misc. cleanup

3 files changed, 10 insertions, 47 deletions

diff --git a/analysis-consequentialism.md b/analysis-consequentialism.md
index 60805b3..9dbf719 100644
--- a/analysis-consequentialism.md
+++ b/analysis-consequentialism.md
@@ -52,15 +52,11 @@ fordi det er det,
 som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker.
 
 Det er dog ikke kun argumenter for copyleft,
-som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori
-også selvom @Chopra2008 med henvisning til etisk fremsyn mener,
-at non-copyleft eller OSI med udviser mindre bevidsthed
-om handlingernes virkning.
-**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.**
-Som sagt foreslår @Chopra2008 et argument for,
+som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori.
+En konsekventialist kunne, som foreslået i @Chopra2008, argumentere for,
 at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet,
 når det kommer til software,
-men en konsekventialist kunne lige så godt argumentere for det modsatte.
+men også argumentere for det modsatte:
 Vi kan forestille os et argument, der går på,
 at den højere tekniske kvalitet og effektivitet,
 som software opnår gennem bredere kommerciel accept,
diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md
index 6fde6d6..f8030f7 100644
--- a/analysis-deontology.md
+++ b/analysis-deontology.md
@@ -38,48 +38,13 @@ copyleft er det moralsk rigtige valg,
 da det sikrer den sociale frihed
 for fællesskabet af udviklere og brugere.
 
-Som vi tidligere har redegjort for,
-er non-copyleft og OSI mindre eksplicitte
-omkring, hvilke moralske principper, de stiller sig på,
-og kan endda siges at tage afstand til moraliteten ved fri software.
-**FIXME: "stiller sig på"?**
-**FIXME: kilde?**
-**FIXME: er der belæg for, at de *ikke* siger det?**
-Det betyder dog ikke,
-at deontologer ikke kan have nogen begrundelse for at vælge non-copyleft.
-Vi har før nævnt OSD-klausulen
-"No Discrimination Against Fields of Endeavor",
-der også sikrer, at programmet ikke kan begrænses fra proprietær anvendelse
-[@Chopra2008, s. 48].
-**FIXME: Uklart, hvorfor klausulen (som vist ikke er en klausul på dansk!) nævnes her (for den er netop, måske, kun *nævnt* tidligere).**
-**FIXME: "begrænses fra" er vist en dobbeltnægtelse.**
-@Chopra2008 nævner også en klausul I selve BSD-licensen,
-der forpligtiger til opretholdelsen af udvikleres ret
-til at tage deres egne valg om deres egen software
-[@Chopra2008, s. 61].
-**FIXME: Hvor på side 61 står der noget om BSD-licenser?**
-Det virker derfor oplagt for et deontologisk argument for non-copyleft,
-at begrunde sig ved et moralsk princip om privat frihed.
-**FIXME: Nej, klausulen giver **ikke** særlige friheder, og copyleft er **ikke** anti-commercielt.**
-Frihed for den enkelte udvikler til at tage sine egne valg,
-inklusive det at videreudvikle på en åben kode
-for derefter at lukke den.
-**FIXME: ikke defineret hvad der menes med "åben kode" eller at "lukke kode" (udfra empiri kan bruges "dele med/uden de fire friheder").**
-**FIXME: Er slaveri en frihed for slaveejeren? Er muliheden for at annullere andres frigivelse af *deres* kode en frihed.**
-Et intuitionistisk deontologisk standpunkt til fordel for non-copyleft
-kan altså være:
-non-copyleft er det moralsk rigtige valg,
-da det sikrer det enkeltes private frihed.
-
-For begge ovenstående standpunkter, kan potentielle indvendinger afvises
+For ovenstående standpunkt kan potentielle indvendinger afvises
 udfra princippet om dobbelt effekt:
-Intentionelt **FIXME: at gøre hvad?** er moralsk vigtigere
+Intentionelt **FIXME: hvad?** er moralsk vigtigere
 end eventuel utilsigtet skade forsaget af **FIXME: hvad?**.
 Selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på,
 at det har modvirket den sociale frihed,
 at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens,
-eller det har modvirket privat frihed,
-at et program blev udgivet under non-copyleft-licens,
 er det ikke nødvendigvis relevant.
 Hvis udgiverne i disse eksempler
 ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger,
@@ -98,7 +63,6 @@ for fremtidige iterationer,
 hvilket krænker den private frihed for fremtidige brugere,
 der ellers kunne have videreudviklet koden.
 **FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke koden" (udfra empiri kan bruges "dele uden de fire friheder").**
-**FIXME: Hvordan er en påstand om ikke-copyleft relevant for copyleft?**
 I deontologisk teori
 er det ikke konsekvenserne af handlingen, der er central,
 men rettere den moralske agent,
@@ -110,4 +74,4 @@ og dermed krænker den private frihed,
 så er det den sidste, der har handlet forkert,
 snarere end den første.
 **FIXME: ikke defineret hvad der menes med "lukker kode" (udfra empiri kan bruges "dele uden de fire friheder").**
-**FIXME: dette lyder som en analyse og afvisning af at bruge fri software *uden* copyleft, men synes ikke at sige noget om brug af copyleft.**
+**FIXME: Opsummering mangler: hvilken argument blev ovenfor analyseret frem?**
diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md
index becf9c4..5cc02e0 100644
--- a/overview-copyleft-ethics.md
+++ b/overview-copyleft-ethics.md
@@ -65,6 +65,7 @@ som Open Source kalder på til at begynde med
 Fri software er altså frit for frihedens skyld,
 og den målsætning reducerer mængden af begrænsende partikulariteter
 i hver implementering af copyleft.
+**FIXME: Problem at konkludere, at fri software er en målsætning (for det er vist noget andet end et etisk begreb).**
 
 ### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI
 
@@ -89,6 +90,8 @@ og det bliver derfor interessant at se,
 hvad en utilitaristisk analyse af copyleft principper kan udlede.
 Derudover minder "voluntary cooperation" meget om princippet om
 reciprocitet indlejret i kontraktualisme.
+**FIXME: Menes der moralsk (ikke etisk, som *kan* betyde noget andet)?**
+**FIXME: Uklart, hvordan copyleft som etisk begreb kan have etisk "grundlag" og være "præget" af dydsetik.**
 
 Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden,
 er et socialt imperativ, ifølge @Chopra2008.
@@ -124,7 +127,7 @@ Afgørende er dog, at OSI aldrig i deres OSD nævner noget moralsk princip
 om f.eks. frihed,
 og heller ikke giver nogen erklæring og dermed beskyttelse
 af bestemte mål for dets fællesskab,
-selvom deres licenser direkte implementerer disse frihed.
+selvom deres licenser direkte implementerer disse friheder
 [@Chopra2008, s. 58].
 
 Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser