add deontology analysis

2 files changed, 100 insertions, 0 deletions

diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md
new file mode 100644
index 0000000..7958be3
--- /dev/null
+++ b/analysis-deontology.md
@@ -0,0 +1,96 @@
+For at anskue copyleft-dilemmaet gennem deontologisk teori
+må vi nu dreje fokus væk fra handlingens konsekvenser.
+Vi må i stedet tage udgangspunkt i moralske principper,
+der udledes fra intuitionen
+og ikke fra et (ifølge konsekventialister) mere fundamentalt princip
+som intrinsisk værdifulde tilstande.
+Som vi tidligere har skitseret
+i fremstillingen af de etiske aspekter ved copyelft,
+er frihed et moralsk princip, der forekommer centralt for fri software,
+hvilket også udtrykkes ved de definerende fire friheder.
+Dog synes der at gives udtrykt for,
+at det ikke er det helt samme frihedsbegreb, der værnes om
+i henholdsvis copyleft og non-copyleft,
+men rettere to forskellige friheder.
+Vi kan kalde dem ’social frihed’ og ’privat frihed’.
+
+Copyleft og FSF er som tidligere nævnt eksplicitte
+omkring deres mål om at understøtte social frihed
+fremfor frihed hos den enkelte programmør
+[@Chopra2008, s. 47].
+Dette kan blandt andet ses i Richard Stallmans henvisning
+idealerne frihed og fællesskab,
+i forbindelse med FSF’s moralske principper
+[@Chopra2008, s. 59].
+Principper der hos Stallman og FSF heller ikke lader til
+at være begrundet af et mere fundamentalt princip
+men rettere intuitivt begrundet.
+Det er derfor oplagt at forestille sig
+et intuitionistisk deontologisk standpunkt, der taler for copyleft
+ved at appellere til et moralsk princip om social frihed:
+copyleft er det moralsk rigtige valg,
+da det sikrer den sociale frihed
+for fællesskabet af udviklere og brugere.
+
+Som vi tidligere har redegjort for,
+er non-copyleft og OSI mindre eksplicitte
+omkring, hvilke moralske principper, de stiller sig på,
+og kan endda siges at tage afstand til moraliteten ved fri software.
+Det betyder dog ikke,
+at deontologer ikke kan have nogen begrundelse for at vælge non-copyleft.
+Vi har før nævnt OSD-klausulen
+"No Discrimination Against Fields of Endeavor",
+der også sikre at programmet ikke kan begrænses fra proprietær anvendelse
+[@Chopra2008, s. 48].
+@Chopra2008 nævner også en klausul I selve BSD-licensen,
+der forpligtiger til opretholdelsen af udvikleres ret
+til at tage deres egne valg om deres egen software
+[@Chopra2008, s. 61].
+Det virker derfor oplagt for et deontologisk argument for non-copyleft,
+at begrunde sig ved et moralsk princip om privat frihed.
+Frihed for den enkelte udvikler til at tage sine egne valg,
+inklusive det at videreudvikle på en åben kode
+for derefter at lukke den.
+Et intuitionistisk deontologisk standpunkt til fordel for non-copyleft
+kan altså være:
+non-copyleft er det moralsk rigtige valg,
+da det sikrer det enkeltes private frihed.
+
+Begge af de ovenstående standpunkter kan beskytte sig mod potentielle indvendinger
+ved hjælp af "the doctrine of double effect"
+[FIXME: skal have dansk navn],
+der siger at intentionen bag handlingen er moralsk vigtigere
+end eventuel utilsigtet skade forsaget af den.
+Det vil sige, at selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på,
+at det har modvirket den sociale frihed,
+at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens,
+eller det har modvirket privat frihed,
+at et program blev udgivet under non-copyleft-licens,
+er det ikke nødvendigvis relevant.
+Hvis udgiverne i disse eksempler
+ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger,
+kan de stadig have handlet rigtigt,
+hvis de handlede i overensstemmelse med de givne moralske principper.
+I forlængelse vil fremtidige udgivere,
+der gør det samme, også handle rigtigt,
+så længe de ikke er bevidste om disse tidligere eksempler.
+
+Mange deontologer forsvarer som nævnt også forskellen
+på at gøre og at tillade.
+Dette virker især relevant for non-copyleft-udgivelser.
+Et argument imod non-copyleft-licensering kan være,
+at det kan have den konsekvens,
+at andre udviklere efterfølgende kan lukke koden
+for fremtidige iterationer,
+hvilket krænker den private frihed for fremtidige brugere,
+der ellers kunne have videreudviklet koden.
+I deontologisk teori
+er det ikke konsekvenserne af handlingen, der er central,
+men rettere den moralske agent,
+som i dette tilfælde er den første udgiver af koden.
+Hvis denne person udgiver sin kode åbent
+men under non-copyleft licens af pligten til privat frihed,
+og det tillader, at den næste udgiver lukker koden
+og dermed krænker den private frihed,
+så er det den sidste, der har handlet forkert,
+snarere end den første.
diff --git a/report.qmd b/report.qmd
index 6ebd8c8..2fd4814 100644
--- a/report.qmd
+++ b/report.qmd
@@ -179,6 +179,10 @@ eller nogle af de mange kilder derfra.
 
 {{< include analysis-consequentialism.md >}}
 
+## Copyleft for deontologer
+
+{{< include analysis-deontology.md >}}
+
 # Diskussion
 
 {{< include discuss.md >}}