From ccb4be383f52b0b11c3c715f9eb4156eece3e4a3 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 17 Dec 2025 17:09:44 +0100 Subject: tighten deonthology overview and analysis --- analysis-deontology.md | 9 ++++++--- overview-deonthology.md | 6 +++--- 2 files changed, 9 insertions(+), 6 deletions(-) diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md index 8773db3..bf57b4e 100644 --- a/analysis-deontology.md +++ b/analysis-deontology.md @@ -18,8 +18,8 @@ til idealerne frihed og fællesskab, i forbindelse med FSF's moralske principper [@Chopra2008, s. 59]. Principper, der hos Stallman og FSF heller ikke lader til -at være begrundede af et mere fundamentalt princip -som tilstande med intrinsisk værdi, +at være begrundede i et mere fundamentalt princip +om tilstande med intrinsisk værdi, men i stedet kan synes at være intuitivt begrundede. **FIXME: kilde?** Det er derfor oplagt at forestille sig @@ -39,6 +39,7 @@ at det har modvirket den sociale frihed, at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens, og dermed opstille et konsekventialistisk modargument, er det ikke nødvendigvis relevant. +**FIXME: mudret ovenfor - synes at være "modvirket" der gør det uklart, hvad der menes.** Hvis udgiverne i disse eksempler ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger, kan de stadig have handlet rigtigt, @@ -46,6 +47,7 @@ hvis de handlede i overensstemmelse med det givne moralske princip. I forlængelse vil fremtidige udgivere, der gør det samme, også handle rigtigt, så længe de ikke er bevidste om de tidligere eksempler på modvirkning. +**FIXME: mudret ovenfor - synes igen at være "modvirkning" der ikke giver mening.** Mange deontologers skelnen mellem at gøre og at tillade virker særligt relevant for non-copyleft-udgivelser. @@ -61,9 +63,10 @@ men rettere den moralske agent, som i dette tilfælde er den første udgiver af koden. Hvis denne person udgiver sin kode med de fire friheder men under non-copyleft licens, -og det tillader, at den næste udgiver fjerne frihederne +og det tillader, at den næste udgiver fjerner friheder og dermed krænker friheden, så har den sidste handlet mere forkert end den første. +**FIXME: frihed kan ikke krænkes (har ingen agens), og synes tautologisk at fjernelse af frihed krænker den.** Dette ændrer dog ikke på, at det er mest moralsk rigtigt at anvende copyleft ifølge et deontologisk argument omkring det moralske princip om frihed. diff --git a/overview-deonthology.md b/overview-deonthology.md index 3f02682..e46b927 100644 --- a/overview-deonthology.md +++ b/overview-deonthology.md @@ -10,11 +10,11 @@ Et eksempel er kontraktualisme, beskrevet mere indgående i næste afsnit, som kan siges at være en afdeling af deontologi, og som er en teori, hvis moralske principper er begrundet -ved de moralske agenters relationer til hinanden +i de moralske agenters relationer til hinanden og den grundliggende ide om gensidig respekt [@Darwall2005, s. 30]. -Deontologiske teorier har ofte undgået at begrunde sig selv -ved ideer eller teorier, der menes at være mere fundamentale. +Deontologiske teorier er sjældent begrundet i ideer eller teorier, +der menes at være mere fundamentale. Disse former for deontologi er historisk blevet kaldt intuitionisme [@Darwall2005, s. 31]. Ifølge intuitionisme findes der et antal moralske principper, -- cgit v1.2.3