tighten deonthology overview and analysis

2 files changed, 9 insertions, 6 deletions

diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md
index 8773db3..bf57b4e 100644
--- a/analysis-deontology.md
+++ b/analysis-deontology.md
@@ -18,8 +18,8 @@ til idealerne frihed og fællesskab,
 i forbindelse med FSF's moralske principper
 [@Chopra2008, s. 59].
 Principper, der hos Stallman og FSF heller ikke lader til
-at være begrundede af et mere fundamentalt princip
-som tilstande med intrinsisk værdi,
+at være begrundede i et mere fundamentalt princip
+om tilstande med intrinsisk værdi,
 men i stedet kan synes at være intuitivt begrundede.
 **FIXME: kilde?**
 Det er derfor oplagt at forestille sig
@@ -39,6 +39,7 @@ at det har modvirket den sociale frihed,
 at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens,
 og dermed opstille et konsekventialistisk modargument,
 er det ikke nødvendigvis relevant.
+**FIXME: mudret ovenfor - synes at være "modvirket" der gør det uklart, hvad der menes.**
 Hvis udgiverne i disse eksempler
 ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger,
 kan de stadig have handlet rigtigt,
@@ -46,6 +47,7 @@ hvis de handlede i overensstemmelse med det givne moralske princip.
 I forlængelse vil fremtidige udgivere,
 der gør det samme, også handle rigtigt,
 så længe de ikke er bevidste om de tidligere eksempler på modvirkning.
+**FIXME: mudret ovenfor - synes igen at være "modvirkning" der ikke giver mening.**
 
 Mange deontologers skelnen mellem at gøre og at tillade
 virker særligt relevant for non-copyleft-udgivelser.
@@ -61,9 +63,10 @@ men rettere den moralske agent,
 som i dette tilfælde er den første udgiver af koden.
 Hvis denne person udgiver sin kode med de fire friheder
 men under non-copyleft licens,
-og det tillader, at den næste udgiver fjerne frihederne
+og det tillader, at den næste udgiver fjerner friheder
 og dermed krænker friheden,
 så har den sidste handlet mere forkert end den første.
+**FIXME: frihed kan ikke krænkes (har ingen agens), og synes tautologisk at fjernelse af frihed krænker den.**
 Dette ændrer dog ikke på,
 at det er mest moralsk rigtigt at anvende copyleft
 ifølge et deontologisk argument omkring det moralske princip om frihed.
diff --git a/overview-deonthology.md b/overview-deonthology.md
index 3f02682..e46b927 100644
--- a/overview-deonthology.md
+++ b/overview-deonthology.md
@@ -10,11 +10,11 @@ Et eksempel er kontraktualisme,
 beskrevet mere indgående i næste afsnit,
 som kan siges at være en afdeling af deontologi,
 og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet
-ved de moralske agenters relationer til hinanden
+i de moralske agenters relationer til hinanden
 og den grundliggende ide om gensidig respekt
 [@Darwall2005, s. 30].
-Deontologiske teorier har ofte undgået at begrunde sig selv
-ved ideer eller teorier, der menes at være mere fundamentale.
+Deontologiske teorier er sjældent begrundet i ideer eller teorier,
+der menes at være mere fundamentale.
 Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme
 [@Darwall2005, s. 31].
 Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper,