aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-17 20:26:40 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-17 20:26:40 +0100
commit7168f98e88db1e7b496e6592349da7f448cfbcd1 (patch)
treedc01714e248fac5b449d919de3db843c403a03c8
parentb6d518d1197106a71b36b60509aefd2e29b9aa62 (diff)
fix
-rw-r--r--overview-contract.md88
1 files changed, 0 insertions, 88 deletions
diff --git a/overview-contract.md b/overview-contract.md
index b95c2c1..866bae8 100644
--- a/overview-contract.md
+++ b/overview-contract.md
@@ -25,94 +25,6 @@ Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed
[@Darwall2005, s. 21].
-### Kontraktarianisme
-
-Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme
-ved at forestille sig et individ,
-som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
-Hver person ser det sådan,
-at de må gøre, som de vil,
-da det de vil, må være det gode.
-Men selvom det for hver enkelt person giver bedst mening
-at stræbe efter sine interesser,
-er det ikke nødvendigvis bedst for alle,
-hvis alle kun følger deres egen fornuft, kun fra deres eget synspunkt.
-Hobbes konkluderer, at sådan en situation ville resultere i en alles krig mod alle,
-da forskellige mennesker ofte vil stræbe efter den samme ting,
-og de tilmed hver især føler sig mest berettiget til den ting,
-eftersom de ser dem selv og deres tanker på nært hold,
-og andre på afstand.
-Denne situation, hvor en kollektiv stræben efter egen-interesse
-fører til et værre udbytte for hver enkelt,
-kaldes et "[collective action problem]{lang=en}"
-[@Darwall2005, s. 22].
-
-Problemet er oftest illustreret ved det spil-teoretiske eksempel
-kendt som fangernes dilemma,
-som er almenviden indenfor feltet.
-Historien kan formuleres således [@Darwall2005, s. 22]:
-To personer er sigtet på en mistanke om røveri.
-De får at vide, at der ikke er nok beviser til at domfælde for røveri,
-men der er som minimum nok til en dom for indbrud, som giver 1 års fængsel.
-De mistænkte får så at vide,
-at hvis de tilstår, og deres sammensvorne ikke gør,
-kan de selv gå fri fra indbrudsdommen på et år,
-mens deres partner får 10 år i fængsel.
-Hvis de begge tilstår får de hver 3 år.
-I denne situation vil det baseret kun på egeninteresser være mest rationelt
-for dem hver at tilstå,
-da de i tilfældet af at den anden ikke gør kan gå fri, og modsat får 3 år.
-Sammenlign det med at den anden tilstår, og de selv ikke gør,
-vil det resultere i 10 års fængsel.
-Problemet er, at hvis den anden person handler med nøjagtig samme logik,
-og de begge derfor ender med at tilstå,
-vil de også begge få 3 års fængsel,
-frem for 1 år hvis de undlod at tilstå.
-
-Samarbejde har altså potentialet for
-at gøre udfaldet for hver enkelt person bedre, end hvis de ikke samarbejdede.
-Samarbejde tager udgangspunkt i regler og normer,
-som når bilister venter for rødt,
-fordi der ellers ville være kaos på vejene.
-Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde
-[@Darwall2005, s. 23].
-
-Kontraktarianismen siger,
-at en handling er rigtig, hvis overholdelsen af de bredeste regler,
-som ligger til grund for den,
-resulterer i,
-at alles egne interesser er bedre opfyldt,
-end hvis der ingen regler havde været.
-Her refererer "bredeste regler"
-til systemuafhængige regler,
-som alle ville acceptere uafhængigt af interesser.
-Et eksempel herpå kunne være at man altid bør holde for rødt,
-da alternativet er at alle når langsommere frem,
-og det kontraktarianistisk set ville gavne alles interesser at nå hurtigere frem.
-Men der er også situationer, hvor flere forskellige mulige regler
-til en given situation ville stille alle bedre,
-end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
-Kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed"
-[@Darwall2005, s. 23],
-hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser
-sættes op mod styrken af folks interesser uden reglen.
-Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
-og derfor vil selv de svagest stillede i samfundet
-stadig være interesseret i at skrive under på de regler,
-selvom andre får mere ud af dem end de selv gør.
-
-Her kunne måske nævnes det socialdemokratiske kompromis,
-hvor de mere velhavende kapital-ejere og arbejdsgivere betaler mere til fælleskassen
-for at opretholde et sundhedssystem,
-da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
-og derfor ringere mulighed for at generere profit.
-
-Kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem på den ene side
-tilstanden af alles krig mod alle,
-og på den anden side samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
-med bedre mulighed for at hæve alles egen interesser end krigstilstanden.
-
->>>>>>> 45d0c3c (misc. cleanup)
### Kontraktualisme
Kontraktualismen har en lignende struktur,