update content

2 files changed, 49 insertions, 65 deletions

diff --git a/overview-peer-prod-socialism.md b/overview-peer-prod-socialism.md
index b853ace..0fa7405 100644
--- a/overview-peer-prod-socialism.md
+++ b/overview-peer-prod-socialism.md
@@ -1,12 +1,24 @@
+Vi undersøger herunder,
+hvordan peer-produktion ([peer-production]{lang=en}) udspiller sig
+i dag gennem internettet,
+herunder det kollektive intellekt,
+som er en sammensmeltning af flere mennesker og maskiner
+i kreativt arbejde, formidlet gennem internettet.
+Vi undersøger dette,
+for at forstå hvilken rolle copyleft kan have
+dels for at udvide kapaciteten af det kollektive intellekt,
+og dels for at undersøge implikationerne
+af copyleft og moralsk fremsyn som etisk princip
+for peer-production gennem internettet.
+
 @Peters2015 beskriver,
-hvordan internettet kan bane vej for "kreativt arbejde"
+hvordan internettet baner vej for "kreativt arbejde"
 som en funktion af kollektiv intelligens.
-
-Kreativt arbejde er i dag indfanget i "a digital envelope"
+Kreativt arbejde er i dag endda hovedsageligt indfanget
+i "[a digital envelope]{lang=en}"
 [@Peters2015, s. 4].
-Artiklen udforsker ideen om kreativt arbejde
-som en funktion af "kollektiv intelligens",
-som opstår gennem internettet.
+Med andre ord er internettet nu den primære arena,
+hvor kollektiv intelligens udfører kreativt arbejde
 
 Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier"
 men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet,
@@ -16,45 +28,29 @@ rettere end blot kunstnerisk udtryk
 inden for online peer-baserede rammer
 [@Peters2015, s. 4].
 
-Med denne definition kan vi altså forstå
-blandt andet Open Knowledge-arbejde som kreativt arbejde.
-Peters og Reveley fastslår,
-at for at omvælte kapitalismen
-må alternative produktionsmåder først være til stede i samfundet,
-samt at politisk vilje også må være til stede,
-for at disse produktionsmåder kan opretholdes og sprede sig.
+Med denne definition kan vi blandt andet forstå
+Open Knowledge-arbejde som kreativt arbejde.
 Teksten argumenterer for det første for,
 at nye sociale produktionsmåder findes i dag,
 og at internettet samtidig har værktøjer i sig
 til politisk mobilisering, organisering
 og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder.
 
-Dette gør teksten ved at lave en syntese af to perspektiver:
-den ene, der fokuserer på,
-hvordan kollektiv intelligens og kreativt arbejde udnyttes i kognitivkapitalismen,
-og den anden, der fokuserer på,
-hvordan kollektiv intelligens har evner
-større end summen af dets dele.
-
 ## Peer-produktion under kapitalistiske institutionsrammer
 
 Det er en igangværende debat i feltet,
 om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo
 eller blot vil blive absorberet af den
 [@Peters2015, s. 5].
-
 Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse
 til fri software-bevægelsen i 1980'erne
 og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde.
-Social teoretiker Jeremy Rifkin daterer peer-produktion
-tilbage til lige efter feudalismens fald,
-men mener at internettet har bragt det "ud af skyggerne"
 [@Peters2015, s. 6].
 
 Men for at være et alternativ
 til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering
 kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [s. 6] ikke formodes
-at udveje markets-baseret hierarkisk produktion
+at udfase markedsbaseret hierarkisk produktion
 uden den samtidige tilstedeværelse af politisk vilje og kamp.
 
 ## Økonomisk perspektiv på kreativt arbejde
@@ -68,9 +64,9 @@ over til immaterielt, kreativt og mindre kvantificerbart arbejde
 som den centrale værdiskabende faktor,
 hvor internettet er blevet den mest fremtrædende ressource.
 Kort sagt:
-"The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism,
+"[The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism,
 in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity'
-expressed in digital network"
+expressed in digital network]{lang=en}"
 [@Peters2015, s. 7].
 
 Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion
@@ -96,11 +92,11 @@ at viden og kreativitet bør eller kun kan produceres kollektivt.
 For at komme den kollektive intelligens nærmere
 må Peters og Reveley dog gå videre fra Moulier-Boutang
 og hans økonomiske arbejderorienterede indsigt,
-da de tilmed mener, at den kollektive intelligens
+over til systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori
+idet de mener, at den kollektive intelligens
 udtrykt via internettet
 har egenskaber, der går udover summen af de individer, den består af;
 det er et selvorganiserende problemløsende organ.
-Her trækker de på systemteori og nærmere bestemt Global Brain-teori.
 
 ## Kreativt arbejde som kollektiv intelligens
 
@@ -128,13 +124,16 @@ Denne mekanisme kaldes stigmergy
 
 ## Sociale medier og konsensus
 
-Ideen om stigmergy kan også beskrive den kollektive intelligens' potentiale
-til at sammenlægge og koordinere millioner af menneskers udspredte ønsker
+Ideen om stigmergy kan også beskrive
+den kollektive intelligens' potentiale til at sammenlægge og koordinere
+millioner af menneskers udspredte ønsker
 til kollektiv politisk vilje,
-hvor der kan skabes konsensus (consensualization) samt social mobilisering --
+hvor der kan skabes konsensus ([consensualization]{lang=en})
+samt social mobilisering --
 særligt gennem sociale medier, der forstås som en netværksklynge
 af sociale mediehjemmesider på tværs af internettet.
-En sådan konsensus bør ikke antages at kunne blive til en ensartet fællesvilje
+En sådan konsensus bør ikke antages
+at kunne blive til en ensartet fællesvilje
 men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer,
 og den er en forudsætning for overgangen
 fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder
@@ -143,21 +142,12 @@ fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder
 Peters og Reveley noterer dog,
 at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet,
 da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder,
-og at "in the act of maximizing profits social media firms block --
-albeit indirectly and unintentionally --
-the transformation of collective intelligence into a political will
-that seeks to transform existing economic arrangements"
-[@Peters2015, s. 12].
-Dette er en virkning af, at stigmergy-mekanismen findes
-på niveauet af hjemmesidernes kodning,
-og at kodningens design hos disse sider er guidet af kommercielle hensyn
+og at "[in the act of maximizing profits
+social media firms block---albeit indirectly and unintentionally---the
+transformation of collective intelligence into a political will
+that seeks to transform existing economic arrangements]{lang=en}"
 [@Peters2015, s. 12].
 
-Sociale mediers overvågende egenskaber, dataindsamling
-og målrettede annoncer solgt for profit
-skaber en "social medie-habitus",
-hvor brugere konformere til konsumerisme,
-og hvor deres kreative arbejde bliver udnyttet.
 Dog har sociale medier stadig endnu ikke realiserede potentialer
 til at koordinere viljer
 [@Peters2015, s. 13].
@@ -184,7 +174,7 @@ og senere kom sociale medier, der øgede kommunikation.
 For også at øge kooperation
 kunne den næste udvikling af internettet muliggøre
 koordinationen af peer-produktion
-gennem en vis form for centraliseret koordinering.
+gennem en vis form for centraliseret struktur.
 Dette ville være nødvendigt,
 da ingen centralisering overhovedet ville betyde,
 at produktionen er anarkistisk i stedet for social
@@ -193,16 +183,16 @@ at produktionen er anarkistisk i stedet for social
 Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet",
 som et muligt koordinationsværktøj
 for peer-produktion og social økonomi,
-men der findes mange "possible outcome[s] of creative labour
+men der findes mange "[possible outcome[s] of creative labour
 as a form of self-organizing collective intelligence
 emergent from the internet,
 which [supply] the tools by which to overcome
-the limitations of market-based socio-economic ordering"
+the limitations of market-based socio-economic ordering]{lang=en}"
 [@Peters2015, s. 15].
 Det bliver altså tydeligt til sidst,
 at kreativt arbejde
-via den selvorganiserende kollektive intelligens
-behøver, men er også i stand til selv at producere de nødvendige værktøjer
+via den selvorganiserende kollektive intelligens både
+behøver, men også selv er i stand til at producere de nødvendige værktøjer
 for at understøtte udvidelsen af peer-produktion.
 Kunne copyleft være et af dem?
 
diff --git a/plan-copyleft.md b/plan-copyleft.md
index d6cde83..5a21522 100644
--- a/plan-copyleft.md
+++ b/plan-copyleft.md
@@ -2,23 +2,17 @@
 
  1. Kort redegørelse for moralsk fremsyn indlejret i copyleft
     [@Chopra2008, kap. 2]
- 2. Kort redegørelse for fælled-baseret peer-produktion,
-    med særligt fokus på den enkelte bidragsyders agens
-    og relevans af fælleders iterative bæredygtighed
-    [@Benkler2006]
- 3. Kort redegørelse for videnssocialisme,
-    med særligt fokus på personlig agens og fælledernes bæredygtighed
-    [@Peters2015]
- 4. Argumentationsanalyse af relevansen for moralsk fremsyn
-    i fælled-baseret peer-produktion
-    for udvikling af videnssocialisme
- 5. Diskussion:  
+ 2. Kort redegørelse for fælled-baseret peer-produktion
+    [@Benkler2006; @Peters2015]
+ 3. Argumentationsanalyse af relevansen af moralsk fremsyn
+    for fælled-baseret peer-produktion.
+ 4. Diskussion:  
     Hvordan kan moralsk fremsyn
     (dvs. krav om reciprocitet af kollektivitet indlejret i copyleft)
-    præge fælled-baseret peer-produktion
-    på måder som påvirker udviklingen af videnssocialisme?  
+    præge fælled-baseret peer-produktion?  
+    Som case se på påvirkninger for udviklingen af videnssocialisme.  
     Måske sammenligne med Mertonian values i @Hosseini2022
- 6. Konklusion
+ 5. Konklusion
 
 ## Arbejdsspørgsmål