rettet et andet sted) forpligtelse?**
+som forpligtiger deling;
hvis deres mål var selv at sætte kriterierne for deling,
kunne de have startet deres eget projekt.
Det samme gælder virksomheder,
@@ -285,9 +56,7 @@ da nogle udviklere skaber software med henblik på,
at den bliver tilegnet af virksomheder.
Software delt åbent ville nødvendigvis skulle deles videre åbent,
Det betyder i praksis,
-at Open Source-licenser uden copyleft princippet ikke længere kan eksistere,
-da de tillader deling under andre vilkår,
-end de oprindelige.
+at deling med de 4 friheder *uden* copyleft princippet ikke længere er moralsk forsvarligt.
Copyleft-princippet som regel vil derfor være for begrænsende
for udviklere af andre interesser
@@ -328,7 +97,7 @@ Formuleringen af copyleft princippet et i dette tilfælde systemet,
da det er et svar på,
hvordan vi bør handle på de forpligtelser,
der er sat.
-Den nuværende formulering som ikke stemmer overens med ovenstående:
+Den nuværende formulering, som ikke stemmer overens med ovenstående lyder således:
"Værker bør deles med alle, der accepterer, at hvis de ændrer værket og deler det,
så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling."
@@ -361,7 +130,8 @@ medmindre det ved den oprindelige deling blev specificeret,
at alternative vilkår gælder for videre deling."
Hermed bliver copyleft deling altså standarden,
-hvorved standarden også bliver højnet autonomi for brugere.
+hvorved standarden også betyder højere autonomi for brugere,
+ift. andre former for deling.
Med iterationen af systemet kan det nu igen holdes op mod forpligtelserne,
for at identificere konflikter.
Det efterlever forpligtelse 2.