tighten copyleft overview

1 files changed, 83 insertions, 101 deletions

diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index a69f043..7f8b742 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -1,24 +1,17 @@
-For at vi kan begynde at diskutere etiske aspekter ved copyleft,
-er det nødvendigt først at forklare, hvad copyleft helt præcist er.
+For at vi kan undersøge og diskutere etiske aspekter ved copyleft,
+er det nødvendigt først at introducere objektet for undersøgelsen --
+copyleft.
 
-I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende.
-Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb
-og nogle konkrete implementeringer,
-og dels vedrører copyleft andet end software,
-uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software:
-Udtrykket copyleft anvendes
-både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet,
-og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb
-har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software.
-
-Her følger først en forklaring af fri software,
-og derefter af copyleft.
+Centralt for copyleft er et andet begreb, fri software.
+Herunder præsenteres derfor først fri software,
+og derefter copyleft.
 
 ## Fri software
 
-Udtrykket fri software dækker over et begreb indenfor software-programmer,
-formuleret af software-organisationen Free Software Foundation (FSF) i 1986
-[@FIXME FIXME].
+Udtrykket fri software dækker over et begreb,
+formuleret af software-organisationen Free Software Foundation (FSF),
+for software-programmer
+[@Stallman2002, s. 23].
 Begrebet er defineret som fire betingelser for brugeres adgang til software,
 formuleret således i FSF's officielle danske oversættelse:
 
@@ -45,46 +38,48 @@ formuleret således i FSF's officielle danske oversættelse:
 
 **FIXME: demonstrere en forståelse af ovenstående citat.**
 
-**FIXME: drop ovenstående citat, hvis det ikke anvendes andre steder.**
-
 Fri software er altså en definition af en tilstand for et software-program
 med hensyn til brugeres råderum overfor det:
 Når brugeren af programmet
 frit kan bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet
 ifølge de fire friheder i citatet ovenfor
 (herefter kaldet "de fire friheder"),
-er programmet en implementering af fri software,
-
-Selvom fri software er et abstrakt begreb
-defineret uafhængig af jura,
-Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret,
-har en økonomisk-politisk verdensorden domineret,
-hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning,
-og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder.
+så rummer programmet egenskaben fri software.
 
-Selvom fri software er et abstrakt begreb
-defineret uafhængig af jura,
-så er alle eksisterende implementeringer udformet som juridiske licensaftaler.
-Årsagen til dette er, at i den samme periode som fri software har eksisteret,
-har en økonomisk-politisk verdensorden domineret,
-hvor de fire friheder har været under pres af generel lovgivning,
-og hvor kun licensaftaler har kunnet implementere de fire friheder.
+Domænet for fri software-begrebet --
+dvs. de ting som det dækker over --
+er defineret gennem de fire friheder.
+De fire friheder definerer kun brugerfriheder,
+uden diktat om implementeringsmetode.
+Fri software-begrebets domæner er altså alle ting,
+som kan opfylde de fire friheder, uanset hvordan disse friheder sikres.
 
-Indenfor en retsstat er de fire friheder typisk begrænsede af statens love.
-I Danmark er de eksempelvis begrænsede af ophavsretsloven
-[@LEX_ophavsret],
-og i USA er er de begrænset af copyright-lovgivning
-[@LEX_copyright].
+I praksis til dato er fri software udelukkende blevet implementeret
+som juridiske licensaftaler.
+Dette er ikke, jævnfør fri softwares domæne ovenfor,
+en intrinsisk domæneafgrænsning for fri software.
+I stedet hænger dette sammen med en udvikling indenfor statsdannelse,
+hvor friheder til brug af ting afgrænses af love relateret til ejerskab,
+og disse love i nyere tid er blevet udvidet
+til at dække immaterielle produkter
+[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_ophavsret].
+Danmark begrænser brugsfriheder gennem ophavsretsloven,
+og eksempelvis USA begrænser dem gennem copyright-lovgivning
+[@LEX_ophavsret; @LEX_copyright].
+Indenfor de flester retsstater i dag
+kræver altså licensaftaler for at opnå de fire friheder,
+ikke fordi de fire friheder er juridisk forankrede,
+men fordi de omfattede friheder ikke som udgangspunkt er tilgængelige,
+men er blevet juridisk afgrænset og derfor kræver juridisk genetablering.
 
 I princippet kan denne type lovgivning ændres,
 så software-programmer friholdes fra statslig regulering.
 Eksempelvis kunne Folketinget vedtage en ændring af ophavsretsloven,
 så danskere fremover havde de fire friheder for alle software-programmer.
-I praksis ville en sådan lovændring dog være svær at få gennemført,
-da den ville gribe ind i international samhandel:
-Danmark har forpligtet sig på at fastholde ejendomsret for software-programmer
-gennem Bernerkonventionen,
-en samhandelsaftale, som omfatter næsten alle verdens lande
+I praksis ville en sådan lovændring dog være udfordret af,
+at Danmark har forpligtet sig på at fastholde immateriel ejendomsret
+gennem samhandelsaftelen Bernerkonventionen,
+som i dag omfatter næsten alle verdens lande
 [@LEX_Bernerkonventionen; @WIPO].
 
 Ophavsret indebærer, stærkt forenklet,
@@ -92,56 +87,23 @@ at et kreativt værk automatisk "ejes" af værkets skaber,
 hviket betyder at skaberen har eneret til en række anvendelser
 [@LEX_ophavsret].
 Eksempelvis må kun ejeren af en statue
-tage betaling for billeder med statuen som motiv
+tage betaling for fotografier taget med statuen som motiv
 [@Blomqvist2023, s. 1634].
 Et software-program anses juridisk som et litteræt eller kreativt værk,
 og forfatteren til et software-program har derfor eneret til programmet
 [@LEX_ophavsret].
-
 Efter nuværende dansk lovgivning har et software-program altså en ejer,
 og kun ejeren kan frit bruge, kopiere, studere og videreudvikle programmet --
-andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet.
-En sådan tilladelse er en bestemt form for juridiske aftale
-kaldes en licensaftale, eller blot licens
-[@LEX_licensaftale; @DDO_licens].
+andre skal have tilladelse af ejeren for lovformeligt at anvende programmet,
+og en sådan tilladelse er en licensaftale.
 
 Software-licenser er altså, stærkt forenklet,
-aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet.
-**FIXME: måske sammenligne med ikke-fri licensmodeller.**
-<!--
-Konventionelle software-licenser er afgrænsede,
-eksempelvis 
--->
+aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet,
+indenfor retsssystemer med ophavsret eller tilsvarende lovgivning.
 
-Formålet med ophavsret er at åbne mulighed for handel
-[@LEX_ophavsret].
+**FIXME: redegør om nødvendigt historisk for introduktion af fri software.**  
+**FIXME: redegør om nødvendigt for GPL-licensen specifikt.**  
 <!--
-Men det er ikke ulovligt at 
-
-Ejeren kan overdrage retti
-
-Dette ejerskab af en eneret kan bruges til at handle med
-
-er den eneste der må bruge, studere, kopiere og videreudvikle programmet.
-Det er ikke lovligt at købe et program.
-Hvad vi reelt mener, når vi siger, at vi køber et program,
-er at vi køber vise afgrænsede rettigheder til programmet,
-typisk i en afgrænset tidsrum og med andre begrænsninger,
-eksempelvis kan der være begrnsninger for om din ven må kigge med på skærmen,
-eller det kun er køberen af rettighederne der må se på programmet,
-mens det bruges.
-
-Typisk anvendes immaterielret ikke til at udelukke andres brug af programmet,
-men derimod til andres *fri* brug af det:
-Typisk 
-
-Sagt på en anden måde, så køber du ikke 
-
- og dermed at de fire friheder som udgangspunkt ikke gælder.
--->
-
-FIXME: mere indhold her...
-
 Danmark har været med i Bernerkonventionen i mere end hundrede år,
 og USA tilsuttede sig som en af de seneste større nationer i 1989
 [@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_copyright].
@@ -158,39 +120,59 @@ direkte målrettet sikring af fri software,
 [@FIXME FIXME].
 kaldet GNU Public License (GPL)
 [@Stallman2002, s. 199].
+-->
 
 Siden 1970'erne er en række software-licenser blevet implementeret
-som sikrer de fire friheder.
+til sikring af de fire friheder indenfor ejeerskabslovgivninger
+[@FIXME FIXME].
 En sådan licens kaldes en fri software-licens
 (engelsk: [free software license]{lang=en-US}
 eller [free software licence]{lang=en-UK}]).
 
-De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder
-konkret for en given udgivelse af software-programmet.
-For hver ny udgivelse skal de fire friheder sikres påny,
-hvilket er, så at sige, en usikker form for sikring:
-Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder,
-men måske i morgen, hvor du har brug for en nyere version af programmet,
-kommer den nyere version uden de samme friheder.
-
-GPL-implementeringen af fri software introducerede et nyt begreb
-til sikring af de fire friheder også fremadrettet.
-Dette nye begreb, copyleft, vil blive forklaret herefter.
-
-**FIXME: måske beskrive forvirring mellem etisk begreb og juridisk implementering.**
+**FIXME: måske opsummere forvirring mellem etisk begreb og juridisk implementering.**
 <!--
 at udtrykket copyleft
 En kilde til forvirring er,
+
+I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende.
+Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb
+og nogle konkrete implementeringer,
+og dels vedrører copyleft andet end software,
+uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software:
+Udtrykket copyleft anvendes
+både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet,
+og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb
+har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software.
 -->
 
-FIXME: opsummering af afsnittet, før overgang til næste afsnit.
+De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder
+konkret for en given udgivelse af software-programmet
+[@FIXME FIXME].
+For hver ny udgivelse skal de fire friheder altså sikres påny,
+hvilket kan anskues som en svag sikring:
+Du kan bruge et program idag, hvor du nyder glæde af de fire friheder,
+men måske i morgen, hvor du har brug for en fejlrettelse eller anden ændring,
+kommer den ændrede udgave uden de samme friheder.
+
+Nogle fri software-licenser sikrer de fire friheder også fremadrettet,
+dvs. også for alle udgivelser *baseret* på en fri software-udgivelse
+[@FIXME FIXME].
+Principper for en sådan fremadrettet sikring kaldes copyleft,
+og vil blive forklaret herefter.
 
 ## Copyleft
 
+Som beskrevet ovenfor er det software-etiske begreb fri software
+defineret ved fire etiske principper om brugeres friheder,
+og nogle implementeringer,
+begyndende med licensen GPL,
+implementerer princippet copyleft,
+som her vil blive forklaret.
+
 Udtrykket copyleft er et begreb for immaterielle ting
 om sikring af en række friheder for brugen af dem
-[@FIXME].
-**FIXME: tilføj evt. liste over, hvad forskellige sige, at copyleft er.**
+[@FIXME FIXME].
+**FIXME: tilføj evt. liste over, hvad forskellige siger, at copyleft er.**
 <!--
 Mere præcist er konceptet copyleft defineret
 ved de samme