refine notes

1 files changed, 27 insertions, 23 deletions

diff --git a/20250926-sources.md b/20250926-sources.md
index 8fee041..7cf4ef9 100644
--- a/20250926-sources.md
+++ b/20250926-sources.md
@@ -1,41 +1,45 @@
-# Baggrundsmateriale
-
 > information makes people want freedom
 > [@Kelty2008, s. 118].
 
 ## Om begrebet "Copyleft"
 
+"Copyleft" har to betydninger.
+I juridisk kontekst er det en samlebetegnelse
+for en type af juridiske instrumenter (licenser),
+udviklet blandt software-hackere 1980-erne
+og i nyere tid adopteret mere bredt også indenfor andre kreative kredse,
+med det formål at håndhæve og motivere kollektivt udviklede værker.
+Som moralfilosofisk begreb
+er copyleft et etisk princip
+om at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold.
+Denne tekst beskæftiger sig med copyleft som moralfilosofisk begreb,
+når ikke andet er angivet.
+
+Selvom copyright historiefilosofik opstod i direkte tilknytning
+til væsentlige ændringer i amerikansk lovgivning
+om personlige rettigheder til abstrakte værker (immaterielret),
+så er begrebet moralfilosofisk forankret i kollektivt skabte værker,
+ikke individuelle rettigheder overfor eller ejerskab af værker:
 Betydningen af "fri" ved lanceringen af GNU EMACS i 1983
-var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse
+var moralsk direkte knyttet til en form for kollektiv deltagelse,
 ikke monetært fri, og ej heller fri af ejerskab
 [@Kelty2008, s. 186, 191-192].
 
-Copyleft et det moralske princip
-at abstrakte ting bør have kollektivt tilhørsforhold.
-Med "kollektivt tilhørsforhold" menes noget andet og mere end allemandsret:
-Princippet omfatter ikke kun fri *anvendelse* for alle,
-men også en tilskyndelse til læring og videreudvikling gennem aktiv deltagelse.
-
-Copyleft som moralsk princip er noget andet end copyleft licensering.
-Copyleft er *historisk* opstået som en reaktion på copyright,
-mere specifikt intellektuel ejendomsret,
-men er ikke moralfilosofisk defineret af copyright.
-Intellektuel ejendomsret er en udvidelse af princippet om ejendomsret
-til også at omfatte immaterielle ting.
-Centralt for ejendomsret er,
-at approprierede ting kan værdisættes og handles med.
-Dette kræver en skelnen mellem skaber og ejer,
-som ifølge @Kelty2008 er "en kommeciel fiktion":
+Copyleft som etisk princip er altså *ikke*
+en konstruktion ovenpå intellektuel ejendomsret
+(det er copyleft licensering).
+Nogle argumenterer ligefrem for
+at intellektuel ejendomsret er en konstruktion
+ovenpå et mere mangfoldigt begreb om skabelse af immaterielle ting:
 
 > The distinction between creating software and maintaining it
 > is a commercial fiction
 > driven in large part by the structure of intellectual property.
 > [@Kelty2008, s. 199]
 
-Definition af "Copyleft" og relaterede begreber,
-og kontekstualisering
-overfor bl.a. den bredere Creative Commons portefølge
-og den akademiske Open Access
+Copyleft omtales også som "share-alike",
+særligt promoveret af licens-portefølgen Creative Commons
+bl.a. anvendt akademisk som en del af Open Access
 [@deLaat2006].
 
 Christopher M. Kelty undersøger også mere bredt frihedsbegreber,