diff options
| author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-12-17 20:26:40 +0100 |
|---|---|---|
| committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-12-17 20:26:40 +0100 |
| commit | 7168f98e88db1e7b496e6592349da7f448cfbcd1 (patch) | |
| tree | dc01714e248fac5b449d919de3db843c403a03c8 | |
| parent | b6d518d1197106a71b36b60509aefd2e29b9aa62 (diff) | |
fix
| -rw-r--r-- | overview-contract.md | 88 |
1 files changed, 0 insertions, 88 deletions
diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md index b95c2c1..866bae8 100644 --- a/overview-contract.md +++ b/overview-contract.md @@ -25,94 +25,6 @@ Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005, s. 21]. -### Kontraktarianisme - -Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme -ved at forestille sig et individ, -som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre. -Hver person ser det sådan, -at de må gøre, som de vil, -da det de vil, må være det gode. -Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening -at stræbe efter sine interesser, -er det ikke nødvendigvis bedst for alle, -hvis alle kun følger deres egen fornuft, kun fra deres eget synspunkt. -Hobbes konkluderer, at sådan en situation ville resultere i en alles krig mod alle, -da forskellige mennesker ofte vil stræbe efter den samme ting, -og de tilmed hver især føler sig mest berettiget til den ting, -eftersom de ser dem selv og deres tanker på nært hold, -og andre på afstand. -Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse -fører til et værre udbytte for hver enkelt, -kaldes et "[collective action problem]{lang=en}" -[@Darwall2005, s. 22]. - -Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel -kendt som fangernes dilemma, -som er almenviden indenfor feltet. -Historien kan formuleres således [@Darwall2005, s. 22]: -To personer er sigtet på en mistanke om røveri. -De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri, -men der er som minimum nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel. -De mistænkte får så at vide, -at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør, -kan de selv gå fri fra indbrudsdommen på et år, -mens deres partner får 10 år i fængsel. -Hvis de begge tilstår får de hver 3 år. -I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt -for dem hver at tilstå, -da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 3 år. -Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør, -vil det resultere i 10 års fængsel. -Problemet er, at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik, -og de begge derfor ender med at tilstå, -vil de også begge få 3 års fængsel, -frem for 1 år hvis de undlod at tilstå. - -Samarbejde har altså potentialet for -at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, end hvis de ikke samarbejdede. -Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer, -som når bilister venter for rødt, -fordi der ellers ville være kaos på vejene. -Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde -[@Darwall2005, s. 23]. - -Kontraktarianismen siger, -at en handling er rigtig, hvis overholdelsen af de bredeste regler, -som ligger til grund for den, -resulterer i, -at alles egne interesser er bedre opfyldt, -end hvis der ingen regler havde været. -Her refererer "bredeste regler" -til systemuafhængige regler, -som alle ville acceptere uafhængigt af interesser. -Et eksempel herpå kunne være at man altid bør holde for rødt, -da alternativet er at alle når langsommere frem, -og det kontraktarianistisk set ville gavne alles interesser at nå hurtigere frem. -Men der er også situationer, hvor flere forskellige mulige regler -til en given situation ville stille alle bedre, -end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen. -Kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" -[@Darwall2005, s. 23], -hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser -sættes op mod styrken af folks interesser uden reglen. -Alle vil gerne undgå alles krig mod alle, -og derfor vil selv de svagest stillede i samfundet -stadig være interesseret i at skrive under på de regler, -selvom andre får mere ud af dem end de selv gør. - -Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis, -hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen -for at opretholde et sundhedssystem, -da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder -og derfor ringere mulighed for at generere profit. - -Kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem på den ene side -tilstanden af alles krig mod alle, -og på den anden side samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter, -med bedre mulighed for at hæve alles egen interesser end krigstilstanden. - ->>>>>>> 45d0c3c (misc. cleanup) ### Kontraktualisme Kontraktualismen har en lignende struktur, |
