From b06d0f556a18b3a1e6230a5fff245d178a01f03d Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Wed, 17 Dec 2025 13:49:15 +0100 Subject: misc. cleanup --- analysis-consequentialism.md | 10 +++------- analysis-deontology.md | 42 +++--------------------------------------- overview-copyleft-ethics.md | 5 ++++- 3 files changed, 10 insertions(+), 47 deletions(-) diff --git a/analysis-consequentialism.md b/analysis-consequentialism.md index 60805b3..9dbf719 100644 --- a/analysis-consequentialism.md +++ b/analysis-consequentialism.md @@ -52,15 +52,11 @@ fordi det er det, som flest softwareudviklere, bekendt med copyleft og non-copyleft, ønsker. Det er dog ikke kun argumenter for copyleft, -som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori -også selvom @Chopra2008 med henvisning til etisk fremsyn mener, -at non-copyleft eller OSI med udviser mindre bevidsthed -om handlingernes virkning. -**FIXME: etisk fremsyn er forankret i dydsetik, som vi eksplicit har fraskrevet os at røre ved.** -Som sagt foreslår @Chopra2008 et argument for, +som vi kan udlede fra konsekventialistisk teori. +En konsekventialist kunne, som foreslået i @Chopra2008, argumentere for, at frihed har mere nytte end teknisk kvalitet, når det kommer til software, -men en konsekventialist kunne lige så godt argumentere for det modsatte. +men også argumentere for det modsatte: Vi kan forestille os et argument, der går på, at den højere tekniske kvalitet og effektivitet, som software opnår gennem bredere kommerciel accept, diff --git a/analysis-deontology.md b/analysis-deontology.md index 6fde6d6..f8030f7 100644 --- a/analysis-deontology.md +++ b/analysis-deontology.md @@ -38,48 +38,13 @@ copyleft er det moralsk rigtige valg, da det sikrer den sociale frihed for fællesskabet af udviklere og brugere. -Som vi tidligere har redegjort for, -er non-copyleft og OSI mindre eksplicitte -omkring, hvilke moralske principper, de stiller sig på, -og kan endda siges at tage afstand til moraliteten ved fri software. -**FIXME: "stiller sig på"?** -**FIXME: kilde?** -**FIXME: er der belæg for, at de *ikke* siger det?** -Det betyder dog ikke, -at deontologer ikke kan have nogen begrundelse for at vælge non-copyleft. -Vi har før nævnt OSD-klausulen -"No Discrimination Against Fields of Endeavor", -der også sikrer, at programmet ikke kan begrænses fra proprietær anvendelse -[@Chopra2008, s. 48]. -**FIXME: Uklart, hvorfor klausulen (som vist ikke er en klausul på dansk!) nævnes her (for den er netop, måske, kun *nævnt* tidligere).** -**FIXME: "begrænses fra" er vist en dobbeltnægtelse.** -@Chopra2008 nævner også en klausul I selve BSD-licensen, -der forpligtiger til opretholdelsen af udvikleres ret -til at tage deres egne valg om deres egen software -[@Chopra2008, s. 61]. -**FIXME: Hvor på side 61 står der noget om BSD-licenser?** -Det virker derfor oplagt for et deontologisk argument for non-copyleft, -at begrunde sig ved et moralsk princip om privat frihed. -**FIXME: Nej, klausulen giver **ikke** særlige friheder, og copyleft er **ikke** anti-commercielt.** -Frihed for den enkelte udvikler til at tage sine egne valg, -inklusive det at videreudvikle på en åben kode -for derefter at lukke den. -**FIXME: ikke defineret hvad der menes med "åben kode" eller at "lukke kode" (udfra empiri kan bruges "dele med/uden de fire friheder").** -**FIXME: Er slaveri en frihed for slaveejeren? Er muliheden for at annullere andres frigivelse af *deres* kode en frihed.** -Et intuitionistisk deontologisk standpunkt til fordel for non-copyleft -kan altså være: -non-copyleft er det moralsk rigtige valg, -da det sikrer det enkeltes private frihed. - -For begge ovenstående standpunkter, kan potentielle indvendinger afvises +For ovenstående standpunkt kan potentielle indvendinger afvises udfra princippet om dobbelt effekt: -Intentionelt **FIXME: at gøre hvad?** er moralsk vigtigere +Intentionelt **FIXME: hvad?** er moralsk vigtigere end eventuel utilsigtet skade forsaget af **FIXME: hvad?**. Selv hvis vi kan finde empiriske eksempler på, at det har modvirket den sociale frihed, at et bestemt program blev udgivet under copyleft-licens, -eller det har modvirket privat frihed, -at et program blev udgivet under non-copyleft-licens, er det ikke nødvendigvis relevant. Hvis udgiverne i disse eksempler ikke rimeligt kunne have forudset de negative virkninger, @@ -98,7 +63,6 @@ for fremtidige iterationer, hvilket krænker den private frihed for fremtidige brugere, der ellers kunne have videreudviklet koden. **FIXME: ikke defineret hvad der menes med at "lukke koden" (udfra empiri kan bruges "dele uden de fire friheder").** -**FIXME: Hvordan er en påstand om ikke-copyleft relevant for copyleft?** I deontologisk teori er det ikke konsekvenserne af handlingen, der er central, men rettere den moralske agent, @@ -110,4 +74,4 @@ og dermed krænker den private frihed, så er det den sidste, der har handlet forkert, snarere end den første. **FIXME: ikke defineret hvad der menes med "lukker kode" (udfra empiri kan bruges "dele uden de fire friheder").** -**FIXME: dette lyder som en analyse og afvisning af at bruge fri software *uden* copyleft, men synes ikke at sige noget om brug af copyleft.** +**FIXME: Opsummering mangler: hvilken argument blev ovenfor analyseret frem?** diff --git a/overview-copyleft-ethics.md b/overview-copyleft-ethics.md index becf9c4..5cc02e0 100644 --- a/overview-copyleft-ethics.md +++ b/overview-copyleft-ethics.md @@ -65,6 +65,7 @@ som Open Source kalder på til at begynde med Fri software er altså frit for frihedens skyld, og den målsætning reducerer mængden af begrænsende partikulariteter i hver implementering af copyleft. +**FIXME: Problem at konkludere, at fri software er en målsætning (for det er vist noget andet end et etisk begreb).** ### Etiske skillelinjer mellem FSF og OSI @@ -89,6 +90,8 @@ og det bliver derfor interessant at se, hvad en utilitaristisk analyse af copyleft principper kan udlede. Derudover minder "voluntary cooperation" meget om princippet om reciprocitet indlejret i kontraktualisme. +**FIXME: Menes der moralsk (ikke etisk, som *kan* betyde noget andet)?** +**FIXME: Uklart, hvordan copyleft som etisk begreb kan have etisk "grundlag" og være "præget" af dydsetik.** Bevarelsen af friheden hos hver enkelt bruger af software, nu og i fremtiden, er et socialt imperativ, ifølge @Chopra2008. @@ -124,7 +127,7 @@ Afgørende er dog, at OSI aldrig i deres OSD nævner noget moralsk princip om f.eks. frihed, og heller ikke giver nogen erklæring og dermed beskyttelse af bestemte mål for dets fællesskab, -selvom deres licenser direkte implementerer disse frihed. +selvom deres licenser direkte implementerer disse friheder [@Chopra2008, s. 58]. Forskellen i tolerance overfor fremtidige anvendelser -- cgit v1.2.3