update content

7 files changed, 262 insertions, 43 deletions

diff --git a/intro.md b/intro.md
index 1ef57ca..cb3b42e 100644
--- a/intro.md
+++ b/intro.md
@@ -1,32 +1,10 @@
-## Forskingsspørgsmål
-
-**Hvordan kan Keltys observation af rekursiv offentlighed begrundes filosofisk?**
-
-Antropologen Christopher Kelty udviklede begrebet rekursiv offentlighed
-(recursive publics),
-som defineres således:
-
-> "[A] recursive public is one whose existence
-> (which consists solely in address through discourse)
-> is only possible through discursive and technical reference
-> to the means of creating this public.
-> Recursiveness is always contingent
-> on a limit which determines the depth of a recursive procedure.
-> So, for instance, a Free Software project may depend
-> on some other kind of software or operating system,
-> which may in turn depend on
-> particular open protocols or a particular process,
-> which in turn depend on
-> certain kinds of hardware that implement them.
-> The 'depth' of recursion is determined
-> by the openness necessary for the project itself."  
-> [@Kelty2008]
-
-Dette er bygget på en antropologisk empirisk observation.
-Men kan filosofien give os en begrundelse
-for rekursive offentligheders virkelighed?
-@Frega2019chap5 kritiserer Habermas’ teori om kommunikativ rationalitet
-for ikke at rumme andre kvaliteter ved fællesskabet
-end at være rum for samtalen,
-og favorierer i stedet Honneth.
-(Vi fornemmer at Honneth kan bruges som filosofisk teori til vores spørgsmål)
+ 1. Redegørelse af the commons [@Frega2019, pp. 349-355] og the tragedy [via @Hofmeyr2025]
+ 2. Kort redegørelse af kapitalistiske (ang. ejendomsret) konsekvenser for the commons, jf. @Hofmeyr2025.
+ 3. Introduktion af peer produktion og dettes potentielle løsning på de førnævnte problemer som teori for, hvordan the commons bør behandles
+ 4. Argumentationsanalyse (?)  
+    Altså: argumenter for fordelene ved peer production
+    1. Fra "the tragedy of the commons revisited" [@Hofmeyr2025]
+    2. Fra "commons-based peer production and virtue" [@Benkler2006]
+    3. Fra "Noosphere Rising" [@Peters2015]
+ 5. Diskussion: Med afsæt i disse argumenter, hvordan bør vi tilgå the commons (for at undgå the tragedy)?
+ 6. Konklusion
diff --git a/notes-Astola.md b/notes-Astola.md
new file mode 100644
index 0000000..d8ffb0d
--- /dev/null
+++ b/notes-Astola.md
@@ -0,0 +1,73 @@
+@Astola2021 argumenterer for, at kreativitet kan ses som en kollektiv såvel som en individuel proces gennem 3 bestanddele udledt af begrebet: creative output, mastery og intrinsic motivation.
+
+Teksten undersøger specifikt, hvordan kreativitet som dyd kan defineres i konteksten af innovation. Dette fordi kreativitet har fået sin bedste, mest udbredte definition indenfor æstetik og kunst af Matthew Kieran, som betinger sin definition af den gældende kontekst.
+
+Teksten ser sin egen plads i den videnskabelige litteratur som berettiget af det faktum, at få forfattere lægger vægt på kreativitet som en kollektiv dyd. Den søger dermed at udjævne ubalancen i opmærksomhed, og peger på Pixar som et pragteksemplar af en virksomhed som er i stand til at sparke kollektive kreativitetsprocesser i gang ved fx. direkte at opfordre til hyppig diskussion og gennemløb af de konflikter der måtte opstå. Alle har rettigheden til at sende noter til filmdirektøren, er et andet eksempel på en praksis. Det er måske ikke filosofisk relevant for os, men viser hvordan praksis kan være betinget af filosofi og omvendt.
+
+Forfatterne ser kreativitet i lyset af dydsetisk teori som ser dyderne som karaktertræk, som er udtryk for transendentale idemæssige værdier. Teksten ser også kreativitet som en dyd i relation til det gode, det sande og det smukke.
+
+I tråd med Kieran tegner @Astola2021 også en linje mellem almen kreativitet og dydig kreativitet, sidstnævnte værende noget kun exceptionelle mennesker har, som har mestret den kreative proces på en sådan måde at de forstår hvad der sker når de tager del i et større kreativt værk som en bog eller nyttige ideer. I den kreative proces, beskriver Kieran, vil den dydigt kreative person være motiveret af værdier internt tilhørende det pågældende domæne, og de vil vælge hvad de gør af grunde, som passer til disse værdier på de rigtige måder (parafrasering)
+
+Forfatteren finder som nævnt 3 komponenter til kreativitet: det teleologiske, det proceduremæssige og det motivationsmæssige.
+
+## Den teleologiske bestanddel af kreativitet
+
+Kan også forstås som det meningsfulde, eller det som giver det værdi. Kieran beskriver målet med den kreative proces ved "frembringelsen af nye og brugbare artefakter".
+
+Heri finder man også begrundelsen for at kalde kreativitet kontekst-afhængig. For at forstå hvad der er værdifuldt, må man se ind i hvilken kontekst, kreativitetsprocessen finder sted indenfor. Hvad der er værdifuldt for en videnskabelig hypotese - som ikke desto mindre er resultatet af en kreativ proces - er ikke det samme som det værdifulde i et kunstværk som flytter folk følelsesmæssigt.
+
+## Den proceduremæssige bestanddel af kreativitet
+
+Der skal være kobling mellem intentionen for processen og resultatet. Den kreative person skal altså have kontrol over deres kreationer. Det givne eksempel:
+
+> En hjerneblødningspatient prøver at skrive, men de ender med at tegne smukke men ulæselige mønstre på papiret. Resultatet har værdi, og personen er kreativitetsmæssigt dydigt motiveret, men det vil ikke kunne siges at de besidder kreativitet som dyd.
+
+For at leve op til det proceduremæssige "krav" til at besidde kreativitet som dyd, skal den kreative altså have mesterskab over processen på en sådan måde at de kan vælge at beholde uheld, at deres penselsstrøg lander som de har tænkt det på kanvasses osv. Mesterskab lader til at være et synonym for besiddelsen af den proceduremæssige bestanddel af kreativitet.
+
+## Den motivationsmæssige bestanddel af kreativitet
+
+Kunstneren skal være internt motiveret til at skabe det kreative output gennem sin færdighed. Hvis de er motiveret af egoisme eller penge, besidder de altså ikke kreativitet som dyd.
+
+Der findes altså en korrekt motivation for at være kreativ, som gør at det tilhører en dyd. Kieran kalder dette "intrinsisk motivation for den gældende aktivitet". Tænk på poeten som glæder sig over at kunne skabe landskaber med ord, frem for at gøre det af rutine kun for at tjene penge.
+
+Kieran inddrager det paradoksale tilfælde af den kreative hedgefondforvalter. De må ikke være motiveret af i sidste ende af *have penge*, men skal være motiveret af penge-lavning i sig selv. At tænke ud af boksen og tænke strategisk. **Denne bestanddel er altså også kontekst-afhængig**
+
+En person som skriver smukke romaner, men som udelukkende er motiveret af penge kan siges at være kreativ, men ikke kreativ som en fuld karaktermæssig dyd. (Tænkt eksempel, hvis man skriver mange smukke romaner er det nok fordi man godt kan lide det).
+
+- **Repræsentation** – Gruppen har fælles forestillinger eller overbevisninger om verden (hvad der er sandt eller vigtigt).
+    
+- **Motivation** – Gruppen har fælles mål eller ønsker, der driver dens handlinger.
+    
+- **Interventionsevne** – Gruppen kan handle som en enhed og påvirke sin omverden på baggrund af sine mål og forestillinger.### Hvordan kan disse kategorier anvendes?
+
+Brugbarhed er en fællesnævner for definitioner af innovation. For at se hvordan innovation kan være kreativt, kan man derfor sige at hvis nogen laver noget, som ikke kan bruges, ikke bruges efter hensigten, eller ikke ændre på mulighederne tilgængelige i nogen situation, så er det ikke brugbart, og det er derfor ikke udtryk for kreativ dydighed indenfor innovation. 
+
+Forfatterne påtager sig også den holdning, lidt som en aside, at en kreativ nazist som er meget god til at torturere, stadig besidder dyden kreativitet, alt andet lige, og at det er andre vices som sender deres kreative dyd mod et skadeligt formål.
+
+Hvorvidt en kemiker besidder det proceduremæssige af kreativitet, kan ses om han fx kan genkende et gladeligt uheld, og gøre brug af det. Det kræver færdighed. De skal forstå molekyler og hvordan de hænger sammen, men en app developer som forsøger at hjælpe med self confidence behøver ikke forstå neurokemi på ekspert plan.
+
+Motivation som komponent af kreativitet kan anvendes ganske som ovenfor indenfor innovation som indenfor almen kreativitet. Motivationen skal bare komme fra feltet innovation, og beskrive en eller anden tørst for at forandre verden gennem sin motivation, uden at denne ting henviser til noget eksternt som god løn eller respekt, men til forandringen i sig selv. Altså skal motivation også komme fra selve den kreative proces, innovationsprocessen for at en innovator kan siges at besidde dyden kreativitet.
+
+## Kreativitet som kollektiv dyd, innovation som case
+
+Artiklen antager at grupper kan være agenter først og fremmest, selvom den også fraskriver sig at deltage i debatten om hvorvidt, man kan have kollektiv kreativitet som dyd i grupper som man ikke ser som agenter.
+
+Grupper eksisterer på et lag over individer, idet de kan gøre ting, som individer ikke kan. Det gælder ikke et tilfældigt udvalgt snit af mennesker i et supermarked, men grupper som møder 3 krav til "kollektiv agens".
+
+1. **Repræsentation** – Gruppen har fælles forestillinger eller overbevisninger om verden (hvad der er sandt eller vigtigt).
+2. **Motivation** – Gruppen har fælles mål eller ønsker, der driver dens handlinger.
+3. **Interventionsevne** – Gruppen kan handle som en enhed og påvirke sin omverden på baggrund af sine mål og forestillinger.
+
+Forfatterne stiller spørgsmålet, "given at grupper kan handle på måder som overværer/supervenerer individernes handlinger, og kan være ansvarlige for disse handlinger til en vis grad, på en måde som individer ikke kan være ansvarlige for, kan kreativitet så være en dyd som kan praktiseres af grupper?
+
+Grupper kan leve op til kravet om at producere noget brugbart, så er svaret jo indlysende ja. Det gør grupper. Grupper kan opfinde og skabe ting på grundlæggende andre måder og mekanismer end individer kan.
+
+Grupper kan leve op til kravet om det proceduremæssige idet de på emergent vis bliver trænet i at lade individernes handlinger stemme overens med andre individers handlinger. Rutiner som dialog og diskussion, kommunikation gennem IT osv. er alle måder grupper har procedure for at skabe som er direkte knyttet til det de skaber.
+
+Motivation er den sværeste at rededgøre for. Individer kan være motiverede, men hvordan kan en gruppe være det på en måde som individerne ikke kan? For at forstå hvordan må man forstå *praktisk identitet*, som er en identitet medlemmer af en gruppe påtager sig af hensyn til deres tilknytning til gruppen. Hvis personerne i en gruppe påtager sig en dydig motivation ifm. deres praktiske identitet, så kan det siges at gruppen er dydig pga. det. For at forstå hvordan dette forholder sig til motivation, kan man se på hvordan ansatte hos Pixar ofte "leger med" på en kreativ ide pga. deres tilknytning til gruppen, eller hvordan de kan være med til at opretholde en kultur for intrinsisk motivation, selvom de selv er ekstrinsisk motiverede. 
+
+## Konklusion
+
+Artiklen har taget udgangspunkt i en individualistisk definition af kreativitet, og overført den til det kollektive for at vise at det er muligt. Det betyder at kreativitet må være et mål i sin egen ret for grupper, virksomheder og institutioner. Det kan komme på bekostning af andre ting, såsom effektivitet.
+
+Hvis en gruppe er i stand til at være kreativ på en anden måde end sine medlemmer, betyder det at eksempelvis licensering skulle tage og overveje at give ophavsret til grupper, eller i hvert fald at anerkende dem, i stedet for individernes respektive kontributioner.
diff --git a/notes-Hardin.md b/notes-Hardin.md
new file mode 100644
index 0000000..a60bb7e
--- /dev/null
+++ b/notes-Hardin.md
@@ -0,0 +1,23 @@
+Teksten "The Tragedy of the Commons" postulerer,
+at fordi deltagere i en fælled handler egoistisk,
+vil fri befolkningsvækst og fri brug af fælleden altid medføre, at
+"[[f]reedom [of each herdsman] in a commons brings ruin to all]{lang=en}"
+[@Hardin1968, s. 1244].
+
+Den oprindelige tekst opsummerede problemet som at
+"[the commons, if justifiable at all,
+is justifiable only under conditions of low-population density.
+As the human population has increased,
+the commons has had to be abandoned in one aspect after another]{lang=en}"
+[@Hardin1968, s. 1248].
+
+I den senere retrospektive @Hardin1998
+reflekterer Garrett Hardin over sin tidligere publikation.
+Problemfeltet præciseres at vedrøre fælleder,
+som ikke er tyret gennem enten socialisme eller privatisering
+[@Hardin1998, s. 683],
+og han opsummerer problemet således:
+"[Under conditions of scarcity,
+ego-centered impulses naturally impose costs on the group,
+and hence on all its members]{lang=en}"
+[@Hardin1998, s. 683].
diff --git a/notes-Hofmeyr.md b/notes-Hofmeyr.md
new file mode 100644
index 0000000..7c3491f
--- /dev/null
+++ b/notes-Hofmeyr.md
@@ -0,0 +1,24 @@
+## Ostrom-Hardin-udfordringen
+
+@Hofmeyr2025 undersøger den såkaldte "Ostrom-Hardin-udfordring" --
+at Elinor Ostrom empirisk har påvist,
+at kollektivt styrede fælleder har kunnet opretholdes i længere tid.
+Ifølge Hofmeyr er Hardin generelt blevet misforstået
+som at "tragedien" ved fælleder er institutionel styring:
+Teksten er en ekplicit tilbagevisning ([rebuttal]{lang=en})
+af den markedsteoretiske metafor "den usynlige hånd",
+og "tragedie" defineres eksplicit som det klassisk græsske begreb
+om et forløb der fra begyndelsen er dømt til at ende galt.
+Hardin er altså ofte blevet tolket som kritiker (kun) af regulering
+og derfor implicit fortaler for frie markedskræfter,
+og i den forståelse er Ostroms empiriske undersøgelser blevet set
+som blot falsificering af, at regulering uværgerligt vil ende "tragisk"
+(her citeret, fordi det refererer til det alternative mere afslappede begreb);
+Hofmeyr argumenterer,
+at Hardin kritiserede ikke regulering men to centrale friheder --
+dels frihed til reproduktion og dels frihed i forbrug af fælleder --
+og konkluderer herudfra,
+at Ostrom ikke har falsificeret at problemet er meningsfuldt,
+men i stedet har peget på en løsning af problemet,
+netop ved former for kollektiv styring.
+Hofmeyr peger dog på, at kollektiv styring kun fungerer ved mindre fælleder.
diff --git a/notes-Peters.md b/notes-Peters.md
new file mode 100644
index 0000000..8215f26
--- /dev/null
+++ b/notes-Peters.md
@@ -0,0 +1,3 @@
+@Peters2015
+
+@Peters2019
diff --git a/ref.bib b/ref.bib
index e505ccf..cfe4122 100644
--- a/ref.bib
+++ b/ref.bib
@@ -146,6 +146,21 @@
   file      = {:Frega2019 - Pragmatism and the Wide View of Democracy.pdf:PDF},
 }
 
+@Article{Peters2015,
+  author       = {Michael A. Peters and James Reveley},
+  date         = {2015-03},
+  journaltitle = {Thesis Eleven},
+  title        = {Noosphere rising},
+  doi          = {10.1177/0725513615575932},
+  issn         = {1461-7455},
+  number       = {1},
+  pages        = {3--21},
+  subtitle     = {Internet-based collective intelligence, creative labour, and social production},
+  volume       = {130},
+  file         = {:Peters2015 - Noosphere Rising.pdf:PDF},
+  publisher    = {SAGE Publications},
+}
+
 @Article{Runge2006,
   author       = {C. Ford Runge and Edi Defrancesco},
   date         = {2006-10},
@@ -171,6 +186,93 @@
   institution = {National Bureau of Economic Research},
 }
 
+@Article{Peters2019,
+  author       = {Michael A. Peters},
+  date         = {2019-08},
+  journaltitle = {Educational Philosophy and Theory},
+  title        = {Knowledge socialism},
+  doi          = {10.1080/00131857.2019.1654375},
+  issn         = {1469-5812},
+  number       = {1},
+  pages        = {1--9},
+  subtitle     = {the rise of peer production - collegiality, collaboration, and collective intelligence},
+  volume       = {53},
+  file         = {:Peters2019 - Knowledge Socialism.pdf:PDF},
+  publisher    = {Informa UK Limited},
+}
+
+@Article{Hofmeyr2025,
+  author       = {Benda Hofmeyr},
+  date         = {2025-04},
+  journaltitle = {South African Journal of Philosophy},
+  title        = {The tragedy of the commons revisited},
+  doi          = {10.1080/02580136.2025.2513751},
+  issn         = {2073-4867},
+  number       = {2},
+  pages        = {237--250},
+  subtitle     = {Hardin meets Ostrom},
+  volume       = {44},
+  file         = {:Hofmeyr2025 - The Tragedy of the Commons Revisited.pdf:PDF},
+  publisher    = {Informa UK Limited},
+}
+
+@Article{Benkler2006,
+  author       = {Benkler, Yochai and Nissenbaum, Helen},
+  date         = {2006-12},
+  journaltitle = {Journal of Political Philosophy},
+  title        = {Commons-based Peer Production and Virtue},
+  doi          = {10.1111/j.1467-9760.2006.00235.x},
+  issn         = {1467-9760},
+  number       = {4},
+  pages        = {394--419},
+  volume       = {14},
+  publisher    = {Wiley},
+}
+
+@Article{Hardin1998,
+  author       = {Garrett Hardin},
+  date         = {1998-05},
+  journaltitle = {Science},
+  title        = {Extensions of “The Tragedy of the Commons”},
+  doi          = {10.1126/science.280.5364.682},
+  issn         = {1095-9203},
+  number       = {5364},
+  pages        = {682--683},
+  volume       = {280},
+  file         = {:Hardin1998 - Extensions of “The Tragedy of the Commons”.pdf:PDF},
+  publisher    = {American Association for the Advancement of Science (AAAS)},
+}
+
+@Article{Hardin1968,
+  author       = {Garrett Hardin},
+  date         = {1968-12},
+  journaltitle = {Science},
+  title        = {The Tragedy of the Commons},
+  doi          = {10.1126/science.162.3859.1243},
+  issn         = {1095-9203},
+  number       = {3859},
+  pages        = {1243--1248},
+  subtitle     = {The population problem has no technical solution; it requires a fundamental extension in morality},
+  volume       = {162},
+  file         = {:Hardin1968 - The Tragedy of the Commons.pdf:PDF},
+  publisher    = {American Association for the Advancement of Science (AAAS)},
+}
+
+@Article{Astola2021,
+  author       = {Mandi Astola and Gunter Bombaerts and Andreas Spahn and Lambèr Royakkers},
+  date         = {2021-05},
+  journaltitle = {Journal of Business Ethics},
+  title        = {Can Creativity Be a Collective Virtue?},
+  doi          = {10.1007/s10551-021-04833-0},
+  issn         = {1573-0697},
+  number       = {3},
+  pages        = {907--918},
+  subtitle     = {Insights for the Ethics of Innovation},
+  volume       = {179},
+  file         = {:Astola2021 - Can Creativity Be a Collective Virtue_.pdf:PDF},
+  publisher    = {Springer Science and Business Media LLC},
+}
+
 @Comment{jabref-meta: databaseType:biblatex;}
 
 @Comment{jabref-meta: fileDirectory-jonas-bastian:/home/jonas/Projects/RUC/LIB/copyleft;}
diff --git a/report.qmd b/report.qmd
index c6834b2..ae8fa7f 100644
--- a/report.qmd
+++ b/report.qmd
@@ -1,8 +1,6 @@
 ---
-title: |
- Copyleft som rekursiv offentlighed
- eller blot illusorisk fællesskabsfølelse
-subtitle: Moralfilosofiske perspektiver på copyleft
+title: Peer-production tilgang til The Commons
+subtitle: Moralfilosofisk undersøgelse af commons-based peer production
 
 date: 2025-12-18
 
@@ -80,23 +78,41 @@ include-in-header:
 
 # Abstract
 
-Denne tekst analyserer det moralfilosofiske begreb "Copyleft"
-ud fra et perspektiv om kollektivt tilhørsforhold.
+::: {lang=da}
+
+Denne tekst undersøger og vurderer,
+hvordan filosoffer argumenterer for,
+at peer-production kan håndtere problemstillingen
+"The tragedy of The Commons".
+
+:::
 
 ::: {lang=en}
 
-This paper analyses the moral-philosophical concept of "Copyleft"
-through the lens of collective belonging.
+This paper investigates and evaluates
+how philosophers reason about
+the ability for peer-production to handle the case of
+"The tragedy of The Commons".
 
 :::
 
-# Intro
+# Disposition
 
 {{< include intro.md >}}
 
-# Baggrundsmateriale
+# Redegørelse af Tragedien om fællederne
+
+{{< include notes-Hardin.md >}}
+
+{{< include notes-Hofmeyr.md >}}
+
+# Redegørelse af Kollektive dyder
+
+{{< include notes-Astola.md >}}
+
+# Redegørelse af peer-produktion
 
-{{< include sources.md >}}
+{{< include notes-Peters.md >}}
 
 # Bibliography {.appendix}