aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-11-09 14:44:59 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-11-09 14:44:59 +0100
commit6cbee41aad1fa2823dc97687e1a93bb3b9fd8719 (patch)
tree8b6407c91cffb668d90bb50bec01a44983df238e
parent5d2dad78f5dbcf20e85a2bdb8614d40cde0f63d6 (diff)
fix reference pages (not chapters)
-rw-r--r--overview-peer-prod-socialism.md32
1 files changed, 16 insertions, 16 deletions
diff --git a/overview-peer-prod-socialism.md b/overview-peer-prod-socialism.md
index 7fa84d7..72bfa8c 100644
--- a/overview-peer-prod-socialism.md
+++ b/overview-peer-prod-socialism.md
@@ -3,7 +3,7 @@ hvordan internettet kan bane vej for "kreativt arbejde"
som en funktion af kollektiv intelligens.
Kreativt arbejde er i dag indfanget i "a digital envelope"
-[@Peters2015, kap. 4].
+[@Peters2015, s. 4].
Artiklen udforsker ideen om kreativt arbejde
som en funktion af "kollektiv intelligens",
som opstår gennem internettet.
@@ -13,7 +13,7 @@ der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling.
Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft
rettere end blot kunstnerisk udtryk
inden for online peer-baserede rammer
-[@Peters2015, kap. 4].
+[@Peters2015, s. 4].
Peters og Reveley fastslår,
at for at omvælte kapitalismen
må alternative produktionsmåder først være til stede i samfundet,
@@ -36,17 +36,17 @@ større end summen af dets dele.
Det er en igangværende debat i feltet,
om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo
eller blot vil blive absorberet af den
-[@Peters2015, kap. 5].
+[@Peters2015, s. 5].
Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse
til fri software-bevægelsen i 1980'erne
og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde.
Social teoretiker Jeremy Rifkin daterer peer-produktion
tilbage til lige efter feudalismens fald,
men mener at internettet har bragt det "ud af skyggerne"
-[@Peters2015, kap. 6].
+[@Peters2015, s. 6].
Men for at være et alternativ
til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering
-kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [kap. 6] ikke formodes
+kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [s. 6] ikke formodes
at udveje markets-baseret hierarkisk produktion
uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
@@ -63,7 +63,7 @@ Kort sagt:
"The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism,
in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity'
expressed in digital network"
-[@Peters2015, kap. 7].
+[@Peters2015, s. 7].
Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion
af kollektiv intelligens, som er den ressource,
kapitalismen i dag prioriterer højest.
@@ -77,7 +77,7 @@ i dette system.
På den anden side kan kreativt arbejde
i form af peer-produktion
ses som en mulig frigørelse fra denne struktur
-[@Peters2015, kap. 7-8].
+[@Peters2015, s. 7-8].
For at komme dette nærmere
må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang
og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt,
@@ -90,7 +90,7 @@ Her trækker de på systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori.
## Kreativt arbejde som kollektiv intelligens
Inspireret af kybernetikeren Francis Heylighen
-beskriver @Peters2015 [kap. 9], at kollektiv intelligens skal forstås
+beskriver @Peters2015 [s. 9], at kollektiv intelligens skal forstås
som bestående af ikke kun mennesker men også computere,
og har derfor ikke-menneskelige egenskaber.
Hermed bliver kreativitet og kreativt arbejde
@@ -109,7 +109,7 @@ hvilket skaber en spontant koordineret produktion,
der kan give rigere og mere komplekse produkter
end centraliserede hierarkiske produktioner.
Denne mekanisme kaldes stigmergy
-[@Peters2015, kap. 10].
+[@Peters2015, s. 10].
Ideen om stigmergy kan også beskrive den kollektive intelligens' potentiale
til at sammenlægge og koordinere millioner af menneskers udspredte ønsker
@@ -121,7 +121,7 @@ En sådan konsensus bør ikke antages at kunne blive til en ensartet fællesvilj
men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer,
og den er en forudsætning for overgangen
fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder
-[@Peters2015, kap. 11].
+[@Peters2015, s. 11].
Peters og Reveley noterer dog,
at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet,
da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder,
@@ -129,11 +129,11 @@ og at "in the act of maximizing profits social media firms block --
albeit indirectly and unintentionally --
the transformation of collective intelligence into a political will
that seeks to transform existing economic arrangements"
-[@Peters2015, kap. 12].
+[@Peters2015, s. 12].
Dette er en virkning af, at stigmergy-mekanismen findes
på niveauet af hjemmesidernes kodning,
og at kodningens design hos disse sider er guidet af kommercielle hensyn
-[@Peters2015, kap. 12].
+[@Peters2015, s. 12].
Sociale mediers overvågende egenskaber, dataindsamling
og målrettede annoncer solgt for profit
skaber en "social medie-habitus",
@@ -141,13 +141,13 @@ hvor brugere konformere til konsumerisme,
og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet.
Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer
til at koordinere viljer
-[@Peters2015, kap. 13].
+[@Peters2015, s. 13].
En transition fra den kapitalistiske produktionsmåder kræver
skabelsen af en konsensus om, hvilke muligheder og begrænsninger
folk kan handle inden for.
En konsensus som folk villigt skal acceptere og følge
-[@Peters2015, kap. 14].
+[@Peters2015, s. 14].
Som frembrydende fænomen er det næste skridt
for den kollektive intelligens
ifølge Peters og Reveley
@@ -167,7 +167,7 @@ gennem en vis form for centraliseret koordinering.
Dette ville være nødvendigt,
da ingen centralisering overhovedet ville betyde,
at produktionen er anarkistisk i stedet for social
-[@Peters2015, kap. 14].
+[@Peters2015, s. 14].
Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet",
som et muligt koordinationsværktøj
for peer-produktion og social økonomi,
@@ -176,5 +176,5 @@ as a form of self-organizing collective intelligence
emergent from the internet,
which supplies the tools by which to overcome
the limitations of market-based socio-economic ordering"
-[@Peters2015, kap. 15].
+[@Peters2015, s. 15].
Kunne copyleft være et af dem?