remove kontractarianism

2 files changed, 5 insertions, 322 deletions

diff --git a/analysis-contract.md b/analysis-contract.md
index 05da1c6..af9979f 100644
--- a/analysis-contract.md
+++ b/analysis-contract.md
@@ -1,129 +1,3 @@
-### Copyleft for kontraktarianister
-
-Den Hobbesianske kontraktarianist vil
-i deres stillingtagen til copyleft
-tage udgangspunkt i de ejendomsrelationer,
-som gør sig gældende i samfundet inden kontrakten forhandles,
-da der ellers ikke ville være noget grundlag at forhandle på.
-Det er den centrale måde kontraktarianisme adskiller sig
-fra kontraktualisme,
-og indebærer også,
-at den moralske kontrakt bliver forhandlet
-på baggrund af indidividuelle egen-interesser
-og maksimeringen af disse
-i forhold til, hvis der ikke havde været en kontrakt.
-Det antages,
-at software har en værdi for brugerne,
-da den styrker deres evne til at stræbe efter sine egen-interesser.
-
-Man kan begynde ved at notere,
-at "alles krig mod alle"-tilstanden ift. copyleft
-indebærer en mangel på immaterielret til at begynde med,
-da der ikke er en statsligt beskyttet kontrakt,
-som håndhæver den.
-Hvis ophavsret ikke håndhæves,
-har vi altså en situation,
-hvor softwareudviklere ikke kan forvente ejerskab
-over det, de producerer.
-Det relevante her er at forstå,
-at softwareudviklere ikke kan regne med at vedligeholde deres virke,
-hvis de ikke kan begrænse,
-hvordan brugeren anvender,
-tilpasser og itererer på deres produkter.
-
-I den tilstand
-har mere ressourcestærke segmenter af samfundet en interesse i at sikre,
-at det, de producerer, fortsat bidrager
-til den plads, de har i samfundet.
-De er med god sandsynlighed ressourcestærke,
-netop fordi de har en tendens til stræben efter tilegnelsen af flere ressourcer.
-Uden en håndhævet moralsk kontrakt,
-er det stadig muligt at sælge software,
-på samme måde som det er muligt at bytte/sælge en ged i et samfund uden regler,
-men sikkerheden og omfanget af erhverv er lav.
-Der er ikke nogen garanti for,
-at brugerne fortsat,
-på den ene eller den anden måde,
-vil have brug for at betale,
-idet videre deling under de fire friheder ikke er moralsk begrænset
-af andet end egen-interesse.
-Der er heller ikke godt grundlag for forbrugeren
-til at stole på producenten,
-da der altid er muligheden for at hvem som helst kan være en svindler.
-Handel er derfor kun mulig i begrænset omfang,
-og det er derfor svært at se,
-hvordan softwareproducenter kan producere mod forventningen om at få noget igen.
-Hvis producenter af software ikke har incitament til at producere,
-vil det mindske værktøjskassen for brugeren,
-idet kun velgørende softwareudviklere skaber nye digitale værktøjer.
-Det mindsker brugeres evne til at stræbe efter egen-interesser.
-Der vil naturligvis også være producenter,
-som kun har interesse i at skabe software fordi
-det gøre dem glade at bidrage.
-De kan udgive deres produkter uden begrænsninger,
-med henvisning til de fire friheder,
-uden forventningen om at få noget igen.
-Alles krig mod alle, eller punktet af ingen enighed,
-skader i den situation også interessen for producenter af software,
-som producerer for at gavne dem selv gennem deres produktion,
-og producenter og forbrugere vil dermed søge mod at skabe en moralsk forpligtende samfundskontrakt,
-som hjælper dem med at foretage virksomhed på deres produkter.
-
-At samfundets befolkning allerede er delt op i forskellige grader af ressourcestærkhed
-er en forudsætning for den efterfølgende forhandling.
-De mindre ressourcestærke kan naturligvis selv producere software,
-men ikke i samme grad som de ressourcestærke.
-Da de mere ressourcestærke i samfundet har bedre mulighed for at udvikle software,
-har de bedre mulighed for at formulere en kontrakt,
-som de mindre ressourcestærke må acceptere.
-Den ideelle tilstand for de ressourcesvage,
-som ikke kan bytte sig til hvad som helst,
-er, at de frit kan benytte al den software,
-som de har brug for,
-i henhold til deres egen-interesser.
-Det peger på, at deres ideal er en kontrakt
-baseret på fri software-principper og copyleft-princippet,
-hvor de fire friheder er indskrevet i al software,
-men af ovenstående grunde vil det føre til mindre software helt generelt.
-De ressourcestærke er imod en kontrakt,
-som tvinger dem til at leve op til de fire friheder,
-da frihederne primært gavner forbrugerne.
-Da de har et stærkere grundlag at forhandle på,
-vil forhandlingsprocessen baseret på ovenstående argumentation ende med et samfund,
-som gør det muligt for disse grupperinger at fremstille software,
-der ikke respekterer de fire friheder,
-hvorved utilsigtet brug af den software, de producerer,
-vil blive anset som tyveri.
-Men rettigheden til gennem ophavsret at bestemme over den software,
-man selv producerer,
-indebærer også at velgørende softwareudviklere får muligheden for at
-udgive fri software.
-
-Der er naturligvis også tilfælde,
-hvor både ressourcestærke og ressourcesvage softwareudviklere
-begge har begrundelser for at udgive deres software
-under andre gældende regler og principper,
-end dem der groft sagt præsenteres ovenfor.
-Nogle ressourcesvage vil søge at blive mere ressourcestærke
-ved at udgive deres software under en begrænsende model,
-så de kan distribuere den mod en form for betaling.
-Ligeledes kan ressourcestærke segmenter af samfundet ønske
-at "donere" deres software til offentligheden
-ved at dele med de fire friheder,
-således at enhver kan bidrage til kvaliteten af produktet,
-og derved indirekte gavne deres virke
-og mulighed for at stræbe efter egeninteresser.
-
-Den kontrakt,
-som maksimerer både producenternes og forbrugernes,
-de ressourcestærkes og de ressourcesvages egen-interesser,
-bedst muligt,
-vil altså komme til at ligne den vi har i dag,
-hvor softwareudviklere har ret til at sætte vilkårene for hvert enkelt stykke software,
-afhængigt af deres behov og interesse.
-
-### Copyleft for kontraktualister
-
 Kontraktualisten vil i modsætning til kontraktarianisten
 aldrig anse ressourcestærkhed og de fordele i forhandlingen, der er derved,
 som gyldige begrundelser for at vedtage en bestemt kontrakt.
@@ -135,108 +9,6 @@ i form af eks. Rawlsiansk analyse vha. uvidenhedens slør,
 og som kan vejlede individuelle handlinger,
 i form af eks. Scanlons kriterie om rimelig afvisning.
 
-### Rawlsiansk analyse af copyleft
-
-Rawls påstår som før nævnt,
-at principperne bag retfærdighed er dem,
-som det ville være rationelt at vælge fra „en oprindelig position“,
-bag et „slør af uvidenhed“ ift. de rationelle aktørers forskellige positioner i samfundet.
-Bag sløret ved aktørerne ikke hvilken type samfundsmæssig organisering,
-de kommer til at være underlagt når de træder ind i samfundet.
-De vil, som redegjort for tidligere,
-under alle omstændigheder, i følge Rawls,
-som minimum beslutte 2 retfærdighedsprincipper.
-
-Under det første gives det som et krav,
-at fastholde den højest mulige grad af lige, basale friheder
-samt retfærdig lighed i muligheder blandt folk.
-**FIXME: Menes med "krav" et *ufravigeligt* krav, eller (som rettet et andet sted) forpligtelse?**
-I forhold til copyleft kunne man stille spørgsmålet:
-Vil en regel,
-som tillader enhver at fjerne nogle af de fire friheder fra et stykke software
-som tidligere er blevet delt med dem,
-true andres lige ret til læring, selvrealisering eller autonomi?
-Hertil kan man forestille sig,
-at software delt uden de fire friheder
-bliver nødvendigt for at føre en almindelig dagligdag,
-hvormed brugeren simpelthen ikke kan vælge at anvende noget andet software.
-Det er allerede tilfældet i lovpligtige uddannelsessystemer verden over,
-at software delt uden de fire friheder er påtvunget på den ene eller den anden måde (FIXME: kilde? evt. EU-rapport on vendor lock-in).
-Mange brugere vil dermed miste autonomi over deres eget IT-udstyr,
-idet de reelt ikke ved hvad deres computer foretager sig når de interagerer
-med uddannelsen,
-hvis software delt uden de fire friheder er muligt under ophavsret.
-Deres ret til læring er også truet,
-da de ikke har mulighed for at studere hvordan deres uddannelse
-hænger sammen rent IT-teknisk.
-Man kan da argumentere for,
-at den kontrakt,
-de rationelle aktører bag sløret ville vælge,
-ville være en hvor de fire friheder er garanterede i offentlige henseender,
-
-Reglen kunne også være,
-at software delt uden de fire friheder aldrig må være den eneste mulighed
-i kontekster, hver borger kommer til at være juridisk bundet til.
-Reglen ville da definere, eksempelvis at uddannelsesinstitutioner
-ikke må gøre de studerende afhængige af software delt uden de fire friheder,
-da det krænker deres ret til autonomi,
-og derudover krænker deres mulighed for at forstå hvilket IT-teknisk kontekst,
-deres læring foregår indenfor.
-Da vil kontrakten forhandles videre baseret på 2. retfærdighedsprincip,
-forskelsprincippet.
-Ulighed må kun opstå så længe det gavner de dårligst stillede mere,
-end en situation uden ulighed.
-Det er allerede slået fast,
-at sofware uden de fire friheder kan have værdi,
-da det i højere grad tillader virksomheder
-at investere i softwareprojekter,
-da det bærer et højere løfte om et socialt afkast.
-
-Modargumentet hertil er,
-at det altså stadig er muligt at tjene penge på software med de fire friheder,
-bare i andre kontekster end selve salget af muligheden for at anvende
-den pågældende software.
-Det kunne være indtægter ifm. virksomheder,
-som har brug for en hvis form for software,
-som betaler softwareudviklere for at udvikle den med den klausul,
-at softwaren udgives under copyleft,
-og derfor vil være alle til gavn.
-Det forhindrer også andre virksomheder i at skulle opfinde den dybe tallerken
-igen og igen,
-da de efterfølgende vil kunne anvende den samme software.
-Det er rationelt for en aktør bag sløret,
-da der altid er flere grupper som ikke har ophavsret til et stykke software,
-end der er grupper som har udviklet et stykke software.
-Det giver ikke mening, set fra et neutralt synspunkt bag sløret,
-at tvinge de andre grupper til at genopfinde produktet indtil et projekt
-udgives under copyleft.
-Her er det heller ikke nødvendigvis et tab,
-at være den første som investerer i et stykke software,
-da enhver i det tilfælde hurtigere vil kunne bidrage til projektet,
-hvormed virksomhedens virke forbedres.
-
-Det kan også nævnes at kvaliteten af software ikke kun kan hæves gennem profitmaksimering.
-Hvis problemet er materiel støtte,
-ville et samfund bygget på de fire rettigheder med færre ressourcer
-(da hvert stykke software kun skal udvikles 1 gang)
-kunne understøtte softwareprojekter på andre måder,
-eksempelvis gennem skat
-<!-- ikke behov for en kilde,
-vi ved alle godt skat eksisterer og det er et tankeeksperiment-->
-**FIXME: Hvordan er *HELE OVENSTÅENDE HELMENING generel viden for enhver af vores jævnaldrende?**
-
-Aktørerne bag sløret vil derfor for det første ikke finde god nok grund til at gøre det muligt,
-at dele software uden de fire friheder,
-og for det andet vil de sandsynligvis søge at garantere
-de fire friheder i så mange henseender som muligt.
-Det skyldes,
-at gavnen ved aflukning af kode og på andre måder manglende krav om de fire friheder,
-primært gavner en minoritet af ressourcestærke softwareudviklere,
-hvorimod gavnen for resten af befolkningen er marginalt bedre software
-som til gengæld ikke er ligeligt tilgængeligt for alle
-at anvende, distribuere, studere og viderudvikle.
-**FIXME: Menes med "krav" et *ufravigeligt* krav, eller (som rettet et andet sted) forpligtelse?**
-
 ### Scanloniansk perspektiv på copyleft
 
 For at belyse de etiske aspekter ved copyleft-princippet,
@@ -271,8 +43,7 @@ at de trods alt selv har sat arbejde ind i det afledte produkt,
 og gerne vil have kontrol over, hvordan det deles.
 Dette er ikke en rimelig afvisning,
 da brugeren selv har valgt at tage udgangspunkt i et projekt,
-som stiller krav til deling;
-**FIXME: Menes med "krav" et *ufravigeligt* krav, eller (som rettet et andet sted) forpligtelse?**
+som forpligtiger deling;
 hvis deres mål var selv at sætte kriterierne for deling,
 kunne de have startet deres eget projekt.
 Det samme gælder virksomheder,
@@ -285,9 +56,7 @@ da nogle udviklere skaber software med henblik på,
 at den bliver tilegnet af virksomheder.
 Software delt åbent ville nødvendigvis skulle deles videre åbent,
 Det betyder i praksis,
-at Open Source-licenser uden copyleft princippet ikke længere kan eksistere,
-da de tillader deling under andre vilkår,
-end de oprindelige.
+at deling med de 4 friheder *uden* copyleft princippet ikke længere er moralsk forsvarligt.
 
 Copyleft-princippet som regel vil derfor være for begrænsende
 for udviklere af andre interesser
@@ -328,7 +97,7 @@ Formuleringen af copyleft princippet et i dette tilfælde systemet,
 da det er et svar på,
 hvordan vi bør handle på de forpligtelser,
 der er sat.
-Den nuværende formulering som ikke stemmer overens med ovenstående:
+Den nuværende formulering, som ikke stemmer overens med ovenstående lyder således:
 
 "Værker bør deles med alle, der accepterer, at hvis de ændrer værket og deler det,
 så skal denne videre deling ske på samme vilkår som den oprindelige deling."
@@ -361,7 +130,8 @@ medmindre det ved den oprindelige deling blev specificeret,
 at alternative vilkår gælder for videre deling."
 
 Hermed bliver copyleft deling altså standarden,
-hvorved standarden også bliver højnet autonomi for brugere.
+hvorved standarden også betyder højere autonomi for brugere,
+ift. andre former for deling.
 Med iterationen af systemet kan det nu igen holdes op mod forpligtelserne,
 for at identificere konflikter.
 Det efterlever forpligtelse 2.
diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md
index 15bc666..ff9922e 100644
--- a/overview-contract.md
+++ b/overview-contract.md
@@ -25,93 +25,6 @@ Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
 i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed
 [@Darwall2005, s. 21].
 
-### Kontraktarianisme
-
-Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme
-ved at forestille sig et individ,
-som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
-Hver person ser det sådan,
-at de må gøre, som de vil,
-da det de vil, må være det gode.
-Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening
-at stræbe efter sine interesser,
-er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
-hvis alle kun følger deres egen fornuft, kun fra deres eget synspunkt.
-Hobbes konkluderer, at sådan en situation ville resultere i en alles krig mod alle,
-da forskellige mennesker ofte vil stræbe efter den samme ting,
-og de tilmed hver især føler sig mest berettiget til den ting,
-eftersom de ser dem selv og deres tanker på nært hold,
-og andre på afstand.
-Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse
-fører til et værre udbytte for hver enkelt,
-kaldes et "[collective action problem]{lang=en}"
-[@Darwall2005, s. 22].
-
-Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel
-kendt som fangernes dilemma,
-som er almenviden indenfor feltet.
-Historien kan formuleres således [@Darwall2005, s. 22]:
-To personer er sigtet på en mistanke om røveri.
-De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri,
-men der er som minimum nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel.
-De mistænkte får så at vide,
-at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør,
-kan de selv gå fri fra indbrudsdommen på et år,
-mens deres partner får 10 år i fængsel.
-Hvis de begge tilstår får de hver 3 år.
-I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt
-for dem hver at tilstå,
-da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 3 år.
-Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør,
-vil det resultere i 10 års fængsel.
-Problemet er, at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik,
-og de begge derfor ender med at tilstå,
-vil de også begge få 3 års fængsel,
-frem for 1 år hvis de undlod at tilstå.
-
-Samarbejde har altså potentialet for
-at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, end hvis de ikke samarbejdede.
-Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer,
-som når bilister venter for rødt,
-fordi der ellers ville være kaos på vejene.
-Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde
-[@Darwall2005, s. 23].
-
-Kontraktarianismen siger,
-at en handling er rigtig, hvis overholdelsen af de bredeste regler,
-som ligger til grund for den,
-resulterer i,
-at alles egne interesser er bedre opfyldt
-end hvis der ingen regler havde været.
-Her refererer "bredeste regler"
-til systemuafhængige regler,
-som alle ville acceptere uafhængigt af interesser.
-Et eksempel herpå kunne være at man altid bør holde for rødt,
-da alternativet er at alle når langsommere frem,
-og det kontraktarianistisk set ville gavne alles interesser at nå hurtigere frem.
-Men der er også situationer, hvor flere forskellige mulige regler
-til en given situation ville stille alle bedre,
-end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
-Kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed"
-[@Darwall2005, s. 23],
-hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser
-sættes op mod styrken af folks interesser uden reglen.
-Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
-og derfor vil selv de svagest stillede i samfundet
-stadig være interesseret i at skrive under på de regler,
-selvom andre får mere ud af dem end de selv gør.
-
-Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis,
-hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen
-for at opretholde et sundhedssystem,
-da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
-og derfor ringere mulighed for at generere profit.
-
-Kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem på den ene side
-tilstanden af alles krig mod alle,
-og på den anden side samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
-med bedre mulighed for at hæve alles egen interesser end krigstilstanden.
-
 ### Kontraktualisme
 
 Kontraktualismen har en lignende struktur,